Levefællesskabet Hertha inviterer lokal folkeskole til samarbejde om skolehaver

Levefællesskab for udviklingshæmmede byder lærere og elever fra Herskindskolen indenfor til samarbejde om skolehaver og udskole til elever på alle klassetrin i biodynamiske landbrug og gartneri.

Share on Facebook
Erik Clauson-Kaas, der er med i ledelsen af Levefællesskabet Hertha, har indledt samarbejde med Herskind skolens lærere Dorte Søndergaard Poulsen, Stine Bundgaard og Pernille Bruun Jensen. Foto: Ulla Skovsbøl

Af Ulla Skovsbøl

Ni gumlende køer i en halmstrøet stald bliver den udsigt, som børn fra Herskindskolen får i et nyt og temmelig usædvanligt klasseværelse, der i øjeblikket er på vej fra tegnebræt til virkelighed i Levefællesskabet Hertha vest for Aarhus. De nye rammer til undervisning skal indgå i et ambitiøst samarbejde mellem Hertha og Herskindskolen om udeskole og skolehaver.

Hertha er et minisamfund, et landsbyfællesskab inspireret af Rudolf Steiners antroposofi, hvor almindelige mennesker bor i et tæt og involverende naboskab med voksne udviklingshæmmede. De kalder det selv for omvendt integration. Der bor knap 150 personer i fællesskabet, hvoraf de 25 er udviklingshæmmede, og der er beskyttede arbejdspladser også til udviklingshæmmede udefra i Herthas biodynamiske landbrug, gartneri, bageri, mejeri og i et stort fælleskøkken.

Tæt på dyr og natur

Børn har godt af jordforbindelse, mener Erik Clauson-Kaas, som har været med til at grundlægge og udvikle Levefællesskabet Hertha siden starten i 1997. Foto: Ulla Skovsbøl

Det nye undervisningsrum kommer dermed til at ligge midt i et aktivt og inkluderende arbejdsmiljø, hvor eleverne ikke kun får jord under neglene, men også kommer helt tæt på dyrene og oplever madens vej fra jord til bord på allernærmeste hold. Det nye undervisningsrum skal nemlig ligge i første sals højde, man skal ind i stalden for at komme derop, og under gulvbrædderne bliver der rumsteret i det lille mejeri i stueetagen, hvor en uddannet mejerist sammen med 2-4 udviklingshæmmede forarbejder mælken fra køerne.

”Det er godt for børn at få kontakt med jorden. Det har jeg selv oplevet som barn, og jeg kan tydeligt se det på de børn, der allerede kommer herud, hvor godt det er,” Per Clauson-Kaas, som er med i Herthas ledergruppe og har været med siden starten i 1997.

Omkring 500 børn fra 12 lokale skoler og børnehaver bruger allerede Herta som oplevelseslandbrug, men samarbejdet med Herskindskolen skal være mere kontinuerligt, så de samme børn kommer igen og igen, passer deres haver, har udeskole og oplever Herta og de udviklingshæmmede beboere som en naturlig del af lokalsamfundet.

Tyvstart for børnehaven

Pædagog Truels Truelson glæder sig til at komme i gang med at dyrke grønsager på Hertha sammen med børnehaven allerede i år. Foto: Ulla Skovsbøl

Herthas bestyrelse har bevilliget 600.000 kr. til den ombygning af stalden, som skal være rammen for skolehave- og udeskoleundervisning.  Ombygningen er ikke gået i gang, men allerede i år starter skolehavesamarbejdet i det små.

Pædagog Truels Truelsen fra Herskind Børnehave vil begynde med dyrkning for børnehavebørn og indskolingen i samarbejde med lærere fra Herskindskolen og med kyndig rådgivning fra Bernd Nissen, der er en af Herthas to gartnere.

”Vi kan starte med haver i pallerammer til de små, for at komme i gang. Det er det mest overskuelig for dem, og det er fleksibelt,” siger Bernd Nissen.

”Vi har to små huse, som ikke bliver brugt meget, og de ene kan nemt indrettes, så de små har et sted at gå ind, når det regner. På den måde får vi også en æstetisk helhed med havekasserne uden for huset,” siger han.

Tilbud til alle klassetrin

Gartner Birthe Holst (tv) står for det biodynamiske gartneri på Hertha, som skal indgå i samspil med skolehaveprojektet. Foto: Ulla Skovsbøl

Når det kommende samarbejde om skolehave- og udeskole er fuldt udfoldet er tanken at både børnehaven og elever på alle klassetrin skal bruge haverne og det nye undervisningslokale.

Børnehaven skal kunne booke lokalet med en vejleder fra Herta og de skal dyrke små overskuelige haver, som de passer hver uge sommeren gennem. De skal også kunne bruge lokalet som spisestue og læse/hyggested. De yngste skolelever i indskolingen skal efter den foreløbige plan have en ugentlig projektdag på Hertha, hvor de dels dyrker haver, dels har praksisnær undervisning i naturfag.

Endelig skal de større elever både på mellemtrinnet (3-6. klasse) og udskolingen (7.-9. klasse) have deres gang på Hertha og arbejde med madens vej fra råvare til færdigt produkt og med naturfaglige forsøg og temaer inden for økologisk og biodynamisk produktion.

Læs artikel om Hertha her

Herthas egen hjemmeside

Share on Facebook

Venteliste til Københavns Skolehaver

I år deltager 1500 børn i et haveforløb i Københavns Skolehaver, og interessen er så stor, at der ikke er plads til flere elever i år.

Share on Facebook
Rababerhøst i Københavns Skolehaver. Foto: Camillla Friederichsen.

Af Ulla Skovsbøl

Købehavns Skolehaver har oplevet en så markant stigning i interessen for at bruge haven i undervisningen, at efterspøgslen på skolehaveforløb nu overstiger havernes kapacitet.

I år har 33 københavnske skoleklasser skolehave på skemaet, og i alt 1500 børn deltager i et af Københavns Skolehaves tilbud. Det er ikke kun skoleelever, men også børnehavebørn og eftermiddagsbørn fra pasningsordninger, som får mulighed for at lære om dyrkning og natur.

”God skole handler om at koble teori med praksis, og her i skolehaven kan børn røre, gøre, føle, erfare. Det er ‘Learning by gardening’, og det giver fagligt dygtige og glade børn, ” siger Camilla Friederichsen, som er leder af Københavns Skolehaver.

Haven tænder lys i øjnene

Børn for jord under neglene og lærdom mellem ørerne i skolehaverne. Foto: Camilla Friederichsen

De fysiske aktiviteter og læring gennem alle sanser er en uvurderlig kilde til læring, mener Camilla Friedrichsen, som glæder sig over, at flere og flere skoler ser kvaliteterne i haven som læringsrum:

”Kropsligt arbejde som at sprede møg, så, luge, fodre høns og plukke frugt kombineret med undervisernes evne til at koble hver aktivitet til teori om natur, miljø og fødevarer, giver en højpotent læringscocktail og tænder lys i børns øjne,” siger hun.

”Det er ægte aktiviteter. Det er nærværende, det er meningsfyldt, og det er så meget nemmere at forstå miraklet bag en kartoffel, når du selv har spredt møget, sat den, hyppet den, taget den op og lavet.”

Skolehaverne København er nogle af de ældste i Danmark, grundlagt i skolehavebevægelsens barndom. Skolehavetanken slog rod i Danmark i begyndelsen af 1900-tallet, oplevede sin storhedstid i 1950’erne. Interessen var stærkt faldende op gennem 1960erne og 70erne, men siden årtusindskiftet er skolehave igen blevet et plusord.

 

Share on Facebook

Museumsgård tilbyder historiske skolehaver i Fredericia

I Fredericia udvikler museumsgården Kringsminde historieundervisning til skolehaven. Eleverne dyrker gamle køkkenurter og laver mad, som oldemor kunne lide den.

Share on Facebook
Foto: Ulla Skovsbøl
Museumsforvalter Karin Rahbæk på Kringsminde Museumsgård har i flere år haft historiske skolehaver som et tilbud til skoleelever fra Fredericia Kommune. Foto: Ulla Skovsbøl ©

Af Ulla Skovsbøl

Grønkålssuppe og stuvede kålrabi. Man skulle måske ikke tro det ligefrem var et hit blandt moderne skolebørn, men når eleverne selv har dyrket kålen og kålroerne i deres egne haver, kan den gamle hverdagsmad nemt blive til livretter.

De gammeldags grønsager hører naturligt hjemme i haveplanerne på Kringsminde Museumsgård ved Fredericia. Museet har gennem flere år haft et skolehavetilbud til elever fra kommunens skoler i samarbejde med Naturskolen Treldenæs og med hjælp fra en gruppe frivillige.

Fokus på faget historie Læs videre “Museumsgård tilbyder historiske skolehaver i Fredericia”

Share on Facebook