{"id":2601,"date":"2018-02-02T13:26:32","date_gmt":"2018-02-02T13:26:32","guid":{"rendered":"http:\/\/skolehaver.com\/?p=2601"},"modified":"2018-02-13T21:10:04","modified_gmt":"2018-02-13T21:10:04","slug":"skolehavepioneren-folke-jacobsen-opfandt-de-unges-kolonihaver","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/skolehaver.com\/?p=2601","title":{"rendered":"Skolehavepioneren Folke Jacobsen opfandt “De unges kolonihaver”"},"content":{"rendered":"
\"\"<\/a>
De unges kolonihaver ved Ellekilde var Folke Rasmussens have- og l\u00e6ringstilbud, til unge, der var g\u00e5et ud af skolen efter 7. klasse. Her i 1928.<\/figcaption><\/figure>\n

Af Ulla Skovsb\u00f8l<\/em><\/p>\n

Da jeg var i gang med at skrive bogen \u201dSkolehaver i praksis\u201d om haven som l\u00e6ringsrum og om de moderne skolehaver i ind- og udland,\u00a0 fortalte min mor, at hendes bror, min morbror Ib, ogs\u00e5 havde haft en skolehave. Han var v\u00e6ldig glad for haven og gik h\u00f8jt op i at dyrke den, sagde hun.<\/p>\n

Morbror Ib er f\u00f8dt i 1932. Han husker i og for sig udm\u00e6rket, men ofte ret selektivt og befatter sig ikke meget med barndomsminder. De interesserer ham tilsyneladende ikke. Han tr\u00e6kker bare p\u00e5 skuldrene og siger, at det kan han ikke huske noget videre om.\u00a0 Og hvorfor skulle det nu v\u00e6re interessant? Men det er da vist rigtig nok.<\/p>\n

Skolehaven l\u00e5 et sted nord for K\u00f8benhavn, s\u00e5 meget var de to s\u00f8skende enige om. Jeg kunne ikke f\u00e5 det til at h\u00e6nge sammen, for familien boede i Randers under krigen, mens min mor og hendes storebror gik i de sm\u00e5 klasser og flyttede til Nordsj\u00e6lland sidst i 40erene. Hvis det var p\u00e5 det tidspunkt, Morbror Ib fik have, har han ikke v\u00e6ret en typisk skolehaveelev, t\u00e6nkte jeg, for p\u00e5 det tidspunkt var han 16-17 \u00e5r. Det bekr\u00e6fter han selv. Men hvorfor skolehave i den alder?<\/p>\n

Skolehaver ved Ellekilde<\/strong><\/p>\n

\"\"<\/a>
De unges kolonihaver l\u00e5 en lang overgang ved villaen Ellekilde n\u00e6r Kgs. Lyngby, hvor Folke Jacobsen boede.<\/figcaption><\/figure>\n

Jeg kunne ikke f\u00e5 noget ordenligt svar. Ikke f\u00f8r navnet Ellekilde tilf\u00e6ldigt dukkede op. Ellekilde! Det var det, stedet hed, kom min mor i tanke om. Min morfar havde fors\u00f8gt sig som brunkulsentrepren\u00f8r i det vestjyske efter krigen. Det havde han ikke held med. Han gik fallit, og familien mistede stort set alt, hvad de ejede og havde. Efter nogen tid fik han\u00a0 dog arbejde i Buddinge hos noget familie, og i nogle \u00e5r boede familien mange forskellige steder i omegnen.<\/p>\n

I denne turbulente periode med jobusikkerhed, pengemangel og d\u00e5rlige boliger, logerede min mormor og morfar og deres fire b\u00f8rn en overgang i en sidebygning til en propriet\u00e6rvilla nord for K\u00f8benhavn. Det var en ussel bolig, og min mormor gr\u00e6d efter sigende, da rotterne sprang fra gammelt br\u00e6nde under de jernringe, hun lettede p\u00e5, for at t\u00e6nde op i det gammeldags komfur f\u00f8rste gang.<\/p>\n

Min moster Marianne, der var den n\u00e6styngste, kunne dog godt lide at bo der, fort\u00e6ller hun, for hun blev inviteret ind til Fru Jacobsen i villaen og budt p\u00e5 sm\u00e5kager. En s\u00f8d dame, hende fru Jacobsen. Og min morbror dyrkede alts\u00e5 have. Skolehave. M\u00e5ske ikke s\u00e5 interessant i sig selv, men alligevel en googles\u00f8gning v\u00e6rd: Ellekilde, skolehave, Jacobsen. Og hvad dukker s\u00e5 op:<\/p>\n

Peter Wesths historie om Haveforeningen Skovmosen ved Kongens Lyngby og historien om Folke Jacobsen – en skolehavepioner p\u00e5 linje med den navnkundige P.W. Lindholm. I mods\u00e6tning til Lindholm var det imidlertid ikke de sm\u00e5 elever, Folke Jacobsen interesserede sig for, men ungdomsuddannelse for unge, der havde forladt skolen efter 7. klasse, og som m\u00e5ske ikke havde f\u00e5et l\u00e6rt s\u00e5 meget dansk og regning, som de kunne f\u00e5 brug for. Han udviklede det, han f\u00f8rst kaldte \u201dDen unge mands Kolonihave\u201d og siden – da der kom piger med – “De unges kolonihaver”. Det var naturligvis der, Morbror Ib havde v\u00e6ret med.<\/p>\n

Nogle af haverne eksisterer stadig, men nu som Haveforeningen Skovmosen.<\/p>\n

Ellekilde og den unge mands have<\/strong><\/p>\n

\"\"<\/a>
Haven leverede emner og ordforr\u00e5d til stil og diktat. Her er det Folke Jacobsen, som holder diktat i haven i 1927.<\/figcaption><\/figure>\n

Peter Westh, der har v\u00e6ret medlem af Haveforeningen Skovmosens bestyrelse fort\u00e6ller om Folke Jacobsens skolehaver\u00a0 p\u00e5 foreningens hjemmeside (gengivet let redigeret med hans tilladelse):<\/em><\/p>\n

\u201dHistorien startede, da l\u00e6reren Folke Jacobsen (1890-1971) i 1921 etablerede \u201dDen unge mands kolonihaveanl\u00e6g\u201d i Kastrup. Folke Jacobsens p\u00e6dagogiske ideer var progressive, inspireret af den victorianske samfundskritiker John Ruskin (1819-1900).<\/p>\n

\"\"<\/a>
Skoleinspekt\u00f8r Folke Jacobsen, f\u00f8dt 15\/8-1890 i \u00c5bybro, d\u00f8d 17\/8-1971<\/figcaption><\/figure>\n

Folke Jacobsen ville n\u00e5 de mange, som gik ud af skolen efter 7. klasse uden eksamen. Det skulle ske gennem undervisning i det, han d\u00f8bte \u201dcentralfag\u201d, alts\u00e5 fag hvor praktiske og boglige f\u00e6rdigheder gik op i en h\u00f8jere enhed. \u00c5ret f\u00f8r, i 1920, havde han udgivet bogen \u201dSl\u00f8jd som centralfag\u201d, og nu var turen s\u00e5 kommet til \u201dHavebrug som centralfag\u201d.<\/p>\n

\u201dDen unge Mands Kolonihaveanl\u00e6g\u201d bestod af 15 sm\u00e5 havelodder, som kunne lejes formedels 2 kr. om \u00e5ret. Der var rift om haverne og i 1925, efter fire \u00e5r, fik Jacobsen stillet et stort, nyudstykket areal omkring Stengaarden i Gladsaxe til r\u00e5dighed af en lokal forretningsmand. Samtidig steg han i graderne. I 1926 blev han inspekt\u00f8r for hele \u201dK\u00f8benhavns Kommunes forts\u00e6ttelseskursus og praktiske ungdomsskole\u201d, og i 1927 ogs\u00e5 lektor p\u00e5 Statens L\u00e6rerh\u00f8jskole (i dag DPU).<\/p>\n

Patriciervillaen \u201dEllekilde\u201d – som i dag huser en b\u00f8rneinstitution – blev den nye base for Folke Jacobsens p\u00e6dagogiske reformarbejde. Herfra voksede haverne hastigt. 1920 var der 15 elever. I 1932 var der 280. Undervejs var ogs\u00e5 pigerne kommet med, og navnet skiftede til \u201dDe unges kolonihaver\u201d.<\/p>\n

Havebrug, matematik og dansk<\/strong><\/p>\n

\"\"<\/a>
Folke Jacobsen med de unge skolehaveelever i 1927.\u00a0Folke Jacobsen beskriver selv undervisningen i kolonihaverne i bogen\u00a0Havebrug som Centralfag i den praktiske Ungdomsskole<\/em>\u00a0fra 1942<\/figcaption><\/figure>\n

I \u201dDe unges Kolonihaver\u201d blev der undervist i havebrug om sommeren, og sl\u00f8jd om vinteren. Havedyrkningen foregik efter l\u00e6rerens n\u00f8je anvisninger. Matematik og Dansk var en integreret del af undervisningen \u2013 de unge skulle udf\u00e6rdige regnskaber og haveplaner, og viden om plantesorter og dyrkningsmetoder blev tilegnet ved diktat. Den gule bygning, som i dag kaldes f\u00e6lleshuset, var oprindelig en skolestue bygget til dette form\u00e5l.<\/p>\n

De karakteristiske r\u00f8dmalede huse, som stadig findes i Skovmosen, er magen til de oprindelige i Kastrup og Ellekilde. De fungerede som redskabsskure. Fire elever delte et hus. I nogle af husene kan man stadig se, hvordan de var indrettet med en hylde i hvert hj\u00f8rne.<\/p>\n

\u201dI 1939 blev \u201dDe unges kolonihaver\u201d formelt indlemmet i \u201dDen Praktiske Ungdomsskole i K\u00f8benhavn\u201d, og i de f\u00f8lgende \u00e5r investerede kommunen stort i at anl\u00e6gge nye haver \u2013 264.000 kr. i 1941 og 350.000 kr. i 1942, svarende i alt til godt 13 mio. i 2013-priser. Investeringerne skete efte \u201dLov af 30. juni 1941 om iv\u00e6rks\u00e6ttelse af offentlige arbejder og besk\u00e6ftigelse af arbejdsl\u00f8se\u201d, som var et led i regeringens fors\u00f8g p\u00e5 at begr\u00e6nse den enorme arbejdsl\u00f8shed, der p\u00e5 dette tidspunkt var over 33 pct. \u00e5rene 1941-42 voksede antallet af havekolonier fra 8 til 28, og antallet af elever eksploderede fra 593 til 3204.<\/p>\n

I en bog fra 1942 omtaler Folke Jacobsen syv kolonier i omr\u00e5det omkring Ellekilde \u2013 \u201dTj\u00f8rnev\u00e6nget\u201d, \u201dSolhaverne\u201d, \u201dEllekrattet\u201d, \u201dLunden\u201d, \u201dUdsigten\u201d og endelig \u201dMosen\u201d. Sidstn\u00e6vnte\u00a0m\u00e5<\/em>\u00a0n\u00e6sten v\u00e6re datidens betegnelse for Skovmosen. Meget tyder alts\u00e5 p\u00e5, at Skovmosen kom til verden som et kommunalt besk\u00e6ftigelsesprojekt,\u201d konkluderer Peter Westh i sin artikel.<\/p>\n

Skolehave for de gamle<\/strong><\/p>\n

I dag er der kolonihaver, hvor Folke Jacobsen anlagde sine skolehaver for de unge. I 1952 flyttede \u00a0han selv til Ish\u00f8j, hvor han drev Kost- og Efterskole helt frem til 1969. Jorden omkring Ellekilde blev udstykket og solgt, og de fleste af haverne forsvandt p\u00e5 n\u00e6r den nuv\u00e6rende haveforening\u00a0Skovmosen, som fortsatte som skolehave under \u00a0“K\u00f8benhavns Kommunes Aftenskole og Aftenh\u00f8jskole” KKA lige som en r\u00e6kke andre af de oprindelige kolonihaver fra unge rundt om i K\u00f8benhavnsomr\u00e5det.<\/p>\n

I \u00e5renes l\u00f8b blev \u201deleverne\u201d stadig \u00e6ldre. En unders\u00f8gelse foretaget af l\u00e6rer Hans Mathiesen i 1978 viste, at 48 pct. af eleverne var over 63. Det var med andre ord en slags \u201durban gardening for seniorer i 1970erne og 1980erne.<\/p>\n

KKA blev nedlagt i 1990, men havebrugsundervisningen i Skovmosen fortsatte til 1997, og i\u00a0 \u00a01998 blev Skovmosen en selvst\u00e6ndig nyttehaveforening, som den stadig er i dag, skriver Peter Westh p\u00e5 haveforeningens hjemmeside.<\/p>\n

L\u00e6s hele Peter Wesths artikel her<\/a><\/p>\n

Tak til Peter Westh for venligt udl\u00e5n af artikel og materiale.<\/em><\/p>\n

Kilder til Peter Wesths artikel:<\/h2>\n