Norge fører over Danmark når det gælder skolehaver

Den 25. januar – samtidig med den danske skolehavekonference på Krogerupgård, er der nordisk skolehaveseminar i Oslo

Share on Facebook

Nordisk skolehaveseminar i Oslo:
Den 25. januar Program her

Elever i Geitmyra Skolehage i Oslo, som har eksisteret i mee end 100 år. Foto: Geitmyra Skolehage.
Elever i Geitmyra Skolehage i Oslo, som har eksisteret i mee end 100 år. Foto: Geitmyra Skolehage.

Af Ulla Skovsbøl

I Norge står skolehave og udeskole generelt stærkt i undervisningen. Der er ca. 30 skole haver i Oslo, og mange steder i landet samarbejder landmænd med skoler om at skabe et erfaringsbaseret læringsrum på gården.

I Norge er der desuden både uddannelsestilbud og forskning i skolehaver, og det betyder, at lærere og pædagoger i praksis har nemmere adgang til at bruge haven i undervisningen.

Gammel tradition under fornyelse

Skolehavetanken vandt indpas i Norge og Danmark nogenlunde på samme tid for cirka hundrede år siden, og lige som i Danmark er næsten alle de oprindelige norske skolehaver blevet nedlagt.

Geitmya Skolehage i Oslo er dog en undtagelse. Den ligger ved Geitmyra Gård – en smuk gammel ejendom med velbevarede bygninger fra 1700-tallet – som nu huser et madkulturcenter for børn. Geitmyra Skolehage er på fire hektar og fungerer som et skolehavecenter, hvor klasser fra forskellige skoler kommer og dyrker deres bede.

Lige som i Danmark spiller kroppen, kosten og det gode måltid en vigtig rolle i den nye norske skolehavebevægelse. Udviklingen har fået ekstra vind i sejlene, siden faget ”mat & helse” i 2006 blev obligatorisk på alle klassetrin fra første til tiende. Det har erstattet det traditionelle hjemkundskabsfag.

Faget Mat & helse har til formål at give eleverne praktiske kunnen og teoretisk viden om sammenhængen mellem sund mad, motion og helbred, og skolehave og udekøkken passer perfekt til fagets målsætninger.

I de nye norske skolehaver lærer eleverne at lave og spise mad af mange forskellige råvarer, og de får et glædesfyldt forhold til sund kost og det gode måltid.Skolehaverne nyder desuden politisk bevågenhed, fordi de bliver set som et af mange midler til at opfylde den norske målsætning om, at 15 pct. af det dyrkede areal skal omlægges til økologisk drift.

Tanken er den, at når børnene bliver interesserede i sunde fødevarer og økologisk dyrkning gennem haveundervisningen, vil det smitte af på deres forældre. Dermed kan skolehaverne indirekte bidrage til at øge efterspørgslen på økologiske produkter.

Uddannelse til skolehavelærer

I Norge er skolehavetanken så anerkendt, at der allerede for flere år siden blev etableret en egentlig uddannelse på området ved Universitet for Miljø og Biovidenskab.

Uddannelsen foregår som deltidsstudium over halvandet år og er målrettet lærere og pædagoger. Kursisterne får både den praktiske og teoretiske viden, som er nødvendig for selv at starte skolehave og inddrage den i undervisningen. Flere hundrede lærere og pædagoger har gennemført uddannelsen siden 1997, og det har stor betydning for udbredelsen af skolehaver.

Uddannelsesforløbet er udviklet i et samarbejde mellem lektor og biologi Linda Jolly og agronom Marianne Leisner. Linda Jolly har selv i en årrække været biologilærer på en Steinerskole i Bergen, hvor hun anlagde skolehave og brugte den til børn på alle klassetrin.

Ideen fik hun, da hun oplevede, at mange elever slet ikke havde noget praktisk forhold til naturen, og derfor var svære at engagere i biologiundervisningen. Den var alt for abstrakt for dem, men i haven blev den konkret. Skolehaven kan dog bruges i mange andre fag, understreger hun.

Haven giver forståelse for miljø og bæredygtighed

Linda Jolly ser haven som et ideelt sted at udvikle eleverne forståelse for miljø og bæredygtighed, og et rum med mange læringsstile.

Den største kvalitet ved undervisningen i haven er ifølge Linda Jolly, at den er erfaringsbaseret og går gennem kroppen og sanserne. Det er ikke alene godt, fordi den krops-kinæstetiske læringsstil bliver tilgodeset, hun mener også selve det at arbejde fysisk og se et resultat af indsatsen er vigtigt for børnene.

”Der er et enormt behov for at finde praktisk opgaver, som børn kan være med til. Opgaver, som kan ses, og som bliver set og værdsat. Opgaver, som involverer kroppen og giver dem oplevelsen af, at de kan bidrage med noget, der gør en forskel i den virkelige verden,” siger hun.

Haven giver også børnene mulighed for at lære vigtige ting på det personlige og det sociale plan, som måske nok ligger uden for pensum, men som er afgørende for deres livsduelighed. Linda Jolly, husker især et eksempel fra en gruppe elever i 14-15 års alderen.

Læs om skolehaver i Norge:
Skolehavesite fra Norges Naturvernforbund   
Oslos skolehaver

Universitetet for miljø og biovidenskab 
Økologisk skolehaver i Norge
Geitmyra Skolehave
Geitmyra Madkulturcenter for børn
Litteratur om Skolehaver i Norge

 

 

 

 

 

Share on Facebook

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *