Skolehaver i praksis

- bogen om haven som læringsrum. Forlaget Frydenlund 2012
– bogen om haven som læringsrum. Forlaget Frydenlund 2012

Bogen Skolehaver i praksis af Ulla Skovsbøl er en inspirationsbog til lærere, der har lyst til at arbejde med haven i undervisningen eller som er nysgerrige efter at vide, hvordan det kan lade sig gøre. Læserne bliver inviteret med på en rundtur til en række meget forskellige skolehaver i ind- og udland og møder lærere og elever, der fortæller om deres have-erfaringer.

Bogen præsenterer skolehaven som et lystfyldt læringsrum i det fri, hvor alle sanser og læringsstile kommer i brug. Eleverne får jord under neglene, viden i hovedet og sund og lækker mad til maven. Skolehaven er et grønt klasseværelse, med højt til himlen, plads til udfoldelse og rum for både fællesskab og faglighed.

Den moderne skolehave kan blive bud på et alternativt lærlingsrum, der kan være med til at imødekomme nogle af de store udfordringer, den danske folkeskole står over for nu og i de kommende år nemlig at skabe æringsmiljøer, hvor det både er  godt at være og godt at lære, og hvor eleverne både opnår en høj faglighed og samtidig lærer at mestre alsidige kompetencer.

Folkeskolen er desuden under pres for at blive bedre til også at rumme diagnosebørnene og dem, er bare har svært ved at sidde stille og bruge hovedet hele dagen. Der er brug for at tænke nyt og skabe anderledes, inkluderende læringsrum, og skolehaven har potentialet til at blive sådan et rum.

Indhold:

  1. Hundrede år med skolehaver
  2. Skolehaven genopstår med Haver til Maver
  3. Haver til Maver rykker vestpå – skolehaver i Odense
  4.  Specialklassen høster succes i køkkenhaven
  5. Haven på skolen – et grønt klasserum til hverdagsbrug
  6. Skolehaven på stenbroen – bybørn får jord under neglene
  7. London: Skolehaven til IT og interkulturel kommunikation
  8. Berlin har haver nok til tusindvis af skolebørn
  9. Californien: Maddannelse i centrum i The Edible Schoolyard
  10. Pædagogiske muligheder og udfordringer i skolehaven

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *