{"id":1550,"date":"2016-09-30T19:57:43","date_gmt":"2016-09-30T19:57:43","guid":{"rendered":"http:\/\/skolehaver.com\/?p=1550"},"modified":"2017-02-10T11:49:25","modified_gmt":"2017-02-10T11:49:25","slug":"tyve-aar-med-skolehave-paa-bjedstrup-skole-ved-skanderborg","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/skolehaver.com\/?p=1550","title":{"rendered":"Tyve \u00e5r med skolehave p\u00e5 Bjedstrup Skole ved Skanderborg"},"content":{"rendered":"

Kapitel om Bjedstrup skole fra bogen “Skolehaver i praksis”, Frydenlund 2012<\/em><\/p>\n

\"bjedstrup-aeblehoest<\/a>
\u00c6bleh\u00f8st p\u00e5 Bejdstrup Skole ved Skanderborg. Foto: Ulla Skovsb\u00f8l \u00a9<\/figcaption><\/figure>\n

Af Ulla Skovsb\u00f8l, 2012<\/em><\/p>\n

De sm\u00e5 faste Cox Oranger h\u00e6nger i gavmilde m\u00e6ngder i tr\u00e6ernes grene, mens mange af de saftige Filippa\u00b4er allerede er dumpet modne ned i det dugv\u00e5de gr\u00e6s. De smager s\u00f8dt og godt, mens de store faste Belle de Boscoper stadig er for sure.<\/p>\n

Fjerde klasse p\u00e5 Bjedstrup Skole ved Skanderborg er i gang med f\u00f8rste time, og der st\u00e5r \u00e6bler p\u00e5 skoleskemaet nu og resten af dagen. \u00a0Bjedstrup Skole er en lille folkeskole med 140 elever fordelt p\u00e5 syv klassetrin, b\u00f8rnehave, SFO og skolefritidsklub. Eleverne er b\u00f8rn fra Bjedstrup og omegn, men nogle kommer ogs\u00e5 fra andre dele af kommunen, fordi deres for\u00e6ldre synes s\u00e6rligt godt om de p\u00e6dagogiske principper her. Efter sjette klasse m\u00e5 alle elever dog videre til Ry eller Skanderborg for at g\u00e5 i overbygningen.<\/p>\n

<\/p>\n

I dag foreg\u00e5r undervisningen udenfor under de gamle \u00e6bletr\u00e6er i det, der engang var skoleinspekt\u00f8rens have. Inspekt\u00f8rboligen er overtaget af fritidsklubben, og skolens leder, Kirstin Thomsen, bor et andet sted, men de gamle tr\u00e6er er her endnu. Lige nu g\u00e5r Kirstin rundt under dem sammen med b\u00f8rnene, for klassens udeskolel\u00e6rer, John Markussen, tr\u00e6kker p\u00e5 hendes specialviden i dag. Som ung arbejdede hun mange somre i en himmerlandsk \u00e6bleplantage, s\u00e5 hun kan godt g\u00f8re det ud for en \u00e6bleekspert i dagens anledning.<\/p>\n

\"bjedstrup-kirstin-med-aebler<\/a>
Skoleleder KirThomsen har v\u00e6re gennem 20 \u00e5r arbejdet p\u00e5 at udvikle uderummet omkring Bjedstrup Skole til undervisning. Foto: Ulla Skovsb\u00f8l \u00a9<\/figcaption><\/figure>\n

Cox Orange er et gammelt gemme\u00e6ble. Pluk det forsigtigt, og det kan holde helt til jul. Ja, m\u00e5ske endda ind i januar eller februar, forklarer hun. Hun viser, hvordan man kn\u00e6kker \u00e6blet af grenen.\u00a0 Ganske varsomt. Ikke rive, ikke fl\u00e5. Cox Orange. Smag p\u00e5 ordet. Smag p\u00e5 \u00e6blet. Filippa er ogs\u00e5 et dejligt spise\u00e6ble og fint i mad. Det kan steges med sm\u00f8r eller marcipan i og smager sk\u00f8nt i \u00e6blekage. Men n\u00e5r det g\u00e6lder mad, er det her nu det bedste. B\u00c6LDE-BOS-KOP. Klassen flokkes om hende og nogle gentager spontant det m\u00e6rkelige ord. B\u00c6LDE-BOS-KOP.<\/p>\n

Det er en torsdag i oktober, og torsdag er altid udeskoledag for tredje og fjerde klasse. Alle skolens elever fra de mindste til de st\u00f8rste i sjette har udeskole \u00e9n dag om ugen, og i alt ni l\u00e6rere og tre p\u00e6dagoger er involveret i de udend\u00f8rs undervisningsaktiviteter.<\/p>\n

Rundt om skolen b\u00f8lger det \u00f8stjyske bakkelandskab med gr\u00f8nne marker, skov og enge. I den allern\u00e6rmeste omegn er der masser af muligheder for undervisning i det fri, men skolens grund p\u00e5 n\u00e6sten tre hektar er det n\u00e6rmeste udend\u00f8rs l\u00e6ringsrum. Her er der legeplads og boldbaner, \u00e6bletr\u00e6er og levende hegn, b\u00e5lplads, lejrplads, s\u00f8 og b\u00e6k, en lille skov med ynglende ugler og egen \u201dvildmark,\u201d hvor fritidsordningen har rollespil om eftermiddagen. Og s\u00e5 er der k\u00f8kkenhaver. Siden 1995 har de v\u00e6ret en fast bestanddel af undervisningen p\u00e5 alle klassetrin.<\/p>\n

\"bjedstrup-john
Eleverne tester smagsforskellene mellem forskellige \u00e6blesorter sammen med dagens udeskolel\u00e6rer. Foto: Ulla Skovsb\u00f8l \u00a9<\/figcaption><\/figure>\n

Kirstin Thomsen og hendes l\u00e6rerteam kan uden problemer integrere b\u00e5de have, natur og udeliv i undervisningen, fordi skolerne i Skanderborg Kommune, hvor Bjedstrup Skole ligger, alle er kontraktstyrede. Dermed har de en h\u00f8j grad af selvbestemmelse og plads til at udvikle deres individuelle pr\u00e6g. Kommunen har desuden v\u00e6ret meget velvillig over for Kirstin Thomsens \u00f8nsker om at tilk\u00f8be ekstra jord, n\u00e5r lejlighed b\u00f8d sig, og hun har altid ment, at naturen og haven b\u00f8r spille en vigtig rolle i ethvert godt b\u00f8rneliv.<\/p>\n

\u201dJeg tror, det er meget v\u00e6sentligt for b\u00f8rn i den her aldersgruppe at v\u00e6re ude i naturen, fordi det udvikler deres sanselighed. De konkrete oplevelser gennem sanserne styrker deres forst\u00e5else af det abstrakte,\u201d siger hun.<\/p>\n

Under tr\u00e6kronerne diskuterer hun med fjerdeklassen, hvor gamle \u00e6bletr\u00e6erne mon er, og hvordan man kan bestemme et tr\u00e6s alder. John, som ogs\u00e5 er klassens matematikl\u00e6rer, sk\u00e6rer \u00e6bler i stykker med sin lommekniv imens, s\u00e5 alle kan smage. Belle de Boskoop. Filippa. Cox Orange.<\/p>\n

\u201d\u00c5hh, det er l\u00e6kkert\u201d siger \u00e9n om Cox Orange\u00e6blet. \u201dN\u00f8\u00f8j ja, det er en god smag.\u201d\u00a0 \u201dAlts\u00e5, det er ret surt i starten, men s\u00e5 bliver det bare megagodt.\u201d B\u00f8rnene flokkes omkring John. \u201dJeg vil gerne have et lille et mere. Jeg fik ikke s\u00e5 meget,\u201d siger en pige, og en dreng, der h\u00e6nger i et tr\u00e6, f\u00e5r besked p\u00e5 at komme ned, hvis han vil smage.<\/p>\n

Ansvar giver ejerskab\u00a0<\/strong><\/p>\n

\"bjedstrup-aeblemost-bedst
\u00c6blemost fra tr\u00e6 til drikkekrus p\u00e5 Bjedstrup Skole. Foto: Ulla Skovsb\u00f8l \u00a9<\/figcaption><\/figure>\n

Kirstin kalder b\u00f8rnene til sig, s\u00e5 de kan studere en stor gren, der er kn\u00e6kket under v\u00e6gten af overd\u00e5digt mange \u00e6bler, og de snakker om, hvordan de bedst kan behandle s\u00e5ret, s\u00e5 der ikke g\u00e5r r\u00e5d i stammen.<\/p>\n

\u201dDer m\u00e5 have v\u00e6ret vildt mange bier, dengang tr\u00e6et blomstrede, n\u00e5r det har f\u00e5et s\u00e5 mange \u00e6bler,\u201d funderer en af drengene.<\/p>\n

Det er et s\u00e6rlig godt frugt\u00e5r i \u00e5r. Nogle b\u00f8rn har allerede lagt m\u00e6rke til det hjemme i deres egne haver. Men \u00e6bletr\u00e6erne her er faktisk ogs\u00e5 deres egne \u2013 i hvert fald i \u00e5r, for fjerdeklassen har altid ansvaret for skolens \u00e6blehave og bestemmer over den. Hvis andre klasser vil smovse i de saftige frugter eller bage \u00e6blekage, s\u00e5 skal de sp\u00f8rge dem i fjerde om lov f\u00f8rst.<\/p>\n

Her har hvert klassetrin nemlig et s\u00e6rligt ansvarsomr\u00e5de. De sm\u00e5 har b\u00e6rbuske og h\u00f8jbede med gr\u00f8nsager, og i 4. klasse f\u00e5r eleverne desuden ansvaret for \u00e6blehaven, mens 5. og 6. klasse har temahaver med krydderurter, duftplanter og te- og l\u00e6geurter, som de kan bruge i mange forskellige fag. Natur\/teknik og hjemkundskab giver sig selv, men haven kan ogs\u00e5 indg\u00e5 i fag som historie, hvis temaet for eksempel er middelalder og munkev\u00e6sen, hvor det er oplagt at inddrage bedene med gamle l\u00e6geurter.<\/p>\n

\u201dVi l\u00e6gger v\u00e6gt p\u00e5, at b\u00f8rnene selv f\u00e5r et ansvar for et bestemt omr\u00e5de. Jeg har h\u00f8rt fra andre skoler, der kun har haver til indskolingen, at der kan v\u00e6re problemer med, at de store elever molesterer bedene for de sm\u00e5, men hos os er der aldrig nogen, der \u00f8del\u00e6gger noget, for det man selv har ansvar for, passer man ogs\u00e5 godt p\u00e5,\u201d forklarer Kirstin Thomsen.<\/p>\n

Ved n\u00e6rmere eftertanke husker hun dog et enkelt tilf\u00e6lde af noget, der lignede h\u00e6rv\u00e6rk: En dag kom en klasse og fortalte p\u00e5 morgensamlingen, at deres guler\u00f8dder var blevet rykket op. Det syntes de, var rigtig tr\u00e6ls, og de var kede af det. Kirstin Thomsen tog den skrappe skoleleder-mine p\u00e5 og spurgte, om nogen kendte noget til den sag. Og det var der. Et par b\u00f8rn fra b\u00f8rnehaveklassen vovede sig frem og tilstod: \u201dDet var os. Vi ville bare se, hvor store de var bleven!.\u201d<\/p>\n

\u201dOg det er der jo stor l\u00e6rdom i. Guler\u00f8dder kan man alts\u00e5 ikke bare rykke op og s\u00e5 plante igen. Det er godt at vide. S\u00e5 har man l\u00e6rt det til en anden gang, og det synes jeg er perfekt,\u201d smiler hun.<\/p>\n

Udeskole kr\u00e6ver\u00a0tr\u00e6ning<\/strong><\/p>\n

\"bjedstrup-aeblemost-2<\/a>
Eleverne p\u00e5 Bjedstrup Skole er habile mostbryggere. Foto: Ulla Skovsb\u00f8l \u00a9<\/figcaption><\/figure>\n

Fjerdeklasse f\u00f8lger Kirstin Thomsen rundt uden stor st\u00e5hej. \u00a0Det er en hverdagsagtig oplevelse at v\u00e6re i haven, for alle har lige siden b\u00f8rnehaveklassen v\u00e6nnet sig til, at undervisning ude er en naturlig del af det at g\u00e5 i skole.<\/p>\n

Alligevel kan det blive for fristende at klatre lidt i tr\u00e6er, lege med nedfalds\u00e6blerne eller snakke om noget helt andet end \u00e6blesorter og blomsterbest\u00f8vning, n\u00e5r man nu er her ude i det dejlige efter\u00e5rsvejr under \u00e5ben himmel. Men da snakken er ved at tage overh\u00e5nd, kalder John Markussen til orden, for det her er undervisning, ikke en hyggestund.<\/p>\n

\u201dSchhhhh\u2026..\u00a0 Nu skal I h\u00f8re. Vi skal i gang med arbejdet, men f\u00f8rst m\u00e5 jeg lige sige noget om opf\u00f8rslen. Vi har undervisning nu, og det vil sige, man ikke skal kaste rundt med \u00e6blerne og sparke til dem og trampe p\u00e5 dem. De kan godt ligge til de andre b\u00f8rn, hvis de f\u00e5r lyst til at smage p\u00e5 dem.\u201d<\/p>\n

John er meget opm\u00e6rksom p\u00e5, at der ikke m\u00e5 \u201dg\u00e5 spejderlejr\u201d i udedagene.<\/p>\n

\u201dDet er nemt b\u00e5de for l\u00e6rere og elever at falde i den gr\u00f8ft, s\u00e5 det er vigtigt at signalere, hvorn\u00e5r vi har undervisning, og hvorn\u00e5r de har pause og kan lege,\u201d forklarer han.<\/p>\n

Det er Kirstin Thomsen enig i:\u00a0\u201dHvis b\u00f8rnene ikke er ude s\u00e5 tit, opst\u00e5r der nemt en udflugtsstemning, hvor de f\u00f8ler, de skal ud for at opleve. Og nogle gange er der selvf\u00f8lgelig en bille eller en bi eller en fugl eller noget andet, der distraherer. Naturen er jo fuld af den slags, som b\u00f8rnene bliver optaget af, og s\u00e5dan skal det v\u00e6re. Men de skal ogs\u00e5 l\u00e6re at koncentrere sig om undervisningen, selv om der er en forstyrrelse,\u201d siger hun.<\/p>\n

\u201dDet tr\u00e6ner vi meget, for det kommer ikke af sig selv, men jeg synes, vores l\u00e6rere er n\u00e5et langt med det. De er blevet rigtig gode til at holde disciplinen, selv om det er sv\u00e6rt.\u201d<\/p>\n

Der bliver nogenlunde ro, og John forts\u00e6tter med at forklare om dagens opgave, der g\u00e5r ud p\u00e5 at plukke og presse \u00e6bler til most, og f\u00e5 sk\u00e5ret \u00e6bleringe ud og t\u00f8rre dem i ovnen.<\/p>\n

\u201dUde i min bil st\u00e5r tre spande og en murerbalje, som vi skal bruge til at vaske \u00e6bler i. Dem skal vi have to drenge eller piger ud at hente. Hvem vil det?,\u201d sp\u00f8rger han.<\/p>\n

H\u00e6nderne ryger op, og to b\u00f8rn l\u00f8ber af sted. Andre elever henter \u00e6blepressen i k\u00e6lderen, og nogle g\u00e5r sammen i grupper tre og tre og begynder at s\u00e6tte stiger op i tr\u00e6erne. To st\u00e5r p\u00e5 stigen og plukker, og en tager imod \u00e6blerne nede p\u00e5 jorden. Ikke noget med at smide med dem, har Kirstin forklaret, for s\u00e5 bliver de st\u00f8dt. \u00a0Det er godt at \u00f8ve sig p\u00e5, selv om de bare skal bruges til saft. Imens s\u00e6tter John \u00e6blepressen op sammen med andre af b\u00f8rnene og instruerer det f\u00f8rste hold mostmagere.<\/p>\n

Hjemmeavl og b\u00e5lmad\u00a0<\/strong><\/p>\n

\"bjedstrup-boern<\/a>
Gennem en lang \u00e5rr\u00e6kke har eleverne p\u00e5 Bjedstrup Skole haft skolehaver med specifikke opgaver p\u00e5 hvert klassetrin. Foto: Ulla Skovsb\u00f8l \u00a9<\/figcaption><\/figure>\n

Mens fjerde klasse knokler med mosteriet, er tredje klasse i gang et andet sted i haven. De graver kartofler op og g\u00f8r deres bed efter\u00e5rsklar sammen med deres udeskolel\u00e6rer, Helle Kragelund. N\u00e5r de er f\u00e6rdige i bedet st\u00e5r den p\u00e5 madlavning: Gr\u00f8nsagssuppe af \u00e5rets sidste h\u00f8st. \u00a0Alle er udrustet med greb, spade eller kultivator, og kartoflerne fylder st\u00f8t og roligt trilleb\u00f8rene op. Der er ogs\u00e5 guler\u00f8dder, r\u00f8dbeder og l\u00f8g i bedet, og fordi det har passet sig selv i sommerferien, er der ogs\u00e5 en del ukrudt. En af drengene har fundet en svamp.<\/p>\n

\u201dDet er en parykbl\u00e6khat. Den kan faktisk spises,\u201d fort\u00e6ller Helle, men forklarer ogs\u00e5, at man altid skal tage de svampe, man finder, med hjem og unders\u00f8ge, om de faktisk er spiselige, f\u00f8r man s\u00e6tter t\u00e6nderne i dem. Parykbl\u00e6khatten kvalificerer sig ikke til suppegryden i denne omgang.<\/p>\n

Det kr\u00e6ver ikke nogen ekstra uddannelse at blive udeskolel\u00e6rer p\u00e5 Bjedstrup Skole. Man skal dog have et vist praktisk h\u00e5ndelag, interesse for haver og natur, og s\u00e5 skal man naturligvis kunne se de p\u00e6dagogiske perspektiver i at l\u00e6gge en del af undervisningen ude i det fri. Det kan Helle. Hun har klassen til dansk, men der indg\u00e5r altid forskellige fag i de tv\u00e6rfaglige udedage. Som minimum kommer to timer fra natur\/teknik, og ellers kan der v\u00e6re tale om b\u00e5de idr\u00e6t, dansk, hjemkundskab og i nogle tilf\u00e6lde ogs\u00e5 kristendom og historie.<\/p>\n

\"bjedstrup-haveundervisning<\/a>
Eleverne er ekstra motiverede for at l\u00e6re om planter, n\u00e5r de dyrker dem selv. Foto: Ulla Skovsb\u00f8l\u00a0\u00a9<\/figcaption><\/figure>\n

N\u00e5r det g\u00e6lder faget dansk, lader Helle sine elever l\u00e6ser faglige tekster som forberedelse til havedagen, og de skriver altid logbog over det, de laver ude. \u00a0Logbogen begynder de p\u00e5 i dansktimen om fredagen, og g\u00f8r den f\u00e6rdig som hjemmeopgave. S\u00e5dan har det v\u00e6ret gennem flere \u00e5r, men kravene \u00e6ndrer sig med klassetrinet, forklarer Helle. Mange afleverer stadig en lang kronologisk opremsning af alt, hvad der foregik i haven, men her i tredje klasse er hun begyndt at kr\u00e6ve, at eleverne skal kunne opsummere og uddrage det v\u00e6sentlige, og at de kan forklare, hvad de har l\u00e6rt.<\/p>\n

Klassens h\u00f8jbed er ved at v\u00e6re t\u00f8mt for de sidste afgr\u00f8der nu, og jorden ligger m\u00f8rk og bar tilbage. N\u00e5r b\u00f8rnene kommer herud igen i n\u00e6ste uge, skal den g\u00f8res klar til vinteren.<\/p>\n

P\u00e5 Bjedstrup Skole har eleverne en unik mulighed for at f\u00f8lge haven \u00e5ret igennem, men man kunne let skabe de samme muligheder p\u00e5 de fleste andre skoler, mener Kirstin Thomsen. \u00a0Det er ikke n\u00f8dvendigt at r\u00e5de over tre hektar for at kunne skabe gode udend\u00f8rs l\u00e6ringsrum. Det kan faktisk v\u00e6re en fordel, hvis haven ikke er alt for stor, mener hun.<\/p>\n

\u201dHaven skal v\u00e6re lyst og fryd. Det er gl\u00e6den og forundringen ved oplevelserne derude, der er det vigtigste. Det m\u00e5 ikke drukne i bekymring over, at arbejdet bliver for uoverkommeligt, og derfor er det meget fint, hvis bedene hverken kr\u00e6ver meget plads eller en k\u00e6mpe indsats at holde,\u201d siger hun.<\/p>\n

\"bjedstrup-kartoffelhoest<\/a>
Skolehaven er et godt sted at tr\u00e6ne samarbejde. Foto: Ulla Skovsb\u00f8l\u00a0\u00a9<\/figcaption><\/figure>\n

Selv undrer hun sig over, at der ikke er flere skoler rundt om i landet, som udnytter de udearealer, de rent faktisk har, til at skabe lystfyldte lege- og l\u00e6ringsrum i det fri. Den undren deler to forskere fra Statens Byggeforskningsinstitut. I SBI-rapporten \u201dFolkeskolens Uderum\u201d fra 2007 skriver de blandt andet om Bjedstrup Skoles haver:<\/p>\n

\u201dHaverne fort\u00e6ller en historie om et engageret l\u00e6rerteam, der finder det v\u00e6rdifuldt at viderebringe dansk havekultur til fremtidens voksne. En succeshistorie, som medf\u00f8rer en undren over, at der kun er fundet s\u00e5 f\u00e5 gode eksempler p\u00e5 andre skoler.\u201d [1]<\/a><\/p>\n

\u201dOm man kan g\u00f8re det her, afh\u00e6nger f\u00f8rst og fremmest af, hvilken holdning man har. Som leder m\u00e5 man selvf\u00f8lgelig tilpasse sig de fysiske og \u00f8konomiske rammer skolen har, men det her koster ikke ekstra penge,\u201d siger Kirstin Thomsen.<\/p>\n

Hun mener, at selv storbyskoler kan g\u00f8re Bjedstrup Skole kunsten efter.<\/p>\n

\u201dJeg synes, man skulle lave mange flere oaser ogs\u00e5 p\u00e5 byskoler. Det er jo bare at grave nogle fliser eller noget asfalt op. Man kan m\u00e5ske ogs\u00e5 l\u00e5ne en privat have, for jeg tror der er mange haveejere, som vil kunne se god mening i at l\u00e6gge jord til skolehaver, eller man kan samarbejde med virksomheder, som har store gr\u00e6sarealer omkring bygningerne. Det kan ogs\u00e5 v\u00e6re, at kommunen har jord, der ligger ubrugt hen, eller ogs\u00e5 kan man m\u00e5ske f\u00e5 lov at bruge en lokal park. Det er muligt alle steder, hvis bare indstillingen er til det,\u201d mener den \u00f8stjyske skoleleder.<\/p>\n

Et bromb\u00e6r for livet<\/strong><\/p>\n

\"bjedstrup-kartofler-2<\/a>
Egne kartofler er bare bedst. Bjedstrup Skole, Skanderborg. Foto: Ulla Skovsb\u00f8l\u00a0\u00a9<\/figcaption><\/figure>\n

Trilleb\u00f8rschauff\u00f8rerne fra tredje klasse k\u00f8rer af sted med en ladning kartofler, nogle guler\u00f8dder og en lillebitte squash. De har kurs mod b\u00e5lpladsen og de faste borde p\u00e5 den anden side af skolebygningen, hvor man kan st\u00e5 og arbejde. Og nu begynder n\u00e6ste lektion: Suppekogning.<\/p>\n

Nogle af dem skr\u00e6ller p\u00e5 egen h\u00e5nd kartofler og sk\u00e6rer dem fint ud i mundrette stykker. Med Helle i spidsen g\u00e5r en lille gruppe i gang med at samle opt\u00e6ndingskvas i hegnet og hente br\u00e6nde i skuret, og et par stykker g\u00f8r trefoden klar, s\u00e5 suppegryden kan komme op at h\u00e6nge over ilden om lidt.\u00a0 De kan selv finde ud af det, for de har pr\u00f8vet det f\u00f8r.<\/p>\n

Kirstin kigger forbi med en kurv gr\u00f8nsager fra sin egen have. Hun tilbyder b\u00f8rnene ved bordet en k\u00e6mpe squash, men de ender med at holde sig til deres egen. Den er lillebitte og langt fra s\u00e5 imponerende som hendes, men den er trods alt deres egen.<\/p>\n

Skolehaverne p\u00e5 Bjedstrup Skole bliver brugt til mange forskellige form\u00e5l, men fra starten var den b\u00e6rende ide, at give b\u00f8rnene en forst\u00e5else for, hvor maden kommer fra og et lystfyldt forhold til mad og sund kost.<\/p>\n

\"bjedstrup-goernsagsboern<\/a>
Fra jord til bord. P\u00e5 Bjedstrup Skole har det siden 1990erne v\u00e6ret almindelig praksis, at eleverne laver mad i udek\u00f8kken af de afgr\u00f8der, de h\u00f8ster i haven. Foto: Ulla Skovsb\u00f8l\u00a0\u00a9<\/figcaption><\/figure>\n

\u201dDet mest grundl\u00e6ggende ved en have er, at den giver os mad, og det er noget, alle synes om. Vi kan lave suppe. Vi kan bage kage. Det giver lyst og begejstring, og der ligger en masse direkte motivation i det,\u201d siger Kirstin Thomsen.<\/p>\n

Gl\u00e6den ved det f\u00e6lles m\u00e5ltid er det, der giver \u00e9n n\u00e6ring til at vokse og gro. Til at l\u00e6re og leve. Den gl\u00e6de skal v\u00e6re i h\u00f8js\u00e6det, mener hun. Det er ikke nogen tilf\u00e6ldighed, at Bjedstrup Skole allerede i 1996 blev fremh\u00e6vet i det lille skrift \u201dEt bromb\u00e6r for livet,\u201d og i den tilh\u00f8rende undervisningsvideo udgivet af Det Musiske Udvalg under Undervisningsministeriet.<\/p>\n

Det er et lille manifest, som pl\u00e6derer for en ny holdning til faget hjemkundskab skrevet af psykolog Tove Hvid og uddannelseskonsulent Karin Svendsen efter ide af kokken og madskribenten Claus Meyer. I et poetisk sprog sl\u00e5r de til lyd for mere intensitet, kreativitet, eksperimenteren og kvalitetsbevidst nydelse i dette – i den mest bogstavelige forstand – livsvigtige fag.<\/p>\n

\u201dDet er vigtigt, at vi ikke f\u00e5r et alt for teknisk forhold til mad, hvor vi vejer og m\u00e5ler og mest fokuserer p\u00e5 kalorier og kilojoule. Det kan give bagslag. Vi skal l\u00e6re b\u00f8rnene at spise, fordi maden smager godt og saften spr\u00f8jter en om \u00f8rene, s\u00e5 man bliver glad af det. Det er de gode oplevelser af sanselighed, der skal give dem lyst til at bide i \u00e6blet og bide sig fast i livet,\u201d siger Kirstin Thomsen.<\/p>\n

Snart snurrer tredjeklassens suppegryde lystigt over b\u00e5let. Det er tid til en pause, og b\u00f8rnene l\u00f8ber om for at se, hvad de laver i fjerde. Omme hos dem st\u00e5r skolek\u00f8kkenets glasd\u00f8re p\u00e5 vid gab ud mod haven, s\u00e5 b\u00f8rnene kan arbejde med \u00e6blerne b\u00e5de ude og inde. Et par piger uddeler smagspr\u00f8ver, og alle er enige om, at \u00e5rets \u00e6blemost er aldeles superb.<\/p>\n

Test-parathed ude eller inde?<\/strong><\/p>\n

\"bjedstrup-pige-med-hovedkurv<\/a>
Bjedstrup Skole, Skanderborg Kommune. Foto: Ulla Skovsb\u00f8l\u00a0\u00a9<\/figcaption><\/figure>\n

L\u00e6reren John Markussen holder et v\u00e5gent \u00f8je med sin fjerdeklasse, mens de arbejder i \u00e6blehaven, ved frugtpressen og i k\u00f8kkenet. Han er tilg\u00e6ngelig, hvis nogen har sp\u00f8rgsm\u00e5l eller problemer, men lader dem selv pr\u00f8ve kr\u00e6fter med opgaverne. John er fjerdeklassens udeskolel\u00e6rer og har den ogs\u00e5 til matematik.<\/p>\n

Han fort\u00e6ller engageret om det klimaprojekt, hele skolen snart skal have, hvor alle klasser hver p\u00e5 sit niveau skal arbejde med klima og vedvarende energi i tre uger i tr\u00e6k. De skal l\u00e6re om sol- og vindenergi og om genbrug og naturressourcer. De skal v\u00e6re b\u00e5de inde og ude, og John skal bygge en solovn af papkasser og plexiglas sammen med en af sine klasser. Uderummet er fantastisk til natur\/teknik, synes han. Matematikundervisningen har han ogs\u00e5 fors\u00f8gsvis henlagt til haven, men han synes ikke det fungerer helt s\u00e5 godt.<\/p>\n

\u201dJeg l\u00e6gger jo stor v\u00e6gt p\u00e5 at n\u00e5 pensum, og p\u00e5 at eleverne klarer sig godt i de tests, de f\u00e5r, og det g\u00f8r de ogs\u00e5 selv. De kan godt l\u00e6re det samme ude som inde, men det er min erfaring, at n\u00e5r de sidder med testen, er det lettere for dem at genkende den matematik, de har l\u00e6rt fra bogen end det, de har l\u00e6rt i haven,\u201d forklarer han.<\/p>\n

Kirstin Thomsen er ikke helt enig. Hun vil gerne have, at l\u00e6rerne bruger uderummet s\u00e5 meget som muligt.<\/p>\n

\u201dJeg ser en fare i, at tests og fagfaglige m\u00e5l kommer til at fylde s\u00e5 meget, at man opgiver s\u00e5dan noget som udeskole og skolehaver,\u201d siger hun.<\/p>\n

\u201dEfter min mening beh\u00f8ver der ikke v\u00e6re nogen mods\u00e6tning mellem at l\u00e6re ude og at l\u00e6re inde. I princippet, kan man undervise i alting udenfor, men man skal turde tro p\u00e5, at eleverne ogs\u00e5 kan l\u00e6re p\u00e5 den her m\u00e5de, og at det er godt for mange af dem. Der er ganske rigtigt nogle b\u00f8rn, som l\u00e6rer bedst ved at sidde stille i klassen og arbejde abstrakt, men der er alts\u00e5 andre, som l\u00e6rer bedre ved at se, dufte og f\u00f8le, og vi skal tilgodese begge behov. Det bedste er, n\u00e5r man er i balance og mestrer alle m\u00e5der at l\u00e6re p\u00e5. S\u00e5 bliver man mere hel,\u201d mener Kirstin Thomsen.<\/p>\n

Hun erkender dog, at det ikke altid er let at overbevise alle l\u00e6rere og for\u00e6ldre om det synspunkt. Is\u00e6r ikke n\u00e5r det bliver en diskussion af tests.<\/p>\n

\"bjedstrup-hoest<\/a>
Kartoffelh\u00f8st. Bjedstrup Skole. Foto: Ulla Skovsb\u00f8l\u00a0\u00a9<\/figcaption><\/figure>\n

\u201dVi har en stor opgave i at formidle, hvad det er, vi g\u00f8r, og det kr\u00e6ver, at b\u00e5de l\u00e6rerne og jeg som leder har en velformuleret og gennemt\u00e6nkt didaktik. For\u00e6ldrene skal v\u00e6re trygge ved, at vi kan opfylde Undervisningsministeriets F\u00e6lles M\u00e5l, og at deres b\u00f8rn l\u00e6rer, det de skal. \u00a0Men det er min faste overbevisning, at vores m\u00e5de at undervise p\u00e5, styrker dem \u2013 ogs\u00e5 i de videre forl\u00f8b.\u201d<\/p>\n

Kirstin Thomsen synes gennemg\u00e5ende, folkeskolen i dag bruger for meget krudt p\u00e5 at teste og evaluere eleverne.<\/p>\n

\u201dMan har gerne villet have, at de danske skoleb\u00f8rn skulle klare sig bedre i Pisa-testene, men samtidig har vi ogs\u00e5 oplevet, at alt for mange b\u00f8rn blive skilt ud til specialundervisning. Vi er g\u00e5et for langt med at udskille og diagnosticere. Det har gjort os for fokuserede p\u00e5 individet, og det er rigtig dyrt for samfundet og ikke godt for den enkelte,\u201d siger hun.<\/p>\n

\u201dEfter min mening er det vigtigt at udvikle undervisningen s\u00e5 den bliver mere inkluderende, s\u00e5 alle kan v\u00e6re der, og den enkelte bliver anerkendt for sin rolle i f\u00e6llesskabet \u2013 ikke bare for sine testresultater.\u201d<\/p>\n

\u201dB\u00f8rn kan ikke holde ud altid at have s\u00e5 meget opm\u00e6rksomhed p\u00e5 sig selv. Det er tr\u00e6ttende, fordi det s\u00e5 nemt bliver en fokusering p\u00e5 fejl og mangler,\u201d p\u00e5peger hun.<\/p>\n

\"bjedstrup-mad<\/a>
Kartoffelsuppe er kronen p\u00e5 en hel sommers kartoffeldyrkning. Foto: Ulla Skovsb\u00f8l\u00a0\u00a9<\/figcaption><\/figure>\n

Udeskolen og skolehaven giver rigtig gode rammer for at styrke f\u00e6llesskabet. Den er et velegnet redskab til en positiv socialisering. N\u00e5r de er ude, l\u00e6rer b\u00f8rnene hinanden at kende p\u00e5 andre m\u00e5der end i klassen, og de l\u00e6rer ogs\u00e5 en hel masse af hinanden fagligt og socialt. De udvikler b\u00e5de fysisk og psykisk robusthed i haven. Den styrker alt i alt deres livsduelighed, og det er m\u00e5ske det allervigtigste, mener skoleleder Kirstin Thomsen.<\/p>\n

S\u00e5 kalder Helle Kragelund: Suppen er klar! Hun smager den til og h\u00e6lder fl\u00f8de i, og b\u00e5de tredje og fjerde klasse stiller op i k\u00f8 med deres dybe tallerkener. Der er ikke noget s\u00e5 sk\u00f8nt som at nyde frugten af eget arbejde. Ikke mindst n\u00e5r resultatet er smagt til med fl\u00f8de!<\/p>\n

L\u00e6s mere:\u00a0<\/strong><\/p>\n

Attwell, Karen & Schytte, Benny: \u201dFolkeskolens udeanl\u00e6g,\u201d SBI 2007.
\nhttp:\/\/www.sbi.dk\/arkitektur\/undervisningsbyggeri\/folkeskolens-udeanleg-otte-eksempler\/folkeskolens-udeanleg<\/a><\/p>\n

Hvid, Tove & Svendsen, Karin: \u201dEt bromb\u00e6r for livet \u2013 om spisekulturens musikalitet\u201d efter ide af Claus Meyer. Undervisningsministeriet, Kbh. 1996<\/p>\n

 <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Bjedstrup Skole ved Skanderborg har \u00a0haft skolehave p\u00e5 skolen siden 1995 og udeskole indg\u00e5r som en fastbestanddel af skolelivet hver uge.<\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[7],"tags":[320,321,58,70],"class_list":["post-1550","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-skolehaver-generelt","tag-bjedstrup","tag-skanderborg-kommune","tag-skolehaver","tag-udeskole"],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/skolehaver.com\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1550","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/skolehaver.com\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/skolehaver.com\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/skolehaver.com\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/skolehaver.com\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1550"}],"version-history":[{"count":12,"href":"http:\/\/skolehaver.com\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1550\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2191,"href":"http:\/\/skolehaver.com\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1550\/revisions\/2191"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/skolehaver.com\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1550"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/skolehaver.com\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=1550"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/skolehaver.com\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=1550"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}