{"id":2473,"date":"2017-09-09T19:41:30","date_gmt":"2017-09-09T19:41:30","guid":{"rendered":"http:\/\/skolehaver.com\/?p=2473"},"modified":"2017-09-09T19:49:16","modified_gmt":"2017-09-09T19:49:16","slug":"kom-godt-i-gang-i-med-skolehaven","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/skolehaver.com\/?p=2473","title":{"rendered":"Kom godt i gang i med skolehaven"},"content":{"rendered":"
\"\"<\/a>
Det er bare fedt at dyrke selv! Skovbyskolen, Galten 2016. Foto: Ulla Skovsb\u00f8l<\/figcaption><\/figure>\n

L\u00e6s artiklen i Praktisk \u00d8kologi
\n<\/a>Download artiklen fra Praktisk \u00d8kologi som pdf<\/a><\/p>\n

Af Ulla Skovsb\u00f8l<\/em><\/p>\n

Det spirer og gror p\u00e5 skolerne i Danmark. Mange steder er l\u00e6rere, skoleledere, entusiastiske for\u00e6ldre eller lokale ildsj\u00e6le ivrige efter at f\u00e5 skolehave p\u00e5 skemaet. Men i praksis er det ikke altid let.<\/p>\n

P\u00e5 nogle skoler vidner tilgroede h\u00f8jbede, et smadret drivhus og dyrkningskasser fulde af ukrudt om, at det ikke alene kr\u00e6ver lyst og vilje, men ogs\u00e5 havekompetencer og vedholdenhed at holde liv i haven og f\u00e5 noget meningsfuldt ud af den. Der er brug for havekyndige l\u00e6rere eller frivillige, og m\u00e5ske skal der ligefrem ans\u00e6ttes en skolehaveleder eller l\u00e6rer med s\u00e6rligt ansvar for haven.<\/p>\n

Haven skal desuden indt\u00e6nkes i undervisningen p\u00e5 en m\u00e5de, som giver mening i forhold til l\u00e6ringsm\u00e5lene for klassetrinnet i de fag, hvor den skal bruges, og endelig skal der som regel skaffes penge til etablering. Det kr\u00e6ver skoleledelsens og m\u00e5ske ogs\u00e5 skoleforvaltningens og politikernes opbakning.<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

Thomas H\u00f8gedal fra Haver til Maver i Odense er en af Danmarks mest erfarne skolehavel\u00e6rere. Foto: Ulla Skovsb\u00f8l\u201dHvis man er en ildsj\u00e6l, der starter helt fra bunden og ikke har nogen \u00f8konomisk eller ledelsesm\u00e6ssig opbakning, s\u00e5 er det rigtig, rigtig sv\u00e6rt. Det har vi desv\u00e6rre set nogle steder\u201d, siger Thomas H\u00f8gedal, som er leder af Haver til Maver i Odense og en af landets meget erfarne skolehavepraktikere.<\/p>\n

\u201dDerfor er mit bedste r\u00e5d til nye skolehavefolk: F\u00e5 snakket med kommunen og f\u00e5 den \u00f8konomiske opbakning p\u00e5 plads helt fra starten. Det er afg\u00f8rende for succesen. I Odense har det v\u00e6ret en h\u00e5rd kamp at f\u00e5 \u00f8konomien sikret, men det er lykkedes for os nu\u201d, siger han.<\/p>\n

Odense er en af de kommuner, som tilbyder haveforl\u00f8b til alle folkeskoler enten i tilknytning til den gamle kolonihaveforening p\u00e5 Falen eller p\u00e5 Holluf Pile Skole i den modsatte ende af byen. Til sammen har de to skolehaveomr\u00e5der kapacitet til 40 skoleklasser \u2013 ca. 1000 elever \u2013 per dyrkningss\u00e6son.<\/p>\n

Skolehaverne i Odense er desuden med i Haver til Maver, som blev grundlagt p\u00e5 det \u00f8kologiske landbrug Krogerupgaard i Nordsj\u00e6lland i 2006 af virksomheden Aarstiderne sammen med Fredensborg Kommune. \u00a0Haver til Maver har udviklet et meget popul\u00e6rt skolehavekoncept, som kombinerer undervisning i have, udek\u00f8kken og i naturen og har bl.a. i kraft af bevillinger fra Nordea Fonden kunnet hj\u00e6lpe 35 andre Haver til Maver-projekter i gang rundt om i landet.<\/p>\n

Billede 96: Skolehaverne p\u00e5 Falen i Odense har\u00a0ikke h\u00f8jbede. Eleverne l\u00e6rer at lave et almindeligt s\u00e5bed og s\u00e5 direkte i jorden, som pigen her, der tils\u00e5r sin haveparcel.<\/p>\n

Den lille lette have i kasser<\/strong><\/p>\n

\"\"<\/a>
Havedyrkning i kasser kan v\u00e6re en nem start som her i Mobile Haver p\u00e5 Skovsbyskolen i Galten, 2016. Foto Ulla Skovsb\u00f8l<\/figcaption><\/figure>\n

Hvis skolen ikke har ressourcer til at anl\u00e6gge en egentlig have, og der ikke er politisk opbakning til et stort kommunalt tilbud, er der ogs\u00e5 lettere veje til at f\u00e5 en skolehave. Man kan v\u00e6lge dyrkningskasser evt. p\u00e5 hjul, som skolehaveprojektet Mobile Haver g\u00f8r i Skanderborg Kommune.<\/p>\n

Man kan ogs\u00e5 komme langt med nogle f\u00e5 h\u00f8jbede i pallerammer i et passende hj\u00f8rne af skolens grund med lys og adgang til vand. H\u00f8jbede bliver hurtigt varme om for\u00e5ret og giver ofte store og flotte gr\u00f8nsager. De er lette at holde fri for snegle og ukrudt, men kr\u00e6ver en del mere vanding end almindelige bede i jordniveau.<\/p>\n

Til de sm\u00e5 elever og b\u00f8rnehaven er dyrkningskasser eller overskuelige h\u00f8jbede tit at foretr\u00e6kke. Man kan\u00a0 have flere afgr\u00f8der i kassen p\u00e5 \u00e9n gang og f\u00e5 et p\u00e6nt stort udbytte selv i en kasse med et areal p\u00e5 ca. en halv gange \u00e9n meter.<\/p>\n

Kartofler er et sikkert hit til b\u00f8rn, og hvis man ikke har meget plads, kan man evt. bruge de dobbelte kartoffelspande. Det er en fordel, at b\u00f8rnene kan l\u00f8fte den inderste spand op og f\u00f8lge med i kartoflernes udvikling, men man skal v\u00e6re opm\u00e6rksom p\u00e5, at spandene skal vandes tit for ikke at t\u00f8rre ude.<\/p>\n

I gang i det sm\u00e5<\/strong><\/p>\n

\"\"<\/a>
H\u00e6ldagerskolen i Vejle kom i gang for sm\u00e5 midler og helt i det sm\u00e5. Foto: Frederik Madsen<\/figcaption><\/figure>\n

Nogle steder, som for eksempel p\u00e5 H\u00e6ldagerskolen i Vejle, er det p\u00e6dagoger, der har introduceret havedyrkningen i det sm\u00e5. P\u00e6dagogerne Frederik Madsen og Jane Knudsen \u00f8nskede sig en skolehave, men ledelsen delte ikke deres havegl\u00e6de, og der var ikke penge til form\u00e5let.<\/p>\n

\u201dMen for mig var det enkelt. Vi gik bare i gang og skrev til for\u00e6ldrene, at vi gerne modtog planter og andre ting. De kom bl.a. med jordb\u00e6r- og hindb\u00e6rplanter, og s\u00e5 var vi i gang\u201d, fort\u00e6ller Frederik Madsen.<\/p>\n

Frederik og Jane skaffede kartoffelspande og pallerammer til to bede, og de fik jord fra kommunen. De s\u00f8gte ogs\u00e5 Friluftsr\u00e5det om penge, fik etableret et bed mere og gik i gang med at plante frugt- og n\u00f8ddetr\u00e6er p\u00e5 skolen som en SFO-aktivitet.<\/p>\n

Med energi og g\u00e5p\u00e5mod kan man sagtens g\u00f8re som Frederik og Jane. Men hvis haven skal integreres i egentlige undervisningsforl\u00f8b, og hvis den skal blive ved med at best\u00e5, n\u00e5r initiativtagerne flytter, skifter job eller g\u00e5r p\u00e5 pension, s\u00e5 skal der mere planl\u00e6gning og overordnet styring til.<\/p>\n

Desuden kan det v\u00e6re en god ide at alliere sig med frivillige i lokalsamfundet \u2013 for eksempel haveambassad\u00f8rer fra Praktisk \u00d8kologi, havekyndige for\u00e6ldre og bedstefor\u00e6ldre eller m\u00e5ske pensionister med tilknytning til 4H eller Haveselskabet.<\/p>\n

Jord, vand og g\u00f8dning<\/strong><\/p>\n

\"\"<\/a>
Holluf Pile Skolehave i Odense er en af de nyeste skolehaver i Danmark. Den \u00e5bnede for elever i 2016.<\/figcaption><\/figure>\n

Uanset, hvordan man starter skolehaven, skal de basale ting dog v\u00e6re i orden: Planterne har brug for jord, vand og g\u00f8dning, uanset om de gror i en kasse eller p\u00e5 en mark.<\/p>\n

Billede Holluf Pile 5: I mange kommuner vil skolehaven kunne f\u00e5 jord, havekompost og flis billigt eller gratis p\u00e5 genbrugsstationen. Her er det elever i Holluf Pile, Odense, som k\u00f8rer flis.<\/p>\n

Jord<\/em><\/p>\n

Dyrkningsjord til kasserne eller pallerammerne kan man eksempelvis som Flemming og Jane i Vejle hente p\u00e5 genbrugsstationen. Brug dog ikke ren kompostjord fra genbrugsstationen, det skal v\u00e6re blandet med harpet muldjord. V\u00e6lger man at k\u00f8be dyrkningsjord, er der flere produkter p\u00e5 markedet. Ud fra en milj\u00f8m\u00e6ssig synsvinkel er det bedst at undg\u00e5 produkter med spagnum, selv om det begr\u00e6nser udvalget.<\/p>\n

Farmerg\u00f8dning<\/em> har et produkt lavet p\u00e5 komposterede, \u00f8kologiske planter dyrket til form\u00e5let. Pilotprojektet Mobile Skolehaver i Skanderborg brugte det i 2016, men oplevede et kedeligt problem med ukrudtsfr\u00f8, som spirede lystigt \u2013 bl.a. den giftige sort natskygge. Det kan have v\u00e6ret en uheldig leverance, men man skal v\u00e6re opm\u00e6rksom p\u00e5 risikoen for ukrudt.<\/p>\n

Weibull<\/em> har et produkt, der markedsf\u00f8res som 100 procent b\u00e6redygtig jord, hvor spagnum er erstattet af komposteret tr\u00e6fiber fra papirfabrikker blandet med barkmuld fra savv\u00e6rk, havekompost og naturg\u00f8dning. Producenten anbefaler dog ikke at s\u00e5 direkte i det, men erfaringsm\u00e6ssigt kan det lade sig g\u00f8re med udm\u00e6rket resultat i hvert fald det f\u00f8rste dyrknings\u00e5r. P\u00e5 l\u00e6ngere sigt vil det muligvis klaske sammen og blive for kompakt, men da det er et ret nyt produkt, er erfaringerne begr\u00e6nsede.<\/p>\n

Champost <\/em>fremstiller jordprodukter tilsat komposteret og varmebehandlet hestem\u00f8g. Tagtomat i K\u00f8benhavn bruger og forhandler Champosts produkter og er glade for det. Ogs\u00e5 andre skolehaveprojekter anbefaler det varmt. Produktet er strukturholdigt og godt at dyrke i. Det forhandles dog desv\u00e6rre ikke i s\u00e6kke, men kun i bigbags, som ikke er s\u00e5 nemme at h\u00e5ndtere p\u00e5 skolerne. Alle Champosts produkter er godkendt til \u00f8kologisk dyrkning, men v\u00e6r opm\u00e6rksom p\u00e5, at nogle af dem indeholder spagnum.<\/p>\n

Vand<\/em><\/p>\n

Det er afg\u00f8rende vigtigt at sikre adgang til vand t\u00e6t p\u00e5 bedene. Hvis det ikke er en meget regnfuld sommer, skal man ogs\u00e5 have en vandingsordning i sommerferien, hvor f.eks. elever og deres for\u00e6ldre eller bedstefor\u00e6ldre vander. Undg\u00e5, at b\u00f8rnene skal g\u00e5 langt med vandkander. T\u00e6nk over det, n\u00e5r kasserne eller h\u00f8jbedene placeres, og inddrag helst skolens pedel. M\u00e5ske kan man etablere regnvandsopsamling fra tagene og lade vandets kredsl\u00f8b indg\u00e5 som et supplerende undervisningstema i forbindelse med haven. Det kan v\u00e6re, at forsyningsselskabet vil sponsorere en vandtank, hvis man sp\u00f8rger.<\/p>\n

G\u00f8dning<\/em><\/p>\n

Nogle skoler har let adgang til f.eks. hesteg\u00f8dning fra en rideskole. Husdyrg\u00f8dningen l\u00e6gges ud p\u00e5 bedene i 10 cm\u2019s tykkelse om efter\u00e5ret, og om for\u00e5ret rives det groveste materiale til side, s\u00e5 der kan s\u00e5s og plantes. N\u00e5r planterne er i v\u00e6kst, l\u00e6gges resterne omkring planterne som jordd\u00e6kke. I den lille kassehave, hvor g\u00f8dningsbehovet er begr\u00e6nset, er det mest oplagt at indk\u00f8be et \u00f8kologisk g\u00f8dningsprodukt baseret p\u00e5 husdyrg\u00f8dning eller b\u00e6lgplanter og fordele det omkring planterne, n\u00e5r de er vokset godt til. Endelig kan man skaffe n\u00e6ring til jorden ved at s\u00e5 efterafgr\u00f8der, n\u00e5r afgr\u00f8derne er h\u00f8stet. De fleste efterafgr\u00f8der visner ned ved den f\u00f8rste frost, og planteresterne skal endelig blive liggende og kompostere. De kan eventuelt d\u00e6kkes af hestem\u00f8g eller visne blade.<\/p>\n

Komposteret haveaffald kan man ogs\u00e5 f\u00e5 fra affaldsselskabet i kommunen. Det er velegnet til jordforbedring, mens g\u00f8dningsv\u00e6rdien ofte er begr\u00e6nset. Det er i det hele taget en god ide at samarbejde med affaldsselskabet ikke kun om at f\u00e5 jord, kompost og m\u00e5ske tr\u00e6flis til havegange, men ogs\u00e5 om undervisningsforl\u00f8b om stofkredsl\u00f8b og genanvendelse. G\u00f8dningstildeling kan desuden v\u00e6re afs\u00e6t for gode opgaver i matematik og for eksperimenter og fors\u00f8g i naturfag.<\/p>\n

Hvad skal vi dyrke?<\/strong><\/p>\n

\"\"<\/a>
Nogle steder v\u00e6lger b\u00f8rnene selv, hvad de vil dyrke, men et godt s\u00e6dskifte over flere \u00e5r kr\u00e6ver faste rammer for afgr\u00f8devalget. Foto: Ulla Skovsb\u00f8l<\/figcaption><\/figure>\n

Hvis man selv elsker at eksperimentere og er vild med sj\u00e6ldne planter, gamle sorter og eksotiske gr\u00f8nsager, er det oplagt, at man ogs\u00e5 vil fors\u00f8ge at f\u00e5 b\u00f8rnene til at dyrke alt det sp\u00e6ndende, man selv br\u00e6nder for. Men det er ikke n\u00f8dvendigvis nogen god ide:<\/p>\n

\u201dV\u00e6lg det sikre, det der altid giver succes, for det er vigtigt for b\u00f8rnene\u201d, siger den erfarne skolehaveleder fra Odense Thomas H\u00f8gedal. \u201dDe skal have squash. Squash bliver store og l\u00e6kre, og det er sjovt. De skal selvf\u00f8lgelig ogs\u00e5 have l\u00f8g, guler\u00f8dder og r\u00f8dbeder. Alle de g\u00e6ngse gr\u00f8nsager. Og s\u00e5 kan du m\u00e5ske sp\u00f8rge, jamen er det sp\u00e6ndende? Ja! Det er sp\u00e6ndende for b\u00f8rn, for de har aldrig pr\u00f8vet det f\u00f8r. N\u00e5r de har oplevet succesen, kan man altid pr\u00f8ve noget mere specielt\u201d, siger han.<\/p>\n

Skolehave\u00a0p\u00e5 Gr\u00e5sten Landbrugsskole<\/strong><\/p>\n

\"\"<\/a>
Gr\u00e5sten Landbrugsskole har anlagt haver til 20 skoleklasser i S\u00f8nderborg Kommune. Foto: Ulla Skovsb\u00f8l<\/figcaption><\/figure>\n

Det r\u00e5d har Helle Bojsen fulgt. Hun er agronom og netop startet som skolehaveleder i Gr\u00e5sten i for\u00e5ret 2017 i et af de allernyeste Haver til Maver-projekter etableret sammen med Gr\u00e5sten Landbrugsskole og Fiskb\u00e6k Naturskole.<\/p>\n

Det er fra starten blevet m\u00f8dt med stor interesse og opbakning, og i f\u00f8rste s\u00e6son er der tilmeldt 19 skoleklasser fra femten skoler i S\u00f8nderborg Kommune, som har otte havedage i l\u00f8bet af dyrkningss\u00e6sonen. Helle Bojsen har besluttet, at alle elever skal dyrke de samme afgr\u00f8der i deres haver.<\/p>\n

\u201dJeg ved godt, at der er skolehaver, hvor eleverne selv bestemmer, men her har jeg alts\u00e5 valgt for dem, b\u00e5de fordi det er enklest, men ogs\u00e5 for at kunne f\u00e5 et godt s\u00e6dskifte\u201d, siger hun. Hun har planer om en tre\u00e5rig rotation.<\/p>\n

\u201dN\u00e5r vi skal dyrke have her i mange \u00e5r, er det vigtigt, at vi f\u00e5r et godt s\u00e6dskifte, og det er \u00e9n grund mere til, at eleverne skal dyrke det samme\u201d, siger hun.<\/p>\n

Helle Bojsen har valgt syv basisgr\u00f8nsager og en enkelt blomst til det tre\u00e5rige s\u00e6dskifte: 1. \u00e5r: l\u00f8g, tre slags guler\u00f8dder og b\u00f8nner. 2. \u00e5r: squash, spinat og radiser. 3. \u00e5r: morgenfruer og to slags r\u00f8dbeder.<\/p>\n

Den type s\u00e6dskifte er klassisk i dansk skolehavetradition og s\u00e6rdeles velafpr\u00f8vet. K\u00f8benhavns Skolehaver, som har eksisteret i over hundrede \u00e5r, benytter for eksempel et lignende s\u00e6dskifte.<\/p>\n

Billede Elever h\u00f8ster Falen Odense: Odense Kommune har to skolehaveomr\u00e5der, der til sammen har kapacitet til 40 klasser per dyrkningss\u00e6son. Her er det elever fra Sanderumskolen, som h\u00f8ster gr\u00f8nsager i deres haver p\u00e5 Falen.<\/p>\n

Mad i haven<\/strong><\/p>\n

\"\"<\/a>
Det er motiverende for eleverne at lave mad af deres egne afgr\u00f8der. Foto: Ulla Skovsb\u00f8l<\/figcaption><\/figure>\n

Et andet vigtigt kriterium for afgr\u00f8devalget er, at gr\u00f8nsagerne skal kunne spises og smage godt. Mange b\u00f8rn elsker \u00e6rter og jordb\u00e6r, men begge dele passer d\u00e5rligt til skolehaven, fordi de bliver modne midt i sommerferien. V\u00e6lg hellere afgr\u00f8der som radiser og spinat, der kan h\u00f8stes og spises inden ferien, mens rodfrugter, kartofler og squash giver gode m\u00e5ltider efter ferien.<\/p>\n

I mange skolehaver er madlavning over b\u00e5l eller i udek\u00f8kken ogs\u00e5 en vigtig del af haveaktiviteterne, og forst\u00e5elsen af madens vej fra jord til bord spiller en stor rolle ikke mindst i Haver til Maveres koncept.<\/p>\n

Men man beh\u00f8ver ikke v\u00e6re madfreak for at lave skolehave. Haven er ogs\u00e5 et fantastisk levende laboratorium for naturfag og et sted, hvor det er oplagt at bruge \u00f8kologi og b\u00e6redygtighed som l\u00e6ringstemaer. Eleverne kan f\u00e5 gr\u00f8nsagerne med hjem, hvis udek\u00f8kken ikke passer til skolens prioriteter. De smager ogs\u00e5 godt derhjemme, og det giver en k\u00e6mpe stolthed at have leveret gr\u00f8nsagerne til dagens middag.<\/p>\n

Nationalt skolehavenetv\u00e6rk<\/strong><\/h5>\n
\"\"<\/a>
Camilla Friederichsen og Karen Stevnsbak fra K\u00f8benhavns Skolehaver har taget initiativ til et nationalt skolehavenetv\u00e6rk. Foto: Ulla Skovsb\u00f8l<\/figcaption><\/figure>\n

Camilla Friedrichsen og Karen Stevnbak Andersen tog i 2016 initiativ til at stifte et nationalt skolehavenetv\u00e6rk forankret i Naturvejlederforeningen og underst\u00f8ttet af Praktisk \u00d8kologi. Netv\u00e6rket er landsd\u00e6kkende og \u00e5bent for alle. Kontakt: camilla_kbhskolehaver@live.dk<\/a>\u00a0 eller karenstevnbak@gmail.com<\/a><\/p>\n

\n
R\u00e5dgivning om skolehaver <\/strong><\/h5>\n

Praktisk \u00d8kologis haveambassad\u00f8rer kan i mange tilf\u00e6lde bist\u00e5 med praktisk haver\u00e5dgivning lokalt. Find dem her: http:\/\/merelivihaven.dk\/haveambassadoerer\/<\/a><\/p>\n

Haver til Maver vejleder om etablering, finansiering og drift af skolehaver. Tilbuddet er gratis, men retter sig prim\u00e6rt mod nye projekter, der vil bruge Haver til Mavers koncept.
\nL\u00e6s mere p\u00e5 Haver til Mavers hjemmeside\u00a0<\/a><\/p>\n

 <\/p>\n

\n
Forbered skolehaven grundigt<\/h5>\n
    \n
  • Bred involvering skaber ejerskab<\/li>\n
  • T\u00e6nk bredt i forhold til, hvilke kompetencer der er brug for<\/li>\n
  • Byg p\u00e5 andres erfaringer<\/li>\n
  • Skaf opbakning hos skoleledelsen og skolebestyrelsen<\/li>\n
  • Hold et startm\u00f8de, hvor der formidles viden og formuleres visioner<\/li>\n
  • Neds\u00e6t en arbejdsgruppe, og udpeg en koordinator<\/li>\n
  • L\u00e6g et etablerings- og et driftsbudget<\/li>\n
  • Opstil et tidsskema med g\u00f8rem\u00e5l \u00e5ret igennem<\/li>\n
  • Pr\u00e6sent\u00e9r id\u00e9en og planen til hele skolen og for\u00e6ldrene<\/li>\n<\/ul>\n

    Inspireret af Madkulturen: Skolehavemanual<\/em><\/p>\n

    \n


    \n<\/strong>Vigtige sp\u00f8rgsm\u00e5l f\u00f8r haven etableres<\/strong><\/p>\n

      \n
    • Hvilken slags have skal vi have \u2013 og hvor?<\/li>\n
    • Hvem skal have ansvar for haven?<\/li>\n
    • Hvad med jord og g\u00f8dning \u2013 hvor kommer det fra?<\/li>\n
    • S\u00e5r vi direkte i jorden, i h\u00f8jbede eller kasser?<\/li>\n
    • Hvad skal vi dyrke \u2013 og hvem skal bestemme det?<\/li>\n
    • Hvor f\u00e5r vi vand fra?<\/li>\n
    • Hvem skal passe haven i sommerferien?<\/li>\n
    • Skal vi lave mad i haven \u2013 og hvordan?<\/li>\n
    • Hvordan h\u00e6nger haven og undervisningen sammen?<\/li>\n<\/ul>\n

      L\u00e6s mere:<\/strong><\/p>\n

      Madkulturen: Skolehavemanual (gratis p\u00e5 nettet)<\/p>\n

      Camilla Roed: Haver til Maver. En guide til jordens bedste klasselokale (h\u00e5ndbog, gratis p\u00e5 nettet)<\/p>\n

      Ulla Skovsb\u00f8l: Skolehaver i praksis, Frydenlund 2012<\/p>\n

       <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

      Gode r\u00e5d om skolehaver: Mange l\u00e6rere, p\u00e6dagoger og haveentusiaster dr\u00f8mmer om at se b\u00f8rn dyrke gr\u00f8nsager p\u00e5 skolen og s\u00e6tte skolehave p\u00e5 skemaet. Men succes med have i skolen kr\u00e6ver planl\u00e6gning, penge, viden og vedholdenhed.\u00a0<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[7],"tags":[435,436,434],"class_list":["post-2473","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-skolehaver-generelt","tag-dyrkning-i-kasser","tag-haven-som-laeringsrum","tag-kom-nemt-i-gang-med-skolehaven"],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/skolehaver.com\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2473","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/skolehaver.com\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/skolehaver.com\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/skolehaver.com\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/skolehaver.com\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=2473"}],"version-history":[{"count":12,"href":"http:\/\/skolehaver.com\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2473\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2519,"href":"http:\/\/skolehaver.com\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2473\/revisions\/2519"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/skolehaver.com\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=2473"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/skolehaver.com\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=2473"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/skolehaver.com\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=2473"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}