Haver til Maver får 10 mio. af Nordea Fonden

Skolehaveprojektet Haver til Maver har fået 10 mio. kr. fra Nordea-fonden til at udbrede konceptet til hele landet. I løbet af tre år skal der etableres nye haver til op til 8.000 børn.

have-maver_solsikker
Børni skolsikkemarken. Krogerup Avlsgaard, Humlebæk. Foto: Ulla Skovsbøl ©

Af Ulla Skovsbøl

Haver til Maver, som i udgangspunktet blev etableret på Krogerup Avlsgård i Nordsjælland i et samarbejde mellem grønsagsfirmaet Aarstiderne og Fredensborg Kommune, har store ekspansionsplaner.

I øjeblikket kan 1.700 børn følge dyrkningssæsonen i en i Haver til Maver-skolehave og oplever at så, dyrke og høste egne grøntsager og lave mad over bålkomfur. Med de 10 mio. kr. fra Nordea-fonden kan 8.000 flere børn nu få undervisning i egne skolehaver.

“Vi vil forandre danske børns forhold til natur, råvarer og madlavning. Vores arbejde med skolehaver har en positiv indvirkning på børns madvaner og på deres selvværd, trivsel og læring,” hedder det i Haver til Mavers pressemeddelelse om fondsbevillingen.

Nordea-fonden begrunder bevillingen med, at projektet vil fremme børns madglæde, sundhed og interesse for naturen.

Haver til Maver har gennem årene tiltrukket sig opmærksomhed fra politikere, kokke, og forskere. TrygFonden har støttet både pilotprojekt, forskning og afprøvning af projektet i flere kommuner.

Kender du en kommune eller en skole, som gerne vil i gang med Haver til Maver? Så kontakt Camilla Roed Otte Haver til Maver, Krogerup Avlsgaard: cro@havertilmaver.dk

Antorini er vild med skolehaver

Ideen om at bruge haven som læringsrum passer perfekt til tankerne bag Ny Nordisk Skole, sagde en begejstret børne- og undervisningsminister på Haver til Mavers første skolehavekonference.

Antorini2_500
Undervisningsminister Christine Antorini (S) var hovedtaler på Haver til Mavers skolehavekonference på Krogerup Avlsgaard. Foto: Ulla Skovsbøl ©

Af Ulla Skovsbøl

“Jeg kan ikke skjule det – jeg er rimeligt begejstret for Haver til Maver. Jeg er fuldstændig vild med ideen om, hvordan man her kan få en undervisning, der kombinerer det bedste af teori og praktik, anvendelsesorientering, bevægelse og trivsel.”

Sådan sagde børne- og undervisningsminister Christine Antorini, da hun fredag den 25. januar 2013 åbnede Haver til Mavers første skolehavekonference på Krogerupgård i Nordsjælland.

“Vi kan jo se i skolehaven, at børnene de trives, og vi ved, at når de synes, det er fedt undervisningsmiljø, så lærer de også bedre,” sagde hun.

Antorini mener, at haven giver unikke muligheder for inklusion af de børn, der klarer sig dårligt i den traditionelle undervisning. Den rummer også muligheder for forløb, der fremmer integration af elever med anden etnisk baggrund end dansk.

Læs videre “Antorini er vild med skolehaver”

Haver til Maver på vej ud i landet

Skolehavekonceptet Haver til Maver i Humlebæk har vakt interesse landet over, og flere kommuner er på vej med skolehaver efter samme model.

Af Ulla Skovsbøl

Gilleleje Kommune har netop bevilliget en million kroner over tre år til at udvikle skolehaver på Rabarbergården hos Louise Køster og Thomas Elletoft. De to initiativtagere starter et  Haver til Maver projekt for områdets børnehaveklaser fra foråret 2013.

I Ringsted Kommune går startskuddet for en udgave af Haver til Maver med særligt fokus på naturen som lege- og læringsrum i kombination med havedyrkning og madlavning i det fri, og i Hørsholm er Haver til Maver allerede en realitet med iværksætteren Pernille Schnoor i spidsen.

Jordens bedste klasseværelse

Haver til Maver kalder selv skolehaven for ”Jordens bedste klasselokale,” og ”Virkelighedens Skole.” Konceptet bygger på et samspil mellem havedyrkning, udekøkken og naturformidling. Det er udviklet på Krogerupgård ved Humlebæk i et samarbejde mellem grønsagsfirmaet Aarstiderne og Fredensborg Kommune siden 2006.

I Fredensborg Kommune er Haver til Maver nu et tilbud til alle folkeskolelever, og ca.1200 børn deltager årligt i et Haver til Maver forløb, som består af otte til ti besøg på gården. Odense Kommune har også praktiseret Haver til Maver i flere år – i 2012 med haveforløb for atten skoleklasser.

Haver til Mavers vision: 

”Vi har den vision, at skolehaver skal udvikle og udbrede børnenes ejerskab til jorden, ved at lade dem grave, dyrke, høste og lave god mad af den. Naturen som klasserum giver børn jordbundende mad- og miljøoplevelser, konkret indsigt i naturen og de naturvidenskabelige områder, samt helt generelt en større social og faglig forståelsesramme, med større fornemmelse for sammenhængstænkning”.