Af Ulla Skovsbøl
Da jeg var i gang med at skrive bogen ”Skolehaver i praksis” om haven som læringsrum og om de moderne skolehaver i ind- og udland, fortalte min mor, at hendes bror, min morbror Ib, også havde haft en skolehave. Han var vældig glad for haven og gik højt op i at dyrke den, sagde hun.
Morbror Ib er født i 1932. Han husker i og for sig udmærket, men ofte ret selektivt og befatter sig ikke meget med barndomsminder. De interesserer ham tilsyneladende ikke. Han trækker bare på skuldrene og siger, at det kan han ikke huske noget videre om. Og hvorfor skulle det nu være interessant? Men det er da vist rigtig nok.
Skolehaven lå et sted nord for København, så meget var de to søskende enige om. Jeg kunne ikke få det til at hænge sammen, for familien boede i Randers under krigen, mens min mor og hendes storebror gik i de små klasser og flyttede til Nordsjælland sidst i 40erene. Hvis det var på det tidspunkt, Morbror Ib fik have, har han ikke været en typisk skolehaveelev, tænkte jeg, for på det tidspunkt var han 16-17 år. Det bekræfter han selv. Men hvorfor skolehave i den alder?
Skolehaver ved Ellekilde
Jeg kunne ikke få noget ordenligt svar. Ikke før navnet Ellekilde tilfældigt dukkede op. Ellekilde! Det var det, stedet hed, kom min mor i tanke om. Min morfar havde forsøgt sig som brunkulsentreprenør i det vestjyske efter krigen. Det havde han ikke held med. Han gik fallit, og familien mistede stort set alt, hvad de ejede og havde. Efter nogen tid fik han dog arbejde i Buddinge hos noget familie, og i nogle år boede familien mange forskellige steder i omegnen.
I denne turbulente periode med jobusikkerhed, pengemangel og dårlige boliger, logerede min mormor og morfar og deres fire børn en overgang i en sidebygning til en proprietærvilla nord for København. Det var en ussel bolig, og min mormor græd efter sigende, da rotterne sprang fra gammelt brænde under de jernringe, hun lettede på, for at tænde op i det gammeldags komfur første gang.
Min moster Marianne, der var den næstyngste, kunne dog godt lide at bo der, fortæller hun, for hun blev inviteret ind til Fru Jacobsen i villaen og budt på småkager. En sød dame, hende fru Jacobsen. Og min morbror dyrkede altså have. Skolehave. Måske ikke så interessant i sig selv, men alligevel en googlesøgning værd: Ellekilde, skolehave, Jacobsen. Og hvad dukker så op:
Peter Wesths historie om Haveforeningen Skovmosen ved Kongens Lyngby og historien om Folke Jacobsen – en skolehavepioner på linje med den navnkundige P.W. Lindholm. I modsætning til Lindholm var det imidlertid ikke de små elever, Folke Jacobsen interesserede sig for, men ungdomsuddannelse for unge, der havde forladt skolen efter 7. klasse, og som måske ikke havde fået lært så meget dansk og regning, som de kunne få brug for. Han udviklede det, han først kaldte ”Den unge mands Kolonihave” og siden – da der kom piger med – “De unges kolonihaver”. Det var naturligvis der, Morbror Ib havde været med.
Nogle af haverne eksisterer stadig, men nu som Haveforeningen Skovmosen.
Ellekilde og den unge mands have
Peter Westh, der har været medlem af Haveforeningen Skovmosens bestyrelse fortæller om Folke Jacobsens skolehaver på foreningens hjemmeside (gengivet let redigeret med hans tilladelse):
”Historien startede, da læreren Folke Jacobsen (1890-1971) i 1921 etablerede ”Den unge mands kolonihaveanlæg” i Kastrup. Folke Jacobsens pædagogiske ideer var progressive, inspireret af den victorianske samfundskritiker John Ruskin (1819-1900).
Folke Jacobsen ville nå de mange, som gik ud af skolen efter 7. klasse uden eksamen. Det skulle ske gennem undervisning i det, han døbte ”centralfag”, altså fag hvor praktiske og boglige færdigheder gik op i en højere enhed. Året før, i 1920, havde han udgivet bogen ”Sløjd som centralfag”, og nu var turen så kommet til ”Havebrug som centralfag”.
”Den unge Mands Kolonihaveanlæg” bestod af 15 små havelodder, som kunne lejes formedels 2 kr. om året. Der var rift om haverne og i 1925, efter fire år, fik Jacobsen stillet et stort, nyudstykket areal omkring Stengaarden i Gladsaxe til rådighed af en lokal forretningsmand. Samtidig steg han i graderne. I 1926 blev han inspektør for hele ”Københavns Kommunes fortsættelseskursus og praktiske ungdomsskole”, og i 1927 også lektor på Statens Lærerhøjskole (i dag DPU).
Patriciervillaen ”Ellekilde” – som i dag huser en børneinstitution – blev den nye base for Folke Jacobsens pædagogiske reformarbejde. Herfra voksede haverne hastigt. 1920 var der 15 elever. I 1932 var der 280. Undervejs var også pigerne kommet med, og navnet skiftede til ”De unges kolonihaver”.
Havebrug, matematik og dansk
I ”De unges Kolonihaver” blev der undervist i havebrug om sommeren, og sløjd om vinteren. Havedyrkningen foregik efter lærerens nøje anvisninger. Matematik og Dansk var en integreret del af undervisningen – de unge skulle udfærdige regnskaber og haveplaner, og viden om plantesorter og dyrkningsmetoder blev tilegnet ved diktat. Den gule bygning, som i dag kaldes fælleshuset, var oprindelig en skolestue bygget til dette formål.
De karakteristiske rødmalede huse, som stadig findes i Skovmosen, er magen til de oprindelige i Kastrup og Ellekilde. De fungerede som redskabsskure. Fire elever delte et hus. I nogle af husene kan man stadig se, hvordan de var indrettet med en hylde i hvert hjørne.
”I 1939 blev ”De unges kolonihaver” formelt indlemmet i ”Den Praktiske Ungdomsskole i København”, og i de følgende år investerede kommunen stort i at anlægge nye haver – 264.000 kr. i 1941 og 350.000 kr. i 1942, svarende i alt til godt 13 mio. i 2013-priser. Investeringerne skete efte ”Lov af 30. juni 1941 om iværksættelse af offentlige arbejder og beskæftigelse af arbejdsløse”, som var et led i regeringens forsøg på at begrænse den enorme arbejdsløshed, der på dette tidspunkt var over 33 pct. årene 1941-42 voksede antallet af havekolonier fra 8 til 28, og antallet af elever eksploderede fra 593 til 3204.
I en bog fra 1942 omtaler Folke Jacobsen syv kolonier i området omkring Ellekilde – ”Tjørnevænget”, ”Solhaverne”, ”Ellekrattet”, ”Lunden”, ”Udsigten” og endelig ”Mosen”. Sidstnævnte må næsten være datidens betegnelse for Skovmosen. Meget tyder altså på, at Skovmosen kom til verden som et kommunalt beskæftigelsesprojekt,” konkluderer Peter Westh i sin artikel.
Skolehave for de gamle
I dag er der kolonihaver, hvor Folke Jacobsen anlagde sine skolehaver for de unge. I 1952 flyttede han selv til Ishøj, hvor han drev Kost- og Efterskole helt frem til 1969. Jorden omkring Ellekilde blev udstykket og solgt, og de fleste af haverne forsvandt på nær den nuværende haveforening Skovmosen, som fortsatte som skolehave under “Københavns Kommunes Aftenskole og Aftenhøjskole” KKA lige som en række andre af de oprindelige kolonihaver fra unge rundt om i Københavnsområdet.
I årenes løb blev ”eleverne” stadig ældre. En undersøgelse foretaget af lærer Hans Mathiesen i 1978 viste, at 48 pct. af eleverne var over 63. Det var med andre ord en slags ”urban gardening for seniorer i 1970erne og 1980erne.
KKA blev nedlagt i 1990, men havebrugsundervisningen i Skovmosen fortsatte til 1997, og i 1998 blev Skovmosen en selvstændig nyttehaveforening, som den stadig er i dag, skriver Peter Westh på haveforeningens hjemmeside.
Læs hele Peter Wesths artikel her
Tak til Peter Westh for venligt udlån af artikel og materiale.
Kilder til Peter Wesths artikel:
- Folke Jacobsen: Havebrug som Centralfag. Praktisk Ungdomsskole. Aschehoug 1924
- Niels Abildgaard: Den Frivillige Praktiske Ungdomsskole gennem 10 år. C.A. Reitzels Forlag 1929
- Folke Jacobsen m.fl Havebrug som Centralfag i den praktiske Ungdomsskole. Lærerens Bog: Køkkenhaven. 1942.
- Kraks blå bog 1957
- Hans Mathiesen: “Praktisk havebrugsundervisning”, i Fra kvangård til humlekule, Årsskrift for Havebrugshistorisk Selskab, 1984
- Anita Olmütz Hansen: Lovises Livshistorie, 2002
- Eva Molin: Eventyret Ellekilde, Gladsaxebladet 28. oktober 2008
- Jørn Larsen, Fri hastighed på Hørsholmvejen, Berlingske 28. januar 2009
- Arne Hermann, De unges kolonihaver, Gladsaxebladet 8. september 2009
- Københavns Stadsarkiv
- Gladsaxebilleder
- Dansk Kulturarv
- Flyfotoarkivet
- Danmark set fra luften
- Billeder og andre ting fundet i fælleshuset i H/F Skovmosen