Murens fald den niende november 1989 var en verdenshistorisk begivenhed. Murens fald på Paulsen Gymnasium i Berlinerbydelen Berlin-Steglitz den niende november 2010 gik mere upåagtet hen i offentligheden, men for skolen har det betydet en kæmpe forskel. Muren adskilte skolegården fra en 6000 kvadratmeter stor have, som har forældre fik etableret i 1965, men som i mange år lå ubrugt hen.
”Det var den mur, vi besluttede at bryde ned, og hvad var mere naturligt end at gøre det på den niende november, som jo er dagen, hvor vi river mure ned i Tyskland,” siger rektor Ulrike von Rinsum.
Ulrike von Rinsum tager ikke imod på sit kontor, men iført arbejdstøj i haven uden for et lille hus, hvor elever fra tiende klasse er i gang med at skifte strøelse hos deres rotter og mus, som de holder i bure der. Hun har travlt med havearbejde lige som resten af skolens lærere og elever.
Kæmpe have midt i byen
To gang om året er hele skolen engageret i store havedag, hvor der bliver ryddet grundigt op og arbejdet på nye projekter. Der bliver hakket og revet, muget ud, ryddet op så man skal se sig for på havegangene for ikke at blive kørt ned af en trillebør, selv om alt går meget velorganiseret for sig.
I hverdagen er det dog ikke alle lærere og elever, man finder i herude, forklarer biologilærer Martina Weingärtner, som viser rundt i den store have. Hun er afdelingsleder for naturfagslærerne, og det var oprindeligt hende, der pressede på for at skolen skulle begynde at bruge haven i undervisningen.
”Vi bruger først og fremmest haven i biologiundervisningen. Men det har udviklet sig i løbet af de seneste fem år. Ind til da var den nærmest ufremkommelig”.
Vildnis forvandlet til grønt læringsrum
Før havemurens fald var der ikke meget andet end ukrudt og brombærranker bag den. Den var mest blevet brugt af en lærer, som havde falke i voliere i et hjørne, men hverken falkene eller læreren var der længere.
Men nu er alt forandret. Haven er med sine store gamle træer, frugthave, bede, istader, havedam og dyrehus blevet både et rekreativt område for eleverne i frikvarterene og efter skoletid, men også et udendørs læringsrum, som bruges dels i biologiundervisningen, dels i obligatoriske valgfag.
Obligatoriske valgfag ude
Det tyske skolesystem er anderledes inddelt end det danske, og Paulsen Gymnasium har elever fra 6. til 13. klassetrin. Ottende klasse har dyr og planter i skolehaven som obligatorisk valgfag, og elever fra ottende er i gang med at høste årets sidste kartofler og gøre deres store bed mellem æbletræerne vinterklar. Lidt der fra er et par drenge i gang i et stort hønsehus, som tidligere var voliere for falkene, der ikke er her længere.
”Vi muger ud og desinficerer, og når vi er færdige slår vi de her to afdelinger sammen” forklarer de ivrigt.
”Hühner AG” står der. AG står for ”Arbeits Gemeinschaft”.
”Nå, I har nok etableret et selskab for jeres aktiviteter her,” konstaterer Martina Weingärtner.
Drengene nikker og forklarer, at det dog ikke er et kommercielt selskab. De elever, som har dyrehold som valgfag og er med til at passe høns, tager æggene med hjem. Fælles madlavning er ikke en aktivitet, som har særlig prioritet i skolehaven, men skolen har fået en ny kantine, en særlig bygning i grønt glas, som ligger i skolehaven, og som på mere end én måde giver mulighed for frokost i det grønne.
Et andet sted i haven er en flok elever i gang med at bygge et nyt lille træhus. Det er en fysik-bygning.
Martina Weingärtner og hendes biologilærer-kolleger er ikke længere alene om at bruge haven i undervisning. Fysiklærerne står for den nye bygning, hvor eleverne skal arbejde med vedvarende energi som solceller og varmepumper.
Fuldskala øko-system til biologi
Martina Weingärtners yndlingsprojekt i haven er imidlertid et vandhul, som også er blevet etableret siden Paulsen-murens fald, med åkander og alt hvad der hører til et ordenligt vandhul af planter og insekter.
”Det er guld værd for undervisningen at have sådan et lille fuldskala-økosystem lige uden for døren, hvor man både kan undersøge systemet i praksis, men hvor man også altid kan hente materiale til opgaverne i laboratoriet,” siger hun.
På en bænk i solen sidder en pige fra ottende og kæler for en kanin. Hun er med på dyrepasserholdet. I de fleste danske skoler er skolehaveundervisningen tilpasset elever i indskolingen på 3. og 4. klassetrin, men Martina Winegärtner mener ikke, der er nogen grund til at begrænse undervisning i haven til de små.
Mange slags læring mulig
”Haven giver mulighed for faglighed på mange niveauer i de naturvidenskabelig fag og ca. ti procent af eleverne ønsker også havens dyr og planter som valgfag,” forklarer hun.
”Naturligvis er alle ikke lige interesserede, og det behøver de heller ikke være, men haven rummer mange læringsmuligheder. I haven lærer eleverne for eksempel at tilrettelægge og udføre praktisk arbejde, og det er værdifuldt. Selv har jeg læst biologi i mange år på universitetet uden nogensinde at have lært noget om at lægge kartofler.”
”Men som jeg ser det, er den vigtigste læring faktisk af en anden karakter. Det vigtigste er, at de lærer at udvise ansvarlighed og omsorg for planter og dyr, og det er væsentligt at lære for os alle,” siger biologilæreren Martina Weingärtner.
