Første sæson med Børn som Bønder fejres med høstfest

Fra april til september har 43 børn fra Ans Skole dyrket grønsager og passet dyr på økogård i Hinge hos landmand Evald Vestergaard. De er med i pilotprojektet Børn som Bønder.

Af Ulla Skovsbøl

43 børn med forældre og søskende har været til høstfest på Evald Vestergaards økogård ved Hinge. Grønsagerne til høstmåltidet har de selv dyrket, for de har siden foråret haft haver på gården og hjulpet med at passe dyr som del af projektet Børn som Bønder.

Og så har de cyklet hundredevis af kilometer fra deres skole i Ans til gården: Otte kilometer hver vej en gang om ugen, hvor undervisningen i dansk, matematik, natur & teknik, idræt mv. har været henlagt til gården.

Pilotprojekt 2015

’Børn som bønder’ er et pilotprojekt  som Økologisk Landsforening kører i 2015 med støtte fra Fonden for Økologisk Landbrug.

Formålet er at udvikle et oplevelsesbaseret undervisningsforløb om mad og landbrug, hvor læringsmiljøet er de økologiske gårde.

I forløbet vil børn på  fra klasserne på mellemtrinnet (4.-6. klasse) tilegne sig ny læring ved at så og dyrke egne økologiske grøntsager og deltage deltage i landbrugsfagligt arbejde på gården sammen med landmanden.

Praktisk erfaring giver bedre læring

“Vi har været rigtig glade for forløbet. Det giver mulighed for, at eleverne kan bruge teorien i praksis på en måde, vi ikke kan i dagligdagen, ” siger Rikke Heppel, som er lærer på Ans Skole.

”For eksempel når vi snakker om frøs udvikling og spiring. Det kan være svært at foholde sig til, når vi kun snakker om det inde i klassen, men når de får frøet i hånden og selv prøver at så det, ja så forstår de det meget bedre,” forklarer hun.

“Der er også sket en stor udvikling i deres forhold til dyr og forståelse af, hvordan man behandler dyr. ”

Projektet Børn som Bønder løber i hele 2015

Video fra projektets start: 

Læs mere her

 

Børn i træning som bønder på økogård

Børn leger bønder og lærer naturfag, dansk og matematik på økologiske gårde i nyt forsøgesprojekt, som Økologisk Landsforening har sat i gang.

Af Ulla Skovsbøl

For 43 børn i fjerdeklasse på Ans Skole begynder hver torsdag morgen med en otte kilometer lang cykeltur. Destinationen er en økologisk gård ved Hinge, der ejes af tidligere formand for Økologisk Landsforening Evald Vestergaard i Hinge, og gården  danner rammen om elevernes undervisning denne ene formiddag om ugen.

Børnene besøger gården som et led i projektet m et led i pilotprojektet ’Børn som bønder’, som Økologisk Landsforening kører i 2015 med støtte fra Fonden for Økologisk Landbrug.

“De kommer med højt humør og spørger glædesstrålende, hvad skal vi lave i dag. De går rigtig meget op i at passe kalve. Det er det helt store trækplaster, men nogle er også meget interesserede i haverne, siger Evald Vestergaard, der har været med til at sætte projektet i gang.

Oplevelsesbaseret læring

Formålet er at udvikle et oplevelsesbaseret undervisningsforløb om mad og landbrug, hvor læringsmiljøet er de økologiske gårde.

I forløbet vil børn på  fra klasserne på mellemtrinnet (4.-6. klasse) tilegne sig ny læring ved at så og dyrke egne økologiske grøntsager og deltage deltage i landbrugsfagligt arbejde på gården sammen med landmanden.

“Vi kombinerer besøgene det med naturteknik. Det er jo oplagt, men også med dansk og matematik”, siger lærer Allan S. Christensen fra Ans Skole.

“Det betyder meget for læringsprocessen, at følge med i hvad der sker i et længere tidsmæssigt forløb. Det har de ikke rigtigt mulighed for i hverdagen,” påpeger han.

Projektet Børn som Bønder løber i hele 2015

Læs mere på Økologisk Landsforenings hjemmeside