Haver til Maver på vej ud i landet

Skolehavekonceptet Haver til Maver i Humlebæk har vakt interesse landet over, og flere kommuner er på vej med skolehaver efter samme model.

Af Ulla Skovsbøl

Gilleleje Kommune har netop bevilliget en million kroner over tre år til at udvikle skolehaver på Rabarbergården hos Louise Køster og Thomas Elletoft. De to initiativtagere starter et  Haver til Maver projekt for områdets børnehaveklaser fra foråret 2013.

I Ringsted Kommune går startskuddet for en udgave af Haver til Maver med særligt fokus på naturen som lege- og læringsrum i kombination med havedyrkning og madlavning i det fri, og i Hørsholm er Haver til Maver allerede en realitet med iværksætteren Pernille Schnoor i spidsen.

Jordens bedste klasseværelse

Haver til Maver kalder selv skolehaven for ”Jordens bedste klasselokale,” og ”Virkelighedens Skole.” Konceptet bygger på et samspil mellem havedyrkning, udekøkken og naturformidling. Det er udviklet på Krogerupgård ved Humlebæk i et samarbejde mellem grønsagsfirmaet Aarstiderne og Fredensborg Kommune siden 2006.

I Fredensborg Kommune er Haver til Maver nu et tilbud til alle folkeskolelever, og ca.1200 børn deltager årligt i et Haver til Maver forløb, som består af otte til ti besøg på gården. Odense Kommune har også praktiseret Haver til Maver i flere år – i 2012 med haveforløb for atten skoleklasser.

Haver til Mavers vision: 

”Vi har den vision, at skolehaver skal udvikle og udbrede børnenes ejerskab til jorden, ved at lade dem grave, dyrke, høste og lave god mad af den. Naturen som klasserum giver børn jordbundende mad- og miljøoplevelser, konkret indsigt i naturen og de naturvidenskabelige områder, samt helt generelt en større social og faglig forståelsesramme, med større fornemmelse for sammenhængstænkning”.