Så er der igen konference for skolehave-entusiaster fra hele norden i Olso. Det er den 31. januar på Høgskolen i Oslo og Akershus.
Læs mere her
Program: Skolehageseminaret 2014
Programmet byder i år på indlæg af Linda Jolly, lektor ved Norges Miljø- og biovidenskabelige Universitet og en række præsentationer af forskellige norske skolehaveprojekter bl.a. erfaringerne fra Oslo Kommunes Skolehaver.
Rosa Johansson fra Drømmenes Hus i Malmø fortæller om multikulturelt arbejde med børn og voksne i Drømmenes Have i det multi-etniske kvarter Rosengården. Konferencedeltagerne får desuden mulighed for at fordybe sig i forskellige mere specifikke temaer i eftermiddagens workshops.
Der er temagrupper om skolehave for nybegyndere, brug af fortælling i skolehaven, Havens potentiale i kundskabsløft, køkkenhave i børnehaven, frugtbar jord og kompost, mad af vilde vækster og permakultur i skolen.