Ti skoleklasser fra pilotprojektet Mobile Skolehaver i Skanderborg Kommune fejrer et vellykket i samarbejdet med COOP med sund-pizzafest i Brugsen og Kvickly.
Af Ulla Skovsbøl
Onsdag den 5. oktober er Store Pizzadag for ca. 250 elever fra tre skoler i Ry og omegn. De skal på skift lave pizzaer med kartofler og gulerødder uden for SuperBrugsen og bage dem i butikkens store bake-off-ovn.
Bagefter fejrer de afslutningen af første sæson med det nye koncept Mobile Skolehaver i Skanderborg Kommune med udendørs lege og konkurrencer foran Kvickly i Ry. Butikkens kunder får også mulighed for at høre mere om Mobile Haver og se elevernes plancher med billeder og fortællinger fra havearbejdet.
Den lille danske forening, Skoleliv i Nepal, hjælper fattige skoler i Nepal med at etablere skolehaver, som skal levere grønsager til børnenes skolemad. Nu turnerer de på danske skoler for at fortælle om arbejdet.
Af Ulla Skovsbøl
I det sydvestlige Nepals flade landbrugsland har børnene på to små fattige skoler travlt med at luge og vande deres små økologiske skolehaver. Grøntsagerne i haverne skal bruges til den skolemad, som børnene, hver dag får serveret til frokost.
Haverne er blevet etableret med hjælp fra den lille danske forening skoleliv i Nepal, som siden 2009 har sørget arbejdet for bedre skolemad til nepalesiske skolebørn i det sydvestlige Nepal siden 2009.
”Før fik børnene enten en pakke nudler, lidt kiks eller slet ingenting, og det betød, at de havde svært ved at koncentrere sig om undervisningen, og at mange gik hjem til frokost og blev væk fra eftermiddagstimerne,” fortæller Anne Mette Nordfalk, formand og stifter af foreningen.
500 skoleelever i Skanderborg Kommune skal teste det nye skolehave-koncept Mobile Haver, som vil gøre det let for lærere og elever at få erfaringer med dyrkning og med at forstå madens vej fra jord til bord.
Af Pernille Benzon, Mobile Haver
Mobile Haver er en ny og enkel form for skolehave på hjul, som bliver lanceret torsdag 31. marts på Gudenå Skolen i Ry. I løbet af april ruller De Mobile Haver ud til i alt tyve klasser på i seks skoler i Skanderborg Kommune, hvor den nye form for skolehave allerede er blevet døbt “Skanderborgmodellen.”
Den nye form for skolehave på hjul er udviklet i Foreningen Mobile Undervisningshaver og støttes af Skanderborg Kommunes SKØN PULJE, Friluftsrådet, Bevica Fonden og Coop´s Medlemsinnovationspulje. Formålet er at gøre det overkommeligt, let og billigt for skoler at etablere en skolehave og bruge haven i undervisningen.
“Mobile Haver er en pakkeløsning, hvor skolehaverne får leveret alt, hvad der skal til for at få dyrkningen til at fungere. De får plantekasser på hjul, jord, økologisk gødning, frø, planter, dyrkningsvejledninger, undervisningsmaterialer og instruktionsvideoer,” forklarer projektleder Pernille Benzon.