Af Ulla Skovsbøl
Solen skinner, alting gror, og Den Økologiske Have ved Odder syd for Aarhus er fuld af lyd og liv. Elever fra tre forskellige skoler luger grønsagsbede til den store guldmedalje.
Skoleeleverne er med i undervisningsprojektet ‘Haver til Maver’, som kombinerer læring på tre områder: haven, maden og naturen. Konceptet er udviklet på Krogerup Avlsgaard ved Humlebæk, hvor 1100 børn fra Fredensborg Kommune har skolehaver, men fra i år har Haver til Maver fået aflæggere i Odense og i Odder.
Klasserne kommer i haven otte gange i løbet af sommerhalvåret og passer deres bede. De sår, luger og høster. De lærer at lave lækker grøn mad i det fri af en rigtig kok, og de løser natur- og teknikopgaver i skoven, ved vandhullet eller andre steder i naturen sammen med en naturvejleder.
Specialklasser udfordres
I et af bedene går en dreng og hakker med autistisk koncentration. Det er Anders fra specialklassen på Parkvejens Skole i Odder. Han er her sammen med sine fem klassekammerater og deres to klassepædagoger, Ellen Holm Hansen og Torben Holm. En utålmodig pige med pandehåret ned over ansigtet flimrer rundt om ham og kan ikke rigtig samle sig om noget.
“Torben, Anders hakker vores majs op! Anders, det må du altså ikke!” råber hun vredt.
Torben forklarer roligt pigen Cirkeline, at Anders gør det rigtige. Imens knokler Mikkel med det runde glade ansigt og de lyse krøller løs med sin hakke uden overhovedet at se, hvor han rammer.
“Små søde hak, lige så forsigtigt,” formaner Ellen og stiller sig ved siden af. De to hakker i takt, og alt går fint, indtil Cirkeline begynder at smide med haveredskaberne.
“Lad være med det,” siger Ellen skarpt.
Så bliver det hele for meget for Anders. Han lægger sig ned på den sammentrampede jord mellem bedene. Han vil ikke mere. Det vil Cirkeline heller ikke.
“Åh nej, jeg kan ikke holde det ud,” sukker hun.
Det kan være en hård opgave at luge et grønsagsbed, når man er tolv år og har en diagnose af den slags, de voksne kalder ADHD, Aspergers Syndrom,
Tourette eller autisme.
Så er der heldigvis pause. Specialklassen har madpakker med. Senere i dag skal de lave mad på udendørs komfurer sammen med kokken Annemette Bach og den tv-kendte Anne Hjernøe, der er formand for Haver til Maver i Odder. Men så længe skal de ikke vente med at spise.
Torben og Ellen prøver nemlig at opretholde den struktur og de regelmæssige pauser, eleverne kender fra hverdagen i klasseværelset, og som de både fra teori og praksis ved, er vigtige for denne gruppe børn.
“De kan maksimalt koncentrere sig i tyve minutter ad gangen og bliver hurtigt utålmodige. Derfor må vi være omhyggelige med pauserne, også når vi er uden for klasserummet,” forklarer Ellen på vej hen til borde og bænke.
Faglig og social læring
De to pædagoger er enige om, at havedagene rummer gode muligheder for læring både på det faglige og det sociale niveau, og selvom de begge var lidt skeptiske i starten, har de overgivet sig til idéen.
“Der er et klart undervisningsforløb, en struktur, en plan og et formål, og da vi så undervisningsmaterialet, forstod vi, at det her er for godt at sige nej til. I Den Økologiske Have er der også kvalificeret personale, som hjælper med at instruere og forklare børnene, hvad de skal gøre og
hvorfor. Vi har bestemt ikke fortrudt, at vi kom med,” siger Torben.
De seks børn gumler rugbrødsmadder i sig og deler dagens høst: en enlig radise, som bliver skåret i ultratynde skiver. Cirkeline når kun at få en lillebitte bid i munden, før hun spytter den ud med alle tegn på væmmelse. Anders tygger umådelig grundigt, og et ulykkeligt udtryk breder sig i hans ansigt i takt med, at den stærke eftersmag indfinder sig. Han spytter og spytter. Haven er ikke nogen god maveoplevelse i denne omgang.
Det er Den Økologiske Have i Odder, som har etableret den første jyske afdeling af Haver til Maver og inviteret de lokale folkeskoler til at være med. I år har det ikke kostet skolerne noget, for haven stiller jord, frø og planter til rådighed og betaler lønnen til de gartnere og kokke, der underviser børnene sammen med deres egne lærere og pædagoger.
Ideen er at skabe et udendørs rum, som udfordrer både den enkelte og klassen på nye måder fagligt og socialt, giver dem forståelse for, hvor maden kommer fra, sans for gode råvarer og sunde madvaner. De møder samtidig engagerede fagfolk, der giver undervisningen en ekstra dimension.
Ny erfaringspædagogik
“Haver til Maver er fantastisk godt koncept, som kan rumme alle børn – både de bogligt stærke, de svage, de etniske og de danske, drenge og piger,” siger lektor Karen Wistoft fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (DPU), som netop har afsluttet et evalueringsarbejde af Haver til Maver-konceptet.
“Det er enestående pædagogisk set, men det er især godt for børn i specialklasserne, fordi de ikke bliver kvalt i ord og betydning,” påpeger hun.
“De får selv lov til at undersøge tingene. De tænder op i et komfur, dyrker den største squash i verden eller fanger frøer og finder ud af, hvor de holder til. Det er et rendyrket eksempel på vellykket nutidig erfaringspædagogik. At lære gennem at gøre er virkelig godt for børn, som har det svært med sig selv og med skolen,” siger hun.
Det kan Torben Holm og Ellen Holm Hansen indtil videre skrive under på.
“Børnene får nogle andre indlæringsmuligheder, når der bliver talt mere til sanserne. Vi ved ikke endnu, hvor meget effekt det har, men mange af vores elever har brug for at arbejde efter alternative læringsprincipper, fordi de tit har svært ved at sidde stille og lære. Når de bevæger sig og får noget i hånden, går det lettere,” siger Torben.
Når det gælder sociale kompetencer og samarbejde, er der ifølge DPU-rapporten også meget at hente i tilbuddene i Haver til Maver. Karen Wistoft konstaterer, at børnene bliver bedre til at løse konflikter selv, når de skal klare en praktisk opgave sammen. De bliver også bedre til at rose hinanden, og de svage får mere selvtillid og selvværd, fordi det ikke kun er det boglige som tæller.
Ellen Holm Hansen har lignende oplevelse med specialklassen:
“Til hverdag arbejder de meget hver for sig, fordi de befinder sig på forskellige niveauer og har forskellige behov og udholdenhed, men her lærer de at være fælles om en opgave. Det er en god oplevelse for dem, selvom det ikke altid er let,” siger hun.
Forældrene er med
August er lun og fugtig og en dejlig tid i køkkenhaven. Torben, Ellen og de seks elever fra specialklassen er tilbage i bedene for første gang i det nye skoleår, og de får sig en ordentlig overraskelse: Orange morgenfruer. De høje solsikker nikker til børnene med deres runde ansigter i gule kyser, og stolte kavalerer bukker let for nejende jomfruer i det grønne. Ukrudt er der derimod næsten ikke noget af.
Før sidste skoledag lagde klassen en lugeplan, som børnene har fulgt til punkt og prikke i ferien, og alle har haft enten deres forældre eller bedsteforældre med som hjælpere. Det har involveret familierne i en grad, som hverken lærere eller pædagoger havde forstillet sig.
“Hver eneste uge var der nogle for at luge. Da jeg var her, var der ukrudt på den her størrelse,” fortæller Emil og viser med hånden, hvor højt det stod.
“Det tog mig og min mor to dage at luge det hele væk. Jeg har luget i fjorten timer!”
Børnene går benovede rundt og beundrer resultatet af deres egen indsats. Cirkeline høster rødbeder og har allerede gnavet en i sig, og hendes læber har fået den flotteste røde farve. De går på havevandring til de andre klassers bede, men ingen kan måle sig med specialklassens. Nogle haver er næsten forsvundet i pileurt og kamille, og de seks specialklassebørn stråler af stolthed, mens de besigtiger de andres tilgroede parceller.
“Det her er rigtig godt for vores elever. De løber så tit panden mod en mur, og der er langt imellem deres succesoplevelser, men det her er en succes – deres have er ubetinget den flotteste.”
