Af Ulla Skovsbøl
”Jeg plejer at sige, at her dyrker vi ikke bare korn og grønsager. Vi dyrker også mennesker”. Sådan siger landmand Håkon Rasmusson om sit landbrug i Värpinge uden for Lund i Skåne.
Håkon Rasmusson “dyrker mennesker” ved dels at involvere lokale forbrugere i sit landbrug efter den amerikanske CSA-model (Community Supported Agriculture), dels ved at drive skolehaver efter dansk forbillede.
Dansk inspiration
“Jeg er inspireret af Haver til Maver på Krogerup,” siger Håkan Rasmusson om samarbejdet med Fogelskolan, og han synes konceptet fungerer fint i den skånske ramme:
Otte gange i 2016 havde 4-5. klasserne på Fogelskolan i Värpinge skolehave på skemaet, og tre parter er involveret i at give dem den muligheden for at få jord under neglene.
Skolen, kommunen – repræsenteret ved Lunds Naturskole – og Rasmussons samfundsengagerede landbrug arbejder sammen om skolehaveprojektet. Eleverne dyrker grønsager, laver mad i udekøkken af det, de selv dyrker, og de løser naturfagsopgaver på landbruget eller i naturen – lige som børn fra Fredensborg Kommune gør på Krogerup Avlsgaard.
Fortsætter næste år
Første sæson med skolehaver i Värpinge har været en succes, vurderer Håkon Rasmusson, og han har mod på at fortsætte næste år.
”Det har været sjovt, og skolehaven ligger i fin forlængelse af de øvrige ting, vi prioriterer hos os. Jeg lærer også børnene lidt at kende, og når jeg møder dem oppe i byen, hilser de på mig nu. Det er hyggeligt, og min ambition er, at det skal blive større, ” siger han.
Det er dog ikke Håkon Rasmusson selv, der har hovedansvaret for selve undervisningen i skolehaven. Det har skolens lærere sammen med naturvejleder Carolina Lindeblad fra Lunds Naturskola. Hun synes også, der er høstet mange gode og brugbare erfaringer i løbet af den første sæson, og hun har lige som Rasmusson mod på at gå videre med skolehaven og samarbejdet i 2017/18.
CSA med 40 forbrugere
Det landbrug, børnene besøger, når de kommer for at dyrke deres haver, er ikke et helt almindeligt landbrug.
Håkan Rasmussons driver 130 hektar som er langtidsforpagtet af Lunds Kommune, og han har delt sin produktion i to: En økologisk og en konventionel. Den økologiske del fungerer som CSA-landbrug, community-supportet agriculture, som Rasmusson har givet det svenske navn ”lokalt andelsjordbrug.”
40 forbrugere i lokalsamfundet er medlemmer af CSA-landbruget. Ideen er, at forbrugeren køber en andel, som koster 3800 svenske kroner for en sæson. Så er man” medejer” af Värpinge Grön CSA og kan få friske, lokaltproducerede grønsager hele sæsonen og samtidig hjælpe med at skabe lokale arbejdspladser.
På markerne vokser der krydderurter, bladgrønt, rodfrugter, kartofler, bønner, ærter, tomater, aguker majs, squash, græskar og flere slags kål. Produktionen er økologisk certificeret med det svenske KRAV-mærke og i 2014 og 2015 blev der dyrket mere end 100 forskellige arter og sorter af grønsager, korn, bær, og frugt.
Skånes bedste sortiment, mener Rasmusson selv, og han bruger helst de lidt ældre og sjældne sorter med mere smag end de moderen højtydende industrisorter.
Hver andelshaver kan i løbet af sæsonen hente grønsager 20 gange. I kassen er der hver gang mellem fem og 15 forskellige grønsager afhængig af udbytte og sæson, men man har ikke garanti for mængderne, for tanken er at man som forbruger skal være med til at tage risikoen for svingende høstudbytte.
Øko-golf med får
Ud over CSA-landbruget har Rasmusson en økologisk golfbane, som bliver afgræsset af får, og han er godkendt til at modtage folk i job- og sprogtræning fra Røde Kors og Jobcenteret. Og så synes han, at skolehaverne passer rigtig fint ind i helheden.
”Det er min måde at bidrage til samfundet på. Jeg går meget ind for grøn omstilling, for jeg tror ikke på, vi kan fortsætte ad den vej, vi går nu med forbrug, klimaforandringer osv.” siger han.
”Derfor vil jeg gerne gøre en indsats for at påvirke udviklingen i retningen af det samfund, jeg selv gerne vil blive gammel i, og det synes jeg, at jeg gør med CSA, økologi, øko-golf og skolehaver,” siger han.