Cirka 20 børn fra institutionerne Lærkereden og Påfuglen har hver uge været på Krogerup Avlsgård sammen med tre voksne. Børn og pædagoger har to haver, de passer i tilknytning til skolehaveprojektet Haver til Maver.
Flokken tager af sted med toget ved titiden – ét stop til Humlebæk – og traver ud til gården, der ligger omgivet af skov og marker med køer på græs, halmballer, man kan hoppe i, og mulighed for mange andre spændende udendørs oplevelser. De bliver der det meste af dagen.
Selve havearbejdet står de voksne i princippet for, men de børn, som har lyst, hjælper til med at putte frø i jorden, luge og høste. Der er imidlertid ikke nogen tvang eller pligt, og ikke noget bestemt børnene absolut skal. Det er i orden, hvis de hellere vil lege og tulle rundt mellem bedene og undersøge, hvad der gror i dem.
Institutionerne håber, at havedagene kan give børnene mere appetit på sund mad, men projektet har mange andre ting på plussiden: motion, naturoplevelser, praktisk arbejde med redskaber, fællesskab, frisk luft og fri leg under åben himmel.
Børnene har fået ejerskab til deres haver, og de glæder sig til den ugentlige udflugt. Det gør de voksne også.
“Hvad er det her?”
Pædagog Ina Hammerschmidt peger på en stor dynge visne planter. Hun er på vej ned ad stien mellem skolehaverne på det økologiske landbrug Krogerup Avlsgaard ved Humlebæk. Bag hende trasker en flok gartnerspirer i ministørrelse udstyret med river og hakker dobbelt så lange som dem selv. Det er børn fra institutionerne Lærkereden og Påfuglen i Nivå.
“Kompost!” råber Bertram og Marcel i kor.
“Ja, det er rigtigt. Og hvad sker der med planterne i kompostbunken?”
“Så kommer der regnorme, som æder det, og så laver de lorte, som bliver til jord,” svarer en af de to blåjakkede, lystoppede drenge rapt.
Sådan er det. Det har Nivåbørnene helt styr på, selvom de fleste bor i lejlighed og ikke har erfaring med haver hjemmefra.
Siden begyndelsen af maj har cirka 20 af de største børn fra Lærkereden og Påfuglen været på Krogerupgård hver tirsdag sammen med tre voksne. Flokken tager toget fra Nivå ved titiden, ét stop til Humlebæk, og traver ud til gården, der ligger omgivet af haver, skov og marker med køer på græs. Der passer de haven, leger og hygger sig hele dagen.
De to børnehaver deltager i haveprojektet ‘Haver til Maver’, som er et tilbud til alle folkeskoler i Fredensborg Kommune. De har betalt 5000 kroner for lån af to haveparceller, frø og planter og hjælp og vejledning fra en naturvejleder. Med i pakken hører også et grundkursus i havekundskab for pædagoger og medhjælpere på fire gange to timer.
Det er primært et skoleprojekt, men Påfuglens tidligere madmor var meget optaget af at give børnene sunde madvaner og sans for kvalitet. Hun ville ikke alene involvere dem i madlavningen, men også lære dem, hvor maden kommer fra. Det var hende, som tog kontakt til Krogerup Avlsgaard, fordi hun mente, en have dér var en unik mulighed for mange gode og lærerige oplevelser. Hun fik pædagogerne med på idéen, og indtil videre har havedagene levet op til forventningerne.
Hånd i hånd i haven
Ina går i gang med dagens opgave: at høste gulerødder. Nogle af børnene trækker dem ivrigt op. I morgen skal de hjælpe Påfuglens madmor, Charlotte Jensen, med at vaske dem og gøre dem spiseklar. Charlotte er ny i jobbet, men meget interesseret i, at haven og køkkenet bliver koblet sammen både praktisk og i børnenes bevidsthed.
Mens Ina graver, går Malika og Paula på opdagelse bag solsikkehegnet, hvor bønner snor sig op ad høje stager. Pigerne plukker de lange, hårde bælge og åbner dem med besvær. Indvendig er de foret med noget, der minder om hvid flamenco, og dér ligger skinnende bønner på række og changerer i lilla og lyserødt.
“Det er pralbønner. Dem kan man ikke spise,” siger Ina, da hun kigger forbi. “Men I kan lave smykker af dem, når vi kommer hjem.”
Bønnerne forsvinder ned i jakkelommerne, og flere piger kommer til for at høste smykkesten. Imens har Ina lavet et bed sammen med medhjælperen fra Lærkereden, Kenneth Nielsen. De vil så ruccola, der hvor gulerødderne stod. Den kan godt nå at blive spiseklar, før sæsonen er slut.
De børn, som har lyst, hjælper til med at putte frø i jorden, men der er ikke nogen pligter og ikke noget bestemt, de absolut skal nå. Det er i orden, hvis de hellere vil lege og tulle rundt mellem bedene og undersøge, hvad der gror i dem:
Dild smager dejligt. Koriander er stærkt, og oreganoens små lilla blomster kan man også spise. Børnene kender allerede mange grøntsager og urter.
“Det er godt for dem at opleve, hvor maden kommer fra og prøve at smage ting, de ikke kender i forvejen. Mange børn tror jo, at maden bare kommer nede fra Netto, men vores børn har fået en masse viden om planter, og nogle gange kommer forældrene og spørger, om det virkelig kan man passe, at man kan spise ukrudt som hvidmelet gåsefod eller morgenfruer og andre blomster? Men det er rigtigt nok, og børnene går højt op i det.”
De små lærer gode kostvaner
Institutionerne håber, at havedagene kan give børnene mere appetit på sund mad, men projektet har mange andre ting på plussiden: motion, naturoplevelser, praktisk arbejde med redskaber, fællesskab, frisk luft og fri leg under åben himmel.
Børnene har fået ejerskab til deres haver. De glæder sig til tirsdagsudflugten – og det gør pædagogerne også.
“Der fungerer så godt, fordi vi tager væk fra institutionen hele dagen. Vi får mulighed for en fordybelse, som vi sjældent har til hverdag, og det er en befrielse. Vi kan koncentrere os om det, vi gør her og nu sammen med børnene uden telefoner, beskeder og andre forstyrrelser, som vi skal forholde os til,” forklarer Ina Hammerschmidt.
“Plantekasser og højbede hjemme i institutionen er udmærket, men det giver slet ikke det samme som at være herude på gården, hvor der er så meget andet at se og opleve end lige haverne.”
Højt til himlen i Haver til Maver
Så er det madpakketid. Bertram og Marcel, Malika og Paula, Ali, Signe, Isabella og alle de andre vender snuden mod laden, hvor de har sat deres små rygsække. Blæsten jager skyerne over den blå sensommerhimmel. De er heldige med vejret i dag. Der været mange våde havedage denne sommer, men Lærkereden og Påfuglen har ikke pjækket fra en eneste havetjans, og regnvejr kan også være sjovt.
Malika tester sine gummistøvler i vandpytterne, Bertram og Marcel hopper i dem, så det sprøjter, og Paula synger sin helt egen hjemmelavede solsang. Måske kan den få skyerne til at holde sig resten af eftermiddagen. Det ville være rart, for efter frokost er det legetid. Krogerupgård har en halmborg af store bigballer, man kan kravle og klatre og hoppe i, og det er noget alle kan lide, også de voksne, selv om de mest kigger på.
“Børnene nyder det, og de får bevæget sig meget, når vi er heroppe. Det er godt for dem at være ude i det fri en hel dag, men det også er rart for os,” siger Ina Hammerschmidt.
“Selvfølgelig kommer vi ud, når vi er hjemme i institutionen, men det kan ikke måle sig med det her. Her er frie rammer og altid højt til himlen.”
