Haver på skolen virker bedre i undervisningen end besøgshaver

Skolehaven på selve skolen er lettere at integrere i undervisningen og i forskellige fag end haver på f.eks. et landbrug, og den lader sig bedre forene med de nye faglige fællesmål, konkluderer ny evalueringsrapport om skolehavekonceptet Haver til Maver.

Share on Facebook
Haver til Maver, Krogerup Avlsgaard, Humlebæk. Foto: Ulla Skovsbøl
Haver til Maver, Krogerup Avlsgaard, Humlebæk. Foto: Ulla Skovsbøl ©

Af Ulla Skovsbøl

Tre pædagogiske forskere fra henholdsvis Metropol og Aarhus Universitet konstaterer i en netop udgivet rapport, at lærere og pædagoger involverer sig mere i skolehaven, hvis den ligger på selve skolen, end hvis de skal ud på en gård, et naturcenter eller lignende med eleverne for at få jord under neglene.

Når haven ligger på skolen eller i umiddelbar tilknytning til den, bliver haveundervisningen nemmere integreret i de øvrige fag, sammenhængen mellem udendørs og indendørs undervisning bliver stærkere, og det bliver nemmere at leve op til de forenklede fællesmål, sådan som folkeskolereformen kræver.

Det konkluderer rapporten med titlen ”Haver til Maver udbredelse – Studie af udbredelse og effekter af kulinarisk skolehaveprogram,” Forskerne bag den er Pernille Malberg Dyg fra HP Metropol og Karen Wistoft Christoffersen og Mikkel Lassen, begge fra Aarhus Universitet.

De anbefaler at Haver til Maver fremover ikke tager afsæt i haveaktiviteterne, men af det, eleverne skal lære af den – det vil sige i de forenklede fællesmål.

Læs rapporten her

Landliv og autentiske personer

Krogerup-leg_0390 Haver til Maver, Krogerup Avlsgaard, Humlebæk. Foto: Ulla Skovsbøl
Haver til Maver, Krogerup Avlsgaard, Humlebæk. Foto: Ulla Skovsbøl ©

Skolehavekonceptet Haver til Maver blev etableret i 2006 af Aarstiderne på Krogerupgaard i samarbejde med Fredensborg Kommune. Fra starten blev der lagt stor vægt på, at eleverne skulle ud af deres vante miljø, ud på en gård, og træffe såkaldt ”autentiske” personer forstået som medarbejdere, der var ansat som kokke, landmænd, havemedhjælpere, naturvejledere osv. og ikke udelukkende lærere.

Nu viser den nye rapport imidlertid, at de haver, som ligger på gårde og lignende steder fjernt fra klasserummet, ofte har problemer med at sikre en sammenhæng mellem det, eleverne foretager sig i haven, og det de lærer inde i klasserummet. Det er sværere at integrere haveundervisningen i de forskellige fag og også sværere at målrette haveundervisningen til de ”forenklede fælles mål”, som er fastlagt af undervisningsministeriet.

De tre forskere understreger derfor, at det er nødvendigt, at de involverede skoler sørger for tydeligere læringsmålstyret haveundervisning:

”At starte med læringsmålene som udgangspunkt for undervisningen er en ny måde at organisere skolehaveforløbene på, som matcher skolereformens grundidé om læringsmålsstyret undervisning. Det er tilsyneladende nemmest at gøre dette i de skolehaver, der er placeret på skolerne, hvor lærerne selv står for undervisningen, idet lærerene her flytter deres fagundervisning ud, ” hedder det i rapportens konklusion.

Udbredelsen en succes

På vej Haver til Maver, Krogerup Avlsgaard, Humlebæk. Foto: Ulla Skovsbøl
Haver til Maver, Krogerup Avlsgaard, Humlebæk. Foto: Ulla Skovsbøl ©

Siden 2014 er Haver til Maver-konceptet blevet udbredt til store dele af landet med støtte fra Nordeafonden, og den proces har ifølge rapporten været en succes. Forskerne konkluderer bl.a. at. Haver til Maver både er til glæde for eleverne, deres undervisere og forældre, men også for andre borgere i lokalsamfundene, og at netværket af skolehaver, som arbejder med samme koncept er med til at gøre haverne mere synlige for omverdenen.

I forbindelse med udbredelsen til forskellige dele af landet, er der blevet udviklet nye organisationsformer, som efter de tre forskeres vurdering har medført en række fordele og kan være med til at øge kvaliteten.

Nogle skoler har haft problemer med at engagere lærerne i Haver til Maver, og ifølge rapporten går det bedst der, hvor lærerne selv valgt at gøre skolehaverne til en del af undervisningen, men skolelederens opbakning er også meget væsentlig.

Haver til Maver, Krogerup Avlsgaard, Humlebæk. Foto: Ulla Skovsbøl
Haver til Maver, Krogerup Avlsgaard, Humlebæk. Foto: Ulla Skovsbøl ©

Rapportens anbefalinger: Gengivelse af side 125-126

  • Nye skolehaver organiseres, så haveundervisere, lærere og pædagoger får mulighed for at tage ejerskab og udvikle deres eget have- og undervisningskoncept.
  • Kommunale beslutningstagere, skoledere og andre med ledelsesansvar støtter skolehaverne og er opmærksomme på at give integrering af udeundervisning i skolens hverdag gode vilkår, herunder blandt andet tid til forberedelse og det koordinerende arbejde samt kompetenceudvikling/ eftervidereuddannelse af lærere og pædagoger.
  • Haveundervisere, lærere og pædagoger arbejder tæt og dialogorienteret sammen med henblik på at integrere forskellige fag og læringsmål i skolehaveforløbene.
  • Læringsmålstyret haveundervisning bliver det bærende princip frem for aktivitetscentreret undervisning.
  • Lærere og haveundervisere sørger for mere information og feedback til forældre om, hvad eleverne rent faktisk lærer og laver i haverne, samt forventninger til forældreroller.
  • Dialogen mellem haveundervisere og lærere/pædagoger prioriteres, så koblingen mellem skolehaver og klasseundervisning styrkes:
  • Så forberedelser før og opfølgning efter skolehaveforløbene prioriteres og foregår på skolen
  • Så det er tydeligt for eleverne, hvad de skal lære, og hvad de har lært: ved hjælp af god introduktion før forløbet og opsamling og fagintegrering efterfølgende
  • Kompetenceudvikling blandt såvel haveundervisere som lærere og pædagoger sikres med fokus på samarbejdet om udvikling af læringsmålsstyret undervisning og brug af uderummet til opnåelse af de forskellige skolefags videns-, færdigheds- og kompetencemål.
  • Der etableres undervisningsforløb, der strækker sig over mere end én sæson, for eksempel gennem valgfag med emneorienteret undervisning eller sommer- og vinterskoler, der giver mulighed for at arbejde specifikt med udvalgte temaer og faglige problemstillinger.
  • Arbejdet med smag og madlavningskompetencer i skolehaverne er fokuseret på, at eleverne lærer at træffe bevidste, begrundede madvalg, og ikke snydes til at smage.
  • Eleverne løbende får mulighed for at dyrke og smage på nye grøntsags-sorter inklusive at lave nye retter.
  • Nye netværk med haveundervisere og lærere på tværs af skoler og kommuner prioriteres, da de kan være med til at styrke kvaliteten af haveundervisningen og ejerskabet blandt lærere og skolelederne.
  • Nye samarbejdspartnere i lokalsamfundene kan bidrage til at styrke den lokale forankring af skolehaverne, ejerskabet i lokalsamfundene og potentielt styrke synergien mellem eleverne og andre borgergrupper. Desuden kan det bidrage til at løse praktiske udfordringer med at passe haverne i sommerperioden.

Kilde: Dyg, Pernille Malberg; Christoffersen, Karen Wistoft; Lassen, Mikkel : ”Haver til Maver- Studie af udbredelse og effekter af kulinarisk skolehaveprogram” (2016)

Læs rapporten her
Læs om baggrunden for rapporten

Læs også Politikens artikel om rapproten: Skolehaver modvirker kræsenhed og mobning

Share on Facebook