Udeskole-site relanceret

Første maj en ny version af det udeskolesitet Skoven i Skolens og udeskole.dk, i luften. Det rummer en guldgrube af gode ideer til lærere og elever, der vil rykke undervisningen ud i virkeligheden.

Se det nye udeskolesite her

Pige med frø_500 Foto Ulla Skovsbøl
Foto Ulla Skovsbøl ©

Det nye site er en sammensmeltning af www.skoven-i-skolen.dk og www.udeskole.dk – og det får lov at beholde begge navne. Så kan brugerne selv vælge. Sitet kan frit benyttes af lærere og pædagoger og alle andre. Det rummer er et væld af ideer til udeundervisning i alle skolens fag og klassetrin – og forskningsbaseret viden om udeskole.

Der er bl.a. inspiration at hente til, hvordan man f.eks. kan undersøge vandløbets hastighed i fysik, lytte til fuglesang i musik eller besøge en kirkegård i kristendom og historie. Man kan skrive trædigte i dansk og bygge sæbekassebiler til udebrug i sløjd og køre ræs i matematik.

Udeskole og skolereform

Den nye hjemmeside kan støtte lærere og pædagoger i deres arbejde med en skolereform, hvor nøgleord er åben skole, kobling af teori og praksis, bevægelse og motivation, mener Malene Bendix, der er koordinator for Skoven i Skolen og Udeskole.dk.

”Der er lige nu et stort behov for konkrete ideer til, hvordan man flytter dele af skolens faglige undervisning ud i virkeligheden. Og der er behov for, at lærere og pædagoger kan dele deres ideer, så det der udvikles i Gedser også kan bruges i Skagen. Alt det håber vi at kunne understøtte med det nye site”, siger Malene Bendix.

Den nye hjemmeside har fået støtte fra Nordea Fonden, Undervisningsministeriets Tips og Lottomidler og 15. Juni Fonden.

Ny bog: Skolen i virkeligheden

Skolen i virkeligheden_500Af Ulla Skovsbøl

Ny antologi demonstrerer, hvordan skolen med fordel kan rykke ud af skolen og bruge skoven, haven, virksomheden, museet og mange andre overraskende steder som alternative læringsrum.

Bogens to redaktører, Trine Hyllested og Connie Stendal Rasmussen, mener, at undervisere på alle niveauer med fordel kan brugde det omgivende samfund som ramme for undervisning i mange fag på alle niveauer lige fra indskolingen til gymnasiet og ungdomsuddannelserne.

Bogens 16 kapitler udforsker mulighederne i de utraditionelle læringsrum og giver en række bud på, hvordan de kan bruges på en meningsfuld måde. Det kræver ud en ud-af-skolen didaktik.

Undervisning uden for skolens mure må ikke bare bliver udflugter og underholdning.  “Skolen i virkeligheden ” har blandt andet et kapitel om skolehaven som læringsrum, skrevet af Ulla Skovsbøl.

Læs kapitlet om skolehaver her

Trine Hyllested og Connie Stendal Rasmussen: “Skolen i virkeligheden”, Unge Pædagoger, 2013.

 

Nyt undervisningsmateriale om mad, dyrkning, hav og miljø

Skolebørn Østersøen rundt får glæde af nyt undervisningsmateriale fra Det Økologiske Råd. ”Vi deler et hav” handler om fødevarer, landbrug og havmiljø og udkommer på dansk, engelsk, tysk, svensk, finsk, litauisk og estisk

Læs mere på Vi deler et hav 

Vi deler Forside
Ulla Skovsbøl: ”Vi deler et hav,” Det Økologiske Råd, Kbh. 2013. Tegninger og layout Eva Wulff.

Skolebørn Østersøen rundt får glæde af nyt undervisningsmateriale fra Det Økologiske Råd. ”Vi deler et hav” handler om fødevarer, landbrug og havmiljø og udkommer på dansk, engelsk, tysk, svensk, finsk, litauisk og estisk. Kan bruges i forbindelse med skolehaver og udeskole.

”Vi deler et hav” er et usædvanligt undervisningsmateriale, som lægger op til skolesamarbejder på kryds og tværs af Østersøen.

Materialet er målrettet elever i 5. og 6. klasse og består af  undervisningshæfte, som kombinerer fiktion og faglig viden. Der hører en righoldig hjemmeside til materialet – Vi deler et hav  – hvorfra man kan downloade hæftet på flere sprog.

På hjemmesiden finder man også lærervejledning, opgaver, forslag til ekskursioner og forsøg, og desuden en udførlig redegørelse for, hvordan materialet er tilpasset Fælles Mål. Det er således nemt at integrere i undervisningen, og egner sig især til natur-teknik og hjemkundskab, men kan også bruges i tværfaglige forløb med fx dansk og engelsk.

Læs videre “Nyt undervisningsmateriale om mad, dyrkning, hav og miljø”