Nepalesiske skolebørn dyrker deres egen frokost i skolehaven

Den lille danske forening, Skoleliv i Nepal, hjælper fattige skoler i Nepal med at etablere skolehaver, som skal levere grønsager til børnenes skolemad. Nu turnerer de på danske skoler for at fortælle om arbejdet.

Elever i Nepal 4Af Ulla Skovsbøl

I det sydvestlige Nepals flade landbrugsland har børnene på to små fattige skoler travlt med at luge og vande deres små økologiske skolehaver. Grøntsagerne i haverne skal bruges til den skolemad, som børnene, hver dag får serveret til frokost.

Haverne er blevet etableret med hjælp fra den lille danske forening skoleliv i Nepal, som siden 2009 har sørget arbejdet for bedre skolemad til nepalesiske skolebørn i det sydvestlige Nepal siden 2009.

”Før fik børnene enten en pakke nudler, lidt kiks eller slet ingenting, og det betød, at de havde svært ved at koncentrere sig om undervisningen, og at mange gik hjem til frokost og blev væk fra eftermiddagstimerne,” fortæller Anne Mette Nordfalk, formand og stifter af foreningen.

Haverne bruges også som læringsrum

Elever i Nepal 1

Indtil sidste år var haverne produktionshaver, hvor der blev produceret løg, hvidløg, kål og andre grøntsager til skolemaden med økologiske metoder. Men fra februar i år er skolerne også gået i gang med at involvere børnene ved at give dem deres egne haver og bruge haverne aktivt i undervisningen. Projektet hedder ”Skolehaven som læringsrum”, og støttes af Erik Thunes Legat.

”Undervisningen i Nepal har ikke været fornyet meget de sidste mange år og mange af børnene lærer alt for lidt i forhold til, hvor mange timer de er i skole hver dag. Ved at flytte klasseværelset ud i haven, er læreren nød til at gøre noget nyt, og det giver eleverne nye muligheder for at lære,” fortæller Anne Mette Nordfalk.

Skoleliv i Nepal indledte skolahvearbejdet med en fælles workshop for lærere, praktikanter, haveansvarlige, ledelse og projektansvarlige . Den gik over al forventning. De gule sedler er deltagernes forslag til, hvordan skolehaven kan integreres i undervisningen.
Skoleliv i Nepal indledte skolahvearbejdet med en fælles workshop for lærere, praktikanter, haveansvarlige, ledelse og projektansvarlige . Den gik over al forventning. De gule sedler er deltagernes forslag til, hvordan skolehaven kan integreres i undervisningen.

”I starten var lærerne ret skeptiske overfor tanken om at bruge haverne på den måde. De var bange for, at forældrene ville beskylde dem for at lade børnene arbejde i haverne i stedet for at lære noget. Heldigvis har forældrene bakket op og lærerne er hurtigt blevet mere positive, fordi de kan se, at eleverne lærer mere end før. Det har også været skønt at se, at også landbobørn synes, det er magisk, når det grønne spirer frem,” afslutter hun.

Lærerne var også bange for, at de ikke ville kunne nå at lære børnene alt det, der står i bøgerne, og som børnene skal kunne udenad for at bestå eksamen. derfor har projektet været nød til at følge bøgerne ret tæt. Det har været en udfordring, men indtil videre har det fungeret langt over forventning.

Turne til danske skoler

Elever i Nepal 2

For at støtte lærerne i deres nye færdigheder med at undervise ude skolehaverne, er projektets unge projektleder Rati Parajuli i nu i praktik i Københavns Skolehaver for at lære mere om, hvordan danske skoler bruger skolehaver. Rati Parajuli skal også rundt og se skolehaver i flere andre danske byer. Hun kommer bl.a. til Haver til Maver i Odense og til Mobile Skolehaver på Mølleskolen i Ry.

”Det er spændende at se, hvordan I gør her i Danmark, og hvad I dyrker,” siger Rati Parajuli, som aldrig før har været udenfor Nepal.

Læs mere om Skoleliv i Nepal på www.skoleliv-i-nepal.dk