Af Ulla Skovsbøl
Det startede med en stor have på 10.000 kvadratmeter bag Helle Margrethe Boesens hus i Tommerup, en lille traktor og stor haveglæde. Så blev det til en fælleshave, og derefter en skolehave for Tommerup Skole. Og nu er Helle Margrethe Boesens private initiativ godt på vej til at udvikle sig til et helt skolehavenetværk for ti skoler i Assens Kommune.
– Jeg har altid dyrket nyttehave og har været medlem af Praktisk Økologi siden det startede. På et tidspunkt var jeg ledig og fik mere tid til haven. Jeg kunne jo dyrke meget mere, end jeg selv havde brug for på 10.000 kvadratmeter, så første skridt var en fælleshave – næste skridt var at tage kontakt til Tommerup Skole, forklarer Helle Margrethe Boesen.
Hun fik skolens leder og en gruppe lærere på skolen med på ideen, og i 2014 var der for første gang elever i hendes have.
– Det var en kæmpe succes. Eleverne har kun seks minutter at gå herned. De kan komme, når det passer ind i undervisningen, og det er virkelig et grønt klasseværelse, de har fået lige uden for, siger
Eksplosiv haveglæde
Helle Margrethe Boesen fik midlertidigt fire ugers ansættelse i virksomhedspraktik på Tommerup Skolen og kunne derfor både opbygge skolehaven og forsøge at engagere lærerne. Det er i høj grad lykkedes. Selv om hun nu har fået andet arbejde, er hun stadig frivillig facilitator for netværket, men mange lærere har også engageret sig aktivt i arbejdet.
Haveglæden har i det forløbne år spredt sig eksplosivt Assens Kommune. Allerede i 2015 er Helle Margrethe Boesens initiativ med Tumes Have, som skolehaven i Tommerup hedder, blevet til et helt skolehavenetværk: Ellevilde Haver. Ni andre skoler er også gået i gang: Pilehaveskolen, Flemløse Heldagsskole, Verninge Skole, Friskolen i Jordløse og Vissenbjerg Skole Årupskolen, Hårby Skole, Brylle Skole, Agerholm Børnehave og Assensskolen.
Nej til landdistriktsmidler
Projektet Ellevilde Haver er blevet til i kraft af frivillige kræfter og i samarbejde med Assens Kommune.
Projektet søgte sidste år om cirka 2,5 mio. kroner fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters Landdistriktspulje for en 3-årig periode, men ansøgningen gik ikke igennem.
Det var en skuffelse for Helle Margrethe Boesen, der sammen med den lokale landdistriktskoordinator Steen Søgaard havde lagt et stort arbejde i ansøgningen.
Uden støtten blev der i første omgang ikke råd til en central koordinator, som kan formidle samarbejdet mellem skolerne, arrangere netværksdage osv. Men nu, hvor skuffelsen er kommet lidt på afstand, synes hun ikke nødvendigvis det er dårligt, at netværket Ellevilde Haver i stedet får lov til at udvikle sig lidt langsommere.
– I dag tror jeg faktisk, det er en bedre model, at haverne udvikler sig li et netværk, hvor jeg blot er facilitator. Det betyder, at lærerne i højre grad tager ejerskab, end hvis der var ansat en koordinator, og det er vigtigt, hvis haven skal være en integreret del af skolens undervisning, mener hun.
Vidt forskellige haver
Helle Margrethe Boesen er glædeligt overrasket over, at skolehavetanken har udviklet sig, og at de haver, som er blevet etableret er vidt forskellige.
Én skole har lavet højbede med hestemøg, en anden har brugt en lukket atriumgård, der ikke blev brugt til noget og skabt et lukket haverum, som man kommer ind i gennem en dør. Der er en helhedsskole, en friskole, en specialskole og en storskole med, og de griber alle skolehavearbejdet forskelligt an.
Der er dog visse gennemgående principper, som er ens i alle Ellevilde Haverne: Alle haver bliver drevet efter økologiske principper. Tumes have er med i det nationale skolehave netværk Haver til Mavers, og derfor følger skolerne også Haver til Mavers koncept, som indebærer at skolehaveundervisningen går på tre ben og foregår i både have, udekøkken og natur.
Lokal forankring
For Helle Boesen er det ikke alene vigtigt, at lærerne bliver engagerede og tager ansvar for haverne. Den lokale forankring er også vigtig. Skolehaverne er lokale fælleshaver.
Det er en lokal produktionsskole, der laver bålkomfurerne til udekøkknerne, en af Helhedsskolen i Flemløse har sin skolehave på et plejecenter, hvor de ældre også har glæde af haven, i Tommerup arbejder haven sammen med Højfyns Friluftcenter, og på en anden skole er borgerforening en samarbejdspartner.
”Den lokale forankring er vigtig,” siger Helle Boesen ”Det er både vigtigt for lokalsamfundene, men også for kommunen. Haverne er et aktiv, der kan bruge i sin markedsføring over for tilflyttere”.
Hun mener, skoler i landdistrikterne i langt højere grad kan benytte sig af, at de har bedre plads en byskoler, og at dyrkningsmulighederne tit er lige uden for døren. Alle skolerne i netværket har have i umiddelbar tilknytning til skolen, og det gør det meget nemmere at integrere haven i undervisningen, end hvis man skal ud på en længere ekspedition for at nå frem til den.