Haver til Maver rulles ud i hele landet

Tove Preisler, tidligere projektleder i Madkulturen, er ansat som projektchef i Haver til Maver på Krogerupgård med ansvar for at rulle konceptet ud i hele landet i løbet af tre år.

Læs mere på Haver til Mavers blog

Tove Preisler og Søren Ejlersen vil sammen udrulle Haver til Maver over hele landet. Foto: Ulla Skovsbøl
Tove Preisler og Søren Ejlersen vil sammen udrulle Haver til Maver over hele landet. Foto: Ulla Skovsbøl ©

Af Ulla Skovsbøl

I de kommende tre år skal det særlige skolehavekoncept Haver til Maver, som er udviklet på Krogerupgård ved Humlebæk, rulles ud over hele landet.

Med 10 mio. kr. fra Nordea Fonden i ryggen, skal der etableres 20 nye Haver til Maver-projekter fordelt over hele Danmark, konceptet skal strømlines, der skal udvikles nye undervisningsmaterialer og lærervejledninger tilpasset skolereformen, et nyt website skal fremme formidlingen og der skal sættes ny forskning i gang.

I spidsen for det ambitiøse arbejde, står Tove Preisler, der kommer fra en stilling i Madkulturen, en institution under Fødevarestyrelsen. Læs videre “Haver til Maver rulles ud i hele landet”

330 lærere til udeskolekonference

Mere end 330 udeskolelærere fra hele landet var samlet til udeskolekonference på Strandgårdsskolen i Ishøj den 17. januar 2014.

Mere end 330 udeskolelærere fra hele landet var samlet til udeskolekonference på Strandgårdsskolen i Ishøj den 17. januar 2014.

Deltagerne var enige om, at det med den nye folkeskolereform bliver endnu mere relevant at bruge omverdenen som læringsrum og flytte undervisningen ud i naturen, i haven eller andre udendørs lokaliteter for at skabe variation og bringe alle læringsstile i spil, når skoledagen bliver længere.

Ishøj TV var med på udeskolekonferencen (se videoen)

Hør interview i P1 morgen med en af konferencens arrangører, Malene Bendix

Auken og Antorini går sammen i fælles fremstød for udeskolen

Undervisnings- og miljøministeriet afsætter 12 mio. kr. til 65 demonstrationsskoler, som skal vise, hvordan udeskole-pædagogik kan understøtte elevernes læring. Planen offentliggøres 21. januar 2014

Læs Undervisningsministeriets hjemmeside
Læs interview med Antorini om samarbejdet i Folkeskolen

Antorini_2_500
Undervisningsminister Christine Antorini ønsker at fremme skolehaver i Danmark. Foto: Ulla Skovsbøl ©

Af Ulla Skovsbøl

Undervisningsminister Christine Antorini og miljøminister Ida Auken har en fælles interesse i at få skoleeleverne ud af klasseværelserne. Eleverne skal indtage naturen og de nære omgivelser som et alternativt læringsrum, mener begge ministre, og derfor præsenterer de sammen en plan, som skal styrke udeskoleundervisningen i Danmark.

Der skal udpeges 65 demonstrationsskoler landet over, som kan arbejde systematisk med at undersøge og dokumentere, hvordan udeskole kan bruges på en meningsfuld måde i alle fag, og hvordan udeskolepædagogikken kan styrke børns læring og faglighed.

Læs videre “Auken og Antorini går sammen i fælles fremstød for udeskolen”