Af Ulla Skovsbøl
For 43 børn i fjerdeklasse på Ans Skole begynder hver torsdag morgen med en otte kilometer lang cykeltur. Destinationen er en økologisk gård ved Hinge, der ejes af tidligere formand for Økologisk Landsforening Evald Vestergaard i Hinge, og gården danner rammen om elevernes undervisning denne ene formiddag om ugen.
Børnene besøger gården som et led i projektet m et led i pilotprojektet ’Børn som bønder’, som Økologisk Landsforening kører i 2015 med støtte fra Fonden for Økologisk Landbrug.
“De kommer med højt humør og spørger glædesstrålende, hvad skal vi lave i dag. De går rigtig meget op i at passe kalve. Det er det helt store trækplaster, men nogle er også meget interesserede i haverne, siger Evald Vestergaard, der har været med til at sætte projektet i gang.
Oplevelsesbaseret læring
Formålet er at udvikle et oplevelsesbaseret undervisningsforløb om mad og landbrug, hvor læringsmiljøet er de økologiske gårde.
I forløbet vil børn på fra klasserne på mellemtrinnet (4.-6. klasse) tilegne sig ny læring ved at så og dyrke egne økologiske grøntsager og deltage deltage i landbrugsfagligt arbejde på gården sammen med landmanden.
“Vi kombinerer besøgene det med naturteknik. Det er jo oplagt, men også med dansk og matematik”, siger lærer Allan S. Christensen fra Ans Skole.
“Det betyder meget for læringsprocessen, at følge med i hvad der sker i et længere tidsmæssigt forløb. Det har de ikke rigtigt mulighed for i hverdagen,” påpeger han.
Projektet Børn som Bønder løber i hele 2015
Læs mere på Økologisk Landsforenings hjemmeside