Af Ulla Skovsbøl
Amager Fælled Skole i København har forvandlet den asfalterede skolegård til en have, med drivhus og højbede, hvor eleverne som en del af undervisningen skal dyrke grøntsager, krydderurter og blomster, frugt og bær.
Grønsagerne fra skolehaven på Amager skal bruges i skolens produktionskøkken, hvor eleverne på skift er med til at lave frokost, og skoleleder Yasar Cakmak mener, det vil give dem en vigtig indsigt, at de selv er med til at producere råvarerne.
“Børnene lærer på en anden måde, når de får lov til at røre, føle og smage det, de skal lære om. Haven kan udvide bybørns horisont og forståelse for naturen. De lærer, at agurkerne ikke vokser på hyldene nede i Netto, og det er væsentligt,” siger han.
Flere og flere skoler bruger lige som Amager Fælled Skole haven som et alternativt klasserum. I haven får eleverne alle sanser i sving, de lærer at samarbejde og udvikler sociale kompetencer. Det påpeger lektor Karen Wistoft fra Danmarks Pædagogiske Universitet.
”De svage elever får en vigtig oplevelse af endeligt at være gode til noget, men haven appellerer også til de fagligt stærke. De får for eksempel udvidet deres begrebsverden, og er lynhurtige til at sætte ord på det, de erfarer i haven,” siger hun.
Karen Wistoft har forsket i skolehaver og evalueret Danmarks mest kendte skolehavekoncept, Haver til Maver. Det er udviklet i et samarbejde mellem Fredensborg Kommune og grønsagsfirmaet Årstiderne på Krogerup Avslgaard ved Humlebæk. I år skal 1300 elever tilbringe otte hele skoledage på, hvor de dyrker grønsager, løser naturfaglige opgaver og laver grønsagsmad i et udekøkken. Både lærere, elever og forældre er vældigt begejstrede for modellen.
Odense Kommune er i gang med at kopiere konceptet, og tilbyder i år skolehaver til atten skoler, og flere andre kommuner står på spring med lignende tilbud.
”Der har aldrig været så stor interesse for vores koncept som nu, og det er både kommuner og private, som vil stille jord til rådighed, der henvender sig,” siger Thomas Nielsen, naturvejleder i Haver til Maver.
Han mener det er en trang til mere sammenhæng og helhed, der driver interessen, og lektor Karen Wistoft er enig.
”Det er gået op for både skoler og kommuner, at hvis man skal skabe en reel lyst hos børn til at lære, så kan man med fordel bruge havernes motivationseffekt. Vi ser, hvor stolte glade og optagede børn bliver af det de selv dyrker, og det giver dem en helt anderledes lyst til at lære og engagere sig i undervisningen,” siger hun.
Hun er overbevist om, at skolehaver kan være svaret på nogle af de svære udfordringer, folkeskolen står over for i dag med at skabe et læringsmiljø, hvor det er godt både at lære og at være.