Højskoler får millioner til køkkenhaver, klimaparker og kogebøger

Tre sydjyske og en vestsjællandsk højskole er de første til at modtage støtte fra Nordea-fonden til projekter, som fremmer bæredygtighed. Flere initiativer vil snart sprede sig på andre højskoler.
På Gerlev Idrætshøjskole har man netop fået bevilliget penge til at give elever og lokalsamfund et indblik i lokal og bæredygtig fødevareproduktion. Foto: Gerlev Idrætshøjskole
Pressemeddelelse, Folkehøjskolernes Forening i Danmark

 I år skal de grønne fingre for alvor findes frem på fire af landets højskoler. Nordea-fonden har nemlig besluttet at støtte fire nye bæredygtighedsprojekter, som både skal komme eleverne og lokalområderne til gode.

De fire højskoler er Brandbjerg Højskole og Børkop Højskole ved Vejle samt sønderjyske Løgumkloster Højskole og Gerlev Idrætshøjskole ved Slagelse, som hver har modtaget mellem én og to millioner kroner til projekterne – i alt godt 7,3 millioner kroner. Støtten fra Nordea-fonden er en del af en større indsats, der skal fremme bæredygtighed og grøn omstilling på landets højskoler.

Grønne arealer og et nyt køkken 

På Brandbjerg Højskole skal midlerne primært bruges til at anlægge et stort areal til bæredygtig dyrkning af frugt og grønt samt små, vilde oaser. Målet er at gøre højskolen mere selvforsynende og at inspirere elever, kursister og lokale til at leve mere bæredygtigt. Samme mål har man på Gerlev Idrætshøjskole, hvis nyetablerede skovlandbrug og drivhuse skal give elever og lokalsamfund indblik i lokal og bæredygtig fødevareproduktion.

I Løgumkloster vil højskolen anlægge et nyt køkken, som skal anvendes til undervisning i klimavenlig mad. Dette skal både resultere i undervisning til elever og kursister samt en klimakogebog for almindelige husholdninger og for kantiner og storkøkkener. 

Børkop Højskole kommer til at anvende støtten til at skabe en højskolepark, der forener højskolen og lokalsamfundet og videreudvikler Børkops vision om at være ”Naturbyen”. Det fortæller højskolens forstander, Robert Bladt.

”Vi vil gerne være med til at danne fællesskaber, der både inspirerer vores elever og lokalsamfundet til at tænke og leve mere bæredygtigt. Det er en stor opgave, men med støtten fra Nordea-fonden bliver det for alvor muligt at rykke på det grønne område. Vi håber, vi kan gøre vores højskolehave til en ny identitetsmarkør for byen,” siger han.

Historisk opbakning 

Uddelingerne indgår som en del af højskolernes indsats Vekselvirke, der er en fælles indsats fra Nordea-fonden og Folkehøjskolernes Forening. Her kan højskoler blandt andet søge midler til udvikling af nye fag og arrangementer eller til faciliteter, der bakker op om den grønne omstilling.

Ifølge formand for Folkehøjskolernes Forening Lisbeth Trinskjær er det positivt, at de første fire højskoler nu får støtte til det afgørende arbejde med at skabe udvikling, handlekraft og håb.

”Hvis vi som samfund for alvor skal lykkes med at skabe de forandringer, en bæredygtig fremtid kræver, skal mange små og store løsninger udvikles. Højskolerne er allerede spirende laboratorier for den udvikling, og vi ser, hvordan håbet engagerer til handling. Takket være den historisk stærke opbakning fra Nordea-fonden får mange højskoler nu mulighed for at styrke håbet, handlekraften og engagementet blandt deres elever,” siger hun.

Hos Nordea-fonden er uddelingschef Christine Paludan-Müller også glad for at kunne støtte landets højskoler i at fremme bæredygtige aktiviteter.
”Det er meget positivt, at højskolerne arbejder med bæredygtighed på så mange forskellige områder. De stærke fællesskaber på højskolerne er en god drivkraft for at skabe forandring – også når det gælder den grønne omstilling.

Hos Nordea-fonden er vi stolte af aktivt at kunne støtte op om den indsats. Vi glæder os til at se flere ambitiøse bæredygtighedsinitiativer, også på den sociale dimension af bæredygtighed, fra højskolerne og højskoleeleverne, som vi kan være med til at realisere med vores støtte,” siger hun. Flere højskoler ventes i løbet af det kommende år at ansøge og modtage uddelinger til grønne initiativer gennem indsatsen, som løber over de næste tre år.

Højskolerne som laboratorier for bæredygtighed 

Nordea-fonden har etableret en ny indsats med Folkehøjskolernes Forening, hvor højskoler kan søge støtte til ambitiøse og nytænkende projekter, som fremmer bæredygtighed.

Frem til primo 2026 kan højskoler søge støtte hos Nordea-fonden til at udvikle og gennemføre projekter, der passer til deres værdigrundlag, fagprofil samt lokale og geografiske forhold. Dette kan være til udvikling af nye fag, kurser, større arrangementer eller til faciliteter, der understøtter, udvikler eller skaber rum for en bæredygtig udvikling. 

Yderligere oplysninger:

Børkop Højskole, forstander Robert Bladt: 
robert@imb.dk tlf. 26500908
Brandbjerg Højskole, forstander Simon Lægsgaard:
 sl@brandbjerg.dk tlf. 61344916
Gerlev Idrætshøjskole, Helle Dyrløv Madsen, leder af Kommunikation og Partnerskaber:  hdm@gerlev.dk tlf. 54553121
Løgumkloster Højskole, viceforstander Anna Kleinsøe: anna@lkhs.dk tlf. 61287654

Nyt nationalt center for skolehaver på Frederiksberg

Haver til Maver får et nyt hovedsæde på Frederiksberg: Et skolehavecenter for læring om klima, mad og dyrkning.
Haver til Maver etablerer nyt skolehavecenter på Frederiksberg. Børnene er klar til at gå i gang. Pressefoto

Af Gustav Bech

Inden længe bliver Frederiksberg hjemsted for et nyt skolehavecenter, der skal vise og udvikle nye måder at lære, lege og leve i samspil med naturen, haven og maden.

Det tidligere Økologiske Inspirationshus på Allégade 7 ved Frederiksberg Have omdannes til et nyt Haver til Maver-univers, hvor næste generation inspireres og begejstres til en fremtid med mere kålrabi, kimchi og kammeratskab, fortæller Daniel Hervik, direktør i Haver til Maver.

Foreningen arbejder med at styrke børns viden om madens vej fra jord til bord.

Økologisk Inspirationshus

Det er det tidligere Økologiske Inspirationshus på Frederiksberg, som nu genopbygges og ventes at stå klar i begyndelsen af 2023. Frederiksbergfonden, den filantropiske forening Realdania og Haver til Maver investerer i og bidrager til projektet med 10 mio. kr.

Frederiksbergfonden køber, renoverer og udlejer ejendommen, som foreningen Realdania bidrager med støtte til den indretningsmæssige og arkitektoniske udformning.

Det nye sted får betydning for alle landets skolebørn, fortæller direktør i Haver til Maver, Daniel Hervik:

»Haver til Maver har som ambition, at alle landets kommuner inden 2030 har skolehaver. Det nationale skolehavecenter bliver en hjørnesten i at nå den målsætning. På den ene side som hovedkontor for sekretariatet. På den anden side som det sted, hvor vi i sammenhæng med den eksisterende skolehave i Frederiksberg Have eksperimenterer med nye læringsforløb, materialer og værktøjer til landets skolehaver«, siger han.

»Det bliver der, vi klæder haveformidlere, lærere og pædagoger på til at arbejde med skolehaver som en del af undervisningen i den danske folkeskole. Derfor er vi både stolte og dybt taknemmelige over denne mulighed«, understreger Daniel Hervik.

Faciliteter

Huset er på 300 kvadratmeter, fordelt på to etager og en mindre terrasse på 1. sal.

Det skal rumme et plantebaseret undervisningskøkken og laboratorium for børn og unge. Der bliver også plads til aktivitetsrum og klasseværelse, ligesom 1. salens terrasse skal rumme en minihave. Det kobles til de 3.000 m2 skolehaver i Frederiksberg Have 90 m fra huset.

Haver til Mavers sekretariat får sin daglige gang i huset, der også åbner sig op mod lokalsamfundet med mulighed for filmvisninger, fællesspisninger og familieworkshops. Huset vil desuden rumme andre samarbejdspartnere som fx Hello Kitchen, der driver Fars Køkkenskole og Mors Verdenskøkken. Der bliver mulighed for at udnytte faciliteterne om eftermiddagen, aftenen og i weekenderne.

Haver til Maver har siden 2006 arbejdet for at skabe gastronomiske skolehaver for landets skoleelever og vise, hvordan børnene helt konkret kan bruge virkeligheden som klasseværelse.

Haver til Maver: Coronaen har øget interessen for skolehaver

Corona-krisen har givet skoler og dagtilbud en enestående mulighed for at gentænke brugen af udeundervisning, mener foreningen Haver til Maver, der bakkes op af bl.a. Red Barnet. En række undersøgelser viser nemlig, at børn lærer både mere og bedre af at være udendørs.

Kravet om mere undervisning udendørs under Corona-krisen har øget interessen for skolehaver. Foto: Haver til Maver

Af Louise Taarnhøj, kommunikationsbureauet Koalition

Udeundervisning er blevet en afgørende del af den daglige undervisning i danske skoler, børnehaver, vuggestuer og dagtilbud, og det har vist naturens potentiale som pædagogisk redskab og trygt opholdssted for børn. Sådan lyder meldingen fra direktør i skolehaveforeningen Haver til Maver, Daniel Hervik.

Foreningen har den seneste måned oplevet en markant stigning i efterspørgsel på deres skolehaveforløb, og de opfordrer nu til, at udelivet i højere grad integreres i skoleskemaet – ikke kun som reaktion på den nuværende krise, men som en varig strukturering af danske dagtilbud og skoler. Adskillige undersøgelser viser nemlig, at børns forudsætninger for – og lyst til læring styrkes af at være udendørs.

Haver til Maver vil bruge nyt momentum

“Krisen har tvunget alle til at tænke i nye veje, og den har bl.a. vist, at naturen sagtens kan integreres mere i den daglige undervisning. Den omstillingsevne og handlekraft, som skoler, dagtilbud og kommuner viser lige nu skal da med videre!”siger Daniel Hervik.

“Vi kan bruge det momentum til at skabe bedre udendørs rammer for vores børn opvækst, der ruster dem til at tage vare på sig selv, hinanden og den klode de er en del af. Vi har ikke noget valg lige nu, men vi har et valg for fremtiden, og det er afgørende, at de ændringer, vi laver nu, gøres vedvarende og danner grobund for den barndom, vi ønsker for vores børn i fremtiden.”

Red Barnet bakker op

Haver til Maver har siden 2006 arbejdet for at styrke børn og unges indsigt i fødevareproduktion, bæredygtighed, madkultur og sundhed ved at bruge haven som læringsrum med undervisning fra både kokke, gartnere, landmænd og naturvejledere.

Det øgede fokus på udeundervisning med natur og fødevarer i centrum er vigtigt at holde fast i også efter krisen, påpeger Daniel Hervik. Og generalsekretær i Red Barnet, Johanne Schmidt-Nielsen, bakker op om forslaget til en gentænkning af udeliv i skoler og dagtilbud:

“I Red Barnet ser vi naturen som en oplagt løftestang i både skole- og fritidsaktiviteter til at styrke børn socialt og kognitivt og samtidig sikre, at børn og unge også bliver del af den bæredygtige udvikling. Natursociale aktiviteter kan desuden være med til at mindske det læringstab, som risikerer at ramme børn og unge efter en lang skolenedlukning, og det kan hjælpe dem med at genfinde motivationen til at lære,” fortæller Johanne Schmidt-Nielsen.

Lærere skal klædes på til skolehaven

Også blandt lærere bakkes der op om det øgede naturfokus. Undervisning i og med naturen er fundamental for børns dannelse, mener foreningen Teachers for Future, der påpeger, at fremtidens lærere og pædagoger skal klædes bedre på til netop den opgave.

“Nøgleingrediensene er en grønnere læreruddannelse, opkvalificering af lærerteams og normstøttende strukturer i form af et tværgående tema om grøn bæredygtighed for hele skolesystemet. Kun sådan kan vi skabe fundamentet under den nødvendige omsorg for vores fælles livsgrundlag langt ind i fremtiden,” forklarer medstifter fra Teachers for Future, Mads Tudvad.

Landets mange skolehaver spirer i disse måneder, hvor ca. 15.000 børn hvert år gennemgår skolehaveforløb. Det har gjort Haver til Maver til en af de førende danske foreninger for grøn omstilling i børnehøjde.

Artiklen er skrevet af presse- og kommunikationskonsulent Louise Taarnhøj, kommunikationsbureauet Koalition for Foreningen Haver til Maver

Læs mere på Haver til Mavers hjemmeside

Links til undersøgelser:

The Lancet: A Future for the worlds children