Af Gustav Bech
At cykle i skole i stedet for at blive kørt af far eller mor. At aflevere en gammel computer på genbrugspladsen i stedet for at smide den i skraldespanden. At stå under den varme bruser i fem minutter i stedet for tyve.
Der er mange måder at definere bæredygtighed på. Men efter tre års forarbejde er ti danske kommuner klar med en strategi, som skal ruste børn og unge til en fremtid, hvor det bliver nødvendigt at spare på Jordens ressourcer.
Ti danske kommuner fra vest til øst har gennem tre år deltaget i det nationale udviklingsprojekt Grøn Generation. Nu står de klar med politisk vedtagne strategier for at uddanne børn og unge i alderen 0-17 år til at handle med omtanke og dermed gøre dem i stand til at skabe et bæredygtigt samfund.
“Ingen skal vokse op i den tro, at en kylling er noget, der kommer fra frysedisken i et supermarked,” siger Birthe Bitsch Mogensen, konsulent i Børn og Skoleforvaltningen i Randers Kommune.
Foruden Randers er også Fredericia, Kolding, Sønderborg, Næstved, Lejre, Hvidovre, Høje-Taastrup, Vallensbæk og Rudersdal med i Grøn Generation.
Opfylder verdensmål
Med de nyslåede Grøn Generation-strategier viser kommunerne vejen til at løfte Danmarks forpligtelser i forhold til FNs 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling, som blev vedtaget i 2015.
Kommunernes indsats har inspireret arbejdet med regeringens »Handlingsplan for Danmarks opfølgning af FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling«, der snart offentliggøres.
“Den bæredygtige skole er vores beskedne, men bestemt ikke uvæsentlige bidrag til arbejdet med FNs 17 verdensmål på en konkret og borgernær måde, siger borgmester Jens Ive”, Rudersdal Kommune.
Også Næstveds borgmester, Carsten Rasmussen, er klar til opgaven.
“Det er vores opgave at sætte retning for, hvordan vi inddrager og samarbejder med kommunens børn og unge om at skabe rammerne for det gode liv på den lange bane – og vi skal sørge for, at de unges viden og gode idéer bliver bragt i spil,” siger han.
Uddannelse i livskundskab
Kommunerne har løst opgaven vidt forskelligt, men den fælles tankegang i strategierne er, at uanset om hvor man vokser op, skal barnet gennem oplysning og uddannelse sættes i stand til at reflektere over og tage ansvar for sit eget forhold til medmennesker, natur og samfund – en slags uddannelse i livskundskab.
I Randers har målet for eksempel været at synliggøre de mange aktiviteter, skoletjenester og besøgstjenester for børn og unge, som gør dem klogere på bæredygtighed.
Alle aktiviteter, 18 inspirationsvideoer og materialer er samlet på en hjemmeside til brug for eksempelvis børneinstitutioner, skoler, ungdomsuddannelser eller foreninger.
Den 2. marts sætter delegationer fra hver af de ti kommuner deres strategier til debat med repræsentanter fra folketing, regioner, centraladministration og interesseorganisationer ved en Grøn Generations konference på Christiansborg.
Fra mål til lokal praksis
Projekt Grøn Generation er koordineret af Astra – Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed med støtte fra VILLUMFONDEN og VELUXFONDEN.
Astras direktør Mikkel Bohm siger om kommunernes nye strategier, der nu skal foldes ud:
“Strategierne giver værdifuld inspiration til kommunernes rolle i at omsætte nationale og internationale målsætninger til bedre lokal undervisningspraksis. Der bliver brug for kommunernes aktive medspil i denne rolle, når den kommende nationale naturvidenskabsstrategi skal omsættes til praksis.”
En bredt sammensat strategigruppe er med Astra i spidsen i gang med at udarbejde et forslag til en national strategi for naturfag og naturvidenskab. Denne strategi ligger klar i løbet af foråret.
_______________
Læs mere om projekt Grøn Generation på astra.dk/grøngeneration
Læs mere om ny national naturvidenskabsstrategi på stemstrategi.dk