{"id":1421,"date":"2016-06-15T11:44:03","date_gmt":"2016-06-15T11:44:03","guid":{"rendered":"http:\/\/skolehaver.com\/?p=1421"},"modified":"2017-02-10T11:55:03","modified_gmt":"2017-02-10T11:55:03","slug":"hundrede-aar-med-skolehaver-i-danmark","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/skolehaver.com\/?p=1421","title":{"rendered":"Skolehaverne har mere end hundrede \u00e5rs historie i Danmark"},"content":{"rendered":"
\"Amager<\/a>
Amager Strandpark Skolehave. Foto Ulla Skovsb\u00f8l\u00a0\u00a9<\/figcaption><\/figure>\n

Af Ulla Skovsb\u00f8l<\/p>\n

Uddrag fra bogen “Skolehaver i praksis” (Forlaget Frydenlund, 2011):<\/em>
\nHavel\u00e5gen er h\u00f8j og fr\u00f8nnet, og stakittet skjuler helt, hvad der gemmer sig p\u00e5 den anden side. Vejen her forbi ender i \u00d8resund, og m\u00e5gerne sl\u00e5r smut ind over land h\u00f8jt oppe p\u00e5 den gr\u00e5-lysebl\u00e5 sommerhimmel.<\/p>\n

L\u00e5gen \u00e5bner ind til en hasselsti. Et t\u00e6t n\u00f8ddehegn lukker sig over ens hoved derinde, og stien ender et sted, man ikke helt kan se. G\u00e5r man derimod til h\u00f8jre, \u00e5bner der sig en anden verden her bag stakittet:<\/p>\n

En stor have hvor sommerblomster, r\u00f8dbeder, guler\u00f8dder og b\u00f8nner, kartofler og l\u00f8g gror lystigt p\u00e5 lige r\u00e6kker. Tomatplanterne s\u00e6tter r\u00f8de frugter, mens squash og asier samler kr\u00e6fter til at levere en bugnende h\u00f8st, og et kolossalt kirseb\u00e6rtr\u00e6 drysser sine r\u00f8de b\u00e6r gavmildt i gr\u00e6sset.<\/p>\n

\"DSC_0369\"<\/a>
Arne og Jytte i bag majsen i Amagerstrand Skolehave, 2010. Foto: Ulla Skovsb\u00f8l\u00a0\u00a9<\/figcaption><\/figure>\n

En mand ordner haveredskaber ved et lille skur. En kvinde k\u00f8rer med en trilleb\u00f8r l\u00e6ngere nede i haven. Det er Arne Gr\u00f8nb\u00e6k og Jytte Palmelund. De er s\u00f8skende. Hun er 61e og han er 70. De videref\u00f8rer en hundred \u00e5r gammel tradition: De l\u00e6rer skoleb\u00f8rn at passe en have og lader dem opleve gl\u00e6den ved at h\u00f8ste, hvad man selv har s\u00e5et. De er sammen om at drive en af K\u00f8benhavns sidste traditionelle skolehaver: Amager Strand Skolehave. Det er et hverv, de har overtaget fra deres far, der grundlagde denne have for et halvt \u00e5rhundrede siden.<\/p>\n

Arne har kendt kirseb\u00e6rtr\u00e6et fra det var en spinkel strittende pind, for han var med til at plante det som ung mand i 1962, og Jytte har luget urtebede her, siden hun var en lille pige. Arne og Jyttes have er en af de kun otte traditionelle skolehaver, som stadig findes i K\u00f8benhavn.<\/p>\n

Rousseau i de danske skolehaver<\/strong><\/p>\n

\"afs<\/a>
Skolehave p\u00e5 Amager ved det nuv\u00e6rende Amager F\u00e6lled Skole i begyndelsen af 1900-tallet<\/figcaption><\/figure>\n

Ideen med haver, hvor b\u00f8rn l\u00e6rer at dyrke jorden, og bruger haven som udend\u00f8rs klasserum blev introduceret i Danmark af kommunel\u00e6rer P.W. Lindholm i begyndelsen af 1900-tallet. Han havde set skolehaver i udlandet og var is\u00e6r optaget af de \u00f8strigske erfaringer med skolehaven i undervisningens og opdragelsens tjeneste. P\u00e5 hans initiativ blev Foreningen Skolehaven stiftet i 1903.<\/p>\n

<\/p>\n

Tanken om at bruge haven i undervisnings\u00f8jemed var dog langt fra ny. Den bliver i ofte dateret til engang i 1600-tallet, hvor den tjekkiske l\u00e6ge, pr\u00e6st og l\u00e6rer Johann Amos Comenius (1592-1670)skal have anbefalet at anl\u00e6gge have ved alle skoler for at give eleverne mulighed for ved selvsyn at studere tr\u00e6er og planters liv og udvikling.[1]<\/a><\/p>\n

Senere var b\u00e5de den franske filosof Jean-Jacques Rousseau (1712-1778) og den schweizisk p\u00e6dagog Johann Heinrich Pestalozzi \u00a0(<\/strong>1746-1827) varme fortalere for at bruge haven p\u00e6dagogisk ud fra den overbevisning, at b\u00f8rn bedst tilegner sig viden, ved at bruge alle sanser og selv arbejde i praksis, med det, de skal l\u00e6re om.<\/p>\n

Lindholm var st\u00e6rkt optaget af Rousseau, og havde en fork\u00e6rlighed for at Rousseau-citater som \u201db\u00f8rn glemmer lettest, hvad de har h\u00f8rt, mindre let, hvad de har set, man aldrig hvad de har udf\u00f8rt\u201d eller \u201dbesk\u00e6ftigelse med naturen h\u00e6mmer menneske\u00e5ndens hang til udskejelser og giver sj\u00e6len et smukt, sundt og rigt tankeindhold.\u201d[3]<\/a><\/p>\n

Der er godt hundrede \u00e5r mellem Lindholm og Rousseau, men i hver deres tidsepoke har de v\u00e6ret del af en tilbage-til-naturen-b\u00f8lge, og i hver af de to epoker, har der v\u00e6ret en s\u00e6rlig interesse for at bruge haven som l\u00e6ringsrum. Idr\u00e6tsforskerne Henning Eichberg og Eigil Jespersen fra Syddansk Universitet har i bogen \u201dDe gr\u00f8nne b\u00f8lger. Tr\u00e6k af natur- og friluftslivets historie\u201d <\/em>identificeret tre s\u00e5danne gr\u00f8nne b\u00f8lger inden for de seneste to hundrede \u00e5r i Danmark og i resten af Europa. [4]<\/a><\/p>\n

Den f\u00f8rste b\u00f8lge fra ca. 1780 til engang i 1820erne var netop i h\u00f8j grad pr\u00e6get Rousseaus tanker, af naturromantik og af borgerskabets natursv\u00e6rmeri. Under den anden gr\u00f8nne b\u00f8lge fra ca. 1890 til en gang i 1920erne opstod bl.a. naturfredningssagen og en r\u00e6kke folkelige ungdomsbev\u00e6gelser og spejderorganisationer.<\/p>\n

Friluftssport blev popul\u00e6r, og dyrkelsen af den sunde naturlige krop spillede en stor rolle. Kolonihavebev\u00e6gelsen h\u00f8rer til i denne b\u00f8lge, og det samme g\u00f8r her i Danmark Lindholms skolehavebev\u00e6gelse. Endelig er der den tredje gr\u00f8nne b\u00f8lge fra 1970erne og frem, som er b\u00e5ret af en ny kropskultur med fornyet interesse for friluftsliv, \u00f8kologi og milj\u00f8. Det er her den moderne skolehave, som denne bog handler om, h\u00f8rer hjemme.<\/p>\n

Arbejdsdisciplin og k\u00e6rlighed til naturen<\/strong><\/p>\n

\"DSC_0323<\/a>
K\u00f8benhavns Skolehaver, Amager. Foto Ulla Skovsb\u00f8l\u00a0\u00a9<\/figcaption><\/figure>\n

I begyndelsen af forrige \u00e5rhundrede form\u00e5ede Lindholm ikke alene at g\u00f8re l\u00e6rere og havefolk interesserede i skolehaveideen, han vandt ogs\u00e5 folk fra samfundets \u00f8verste cirkler for sagen. I skolehaveforeningens f\u00f8rste bestyrelse sad der s\u00e5ledes foruden fire l\u00e6rere, en skoleinspekt\u00f8r og en havebrugskonsulent ogs\u00e5 en kammerherre, en justitsr\u00e5d og en redakt\u00f8r. De var blevet valgt af en forsamling med indtil flere hofj\u00e6germestre, kammerherrer, en lensgreve, politikere fra b\u00e5de Lands- og Folketing og endda den dav\u00e6rende landbrugsminister Ole Hansen (1855-1928).<\/p>\n

Der var flere \u00e5rsager til, at skolehaveideen fik s\u00e5 stor opbakning ogs\u00e5 i samfundets h\u00f8jere lag. Arbejdet med jorden blev set som disciplinerende for den opvoksende byungdom, og i foreningens f\u00f8rste form\u00e5lsparagraf kan man l\u00e6se, at skolehavens m\u00e5l nummer \u00e9t er \u201dat modvirke b\u00f8rnenes hang til omflakken og lediggang, der er alle lasters begyndelse\u201d. B\u00f8rnene skulle l\u00e6re at v\u00e6rds\u00e6tte legemligt arbejde, de skulle v\u00e6k fra byens skumle bagg\u00e5rde, ud i frisk luft, udvikle sunde interesser og k\u00e6rlighed til naturen. Og i god overensstemmelse med tidens nationale tankegang, forestillede skolehavens pionerer sig, at ungdommen gennem k\u00e6rligheden til Danmarks dyr og planter, ogs\u00e5 ville komme til at elske f\u00e6drelandet blive gode patrioter. [5]<\/a><\/p>\n

I skolehavernes f\u00f8rste \u00e5r var der desuden mangel p\u00e5 arbejdskraft i landbruget, og i 1909 anbefalede det Kgl. Landhusholdningsselskab derfor regeringen, at styrke Folkeskolens undervisning i naturkundskab og landbrugsfag og at bruge skolehaverne som middel til d\u00e9t. [6]<\/a><\/p>\n

Lindholms engagement i skolehavearbejdet var imidlertid drevet af noget andet. For ham var skolehaven ikke en \u00f8konomi-have eller en nytte-have, men en dannelses-have \u00a0\u201di opdragelsens tjeneste.\u201d \u00a0I hans skrifter, er \u201dk\u00e6rlighed\u201d og \u201dgodhed\u201d ord, der dukker op igen og igen. K\u00e6rlighed til naturen og godhed for det, der lever og gror. Naturen er for ham en l\u00e6remester, og haven er et l\u00e6ringsmilj\u00f8, som kan appellere til de b\u00f8rn, der m\u00e5ske ikke rigtig trives i klassen. Han beskriver malende det vemod, som m\u00e5 fylde enhver samvittighedsfuld l\u00e6rer ved synet af de sm\u00e5 b\u00f8rns forventningsfulde blikke den f\u00f8rste gang, de tr\u00e6der over t\u00e6rsklen til Kundskabens Skole.<\/p>\n

\u201dBarnet aner jo ikke, at det aldrig her vil finde den frihed, hvor det under k\u00e6rlig vejledning kan tumle sit legeme og bruge sin lille virkelystne \u00e5nd til et arbejde, der omhyggeligt er tilpasset dets natur og dets behov,\u201d skriver han. [7]<\/a><\/p>\n

Set fra Lindholms synsvinkel fandtes den gode frihed til at udfolde krop og \u00e5nd nemlig ikke p\u00e5 skoleb\u00e6nken, men derimod i skolehaven.<\/p>\n

\"DSC_0334<\/a>
Arne Gr\u00f8nkj\u00e6r har l\u00e6rt b\u00f8rn at dyrke gr\u00f8nsager, siden han var helt ung. K\u00f8benhavns Skolehaver, Amager. Foto Ulla Skovsb\u00f8l\u00a0\u00a9<\/figcaption><\/figure>\n

St\u00f8t v\u00e6kst i f\u00f8rste halvdel af \u00e5rhundredet
\n<\/strong>Det blev dog ikke P.W. Lindholm, der \u00e5bnede den f\u00f8rste danske skolehave efter \u00f8strigsk forbillede, men l\u00e6rer Johannes Frederik Christensen i \u00a0Melby ved Kalundborg. \u00c5ret efter fulgte k\u00f8benhavnerne trop med en skolehave p\u00e5 Kl\u00f8vermarksvej p\u00e5 Amager til 100 b\u00f8rn f\u00e5 kilometer fra stedet, hvor Arne og Jyttes skolehave ligger i dag.<\/p>\n

Ved skolehaveforeningens tyve \u00e5rs jubil\u00e6um i 1923 var der if\u00f8lge Lindholm 91 skolehaver i Danmark – 34 p\u00e5 landet og 22 i byerne \u2013 og ca. 11.000 b\u00f8rn gjorde hvert \u00e5r deres f\u00f8rste erfaringer med jord og planter i en skolehave. I de fleste tilf\u00e6lde, stillede kommunerne jord til r\u00e5dighed, mens det i andre tilf\u00e6lde var skolen eller ligefrem en engageret l\u00e6rer eller en velvillig nabo, der lagde jord til. [8]<\/a><\/p>\n

I de f\u00f8lgende \u00e5rtier kom der stadig flere haver til. I begyndelsen var skolehaven fortrinsvis et fritidstilbud, men Lindholm og andre foregangsm\u00e6nd fremh\u00e6vede havens relevans i anskuelsesundervisning i mange fag. Den kunne ikke kun bruges i naturkundskab, men ogs\u00e5 i dansk, hvor b\u00f8rnene kunne skrive stil om haverne og udvide deres begrebsverden, i frih\u00e5ndstegning, hvor der var masser af motiver i haven, og i regning, hvor det var oplagt at beregne bedenes areal og regne p\u00e5 udbyttets st\u00f8rrelse. \u00a0[9]<\/a><\/p>\n

Stadigt flere l\u00e6rere fandt god mening i at bruge haven i undervisningen. Ii 1921 bad Danmarks L\u00e6rerforening skolehave-foreningen om at udarbejde anbefalinger for undervisning i skolehaven, og i 1926 var skolehavegerning \u00a0komme p\u00e5 skoleskemaet i ti provinsbyer og i tre landsbyskoler forskellige steder i landet.<\/p>\n

I l\u00f8bet af 1930erne blev der etableret mange nye haver. De kom ikke kun til at spille en p\u00e6dagogisk rolle, men fungerede ogs\u00e5 som nyttehaver for b\u00f8rnenes familier, is\u00e6r under f\u00f8rste og anden verdenskrig. I \u00e5rene lige efter anden verdenskrig kulminerede interessen med 31 i K\u00f8benhavn og ca. 200 ude i landet.<\/p>\n

Anbefalinger: Skolehaven i 1920erne<\/strong><\/p>\n