Skolehave bliver valgfag for nye lærere og pædagoger i Jelling

Lærer- og Pædagoguddannelsen ved UC Lillebælt i Jelling introducerer et nyt fag, som skal rustede studerende til at bruge haven som læringsrum i både skole og institutioner.

Jellinghave Foto: Ulla Skovsbøl
Ellen Habekost (th) som er lektor ved pædagouddannelsen på UC LIllebælt i Jelling nyder udsigten over campushaven sammen med havemedarbejder Hanne nnn, (tv), der er ansat i en midlertidig stilling. Foto: Ulla Skovsbøl ©

Af Ulla Skovsbøl

Et tæt bunddække af krybende skovjordbærplanter bugner med små røde bær, og kraftige kartoffelplanter gemmer allerede på spisemodne knolde i bedene uden for aulaens vinduer på UC Lillebælt i Jelling – det tidligere Jelling Statsseminarium.

Siden foråret 2015 har seminariet haft en campushave, som dyrkes efter økologiske principper af ”Haveslænget,” en gruppe frivillige fra lærer- og pædagoguddannelsen.  Men efter sommerferien får de studerende også mulighed for at beskæftige sig teoretisk med haven som læringsrum, når UC Lillebælt introducerer et nyt valgfag på tværs af lærer- og pædagoguddannelserne.

Imødekommer voksende behov

”Målet er at de studerende både skal tilegne sig praktiske kompetencer i havedyrkning og teoretisk didaktisk viden om haven som læringsrum. De skal både blive i stand til at dyrke haver i praksis, til at tilrettelægge læreprocesser i haven og anvende den som i forhold til forskellige målgrupper,”  siger Ellen Habekost, der er lektor ved pædagoguddannelsen i Jelling og tilknyttet programmet Mad, krop og læring ved Center for Anvendt Skoleforskning på UC Lillebælt.

Læs videre “Skolehave bliver valgfag for nye lærere og pædagoger i Jelling”