Af arkivar Tina Knudsen Jensen, Randers Stadsarkiv for Amtsavisen Randers
Selve begrebet »skolehaver« er ikke ukendt, men hvor stort omfang skolehaverne havde i Randers, og hvornår haverne eksisterede, har det krævet lidt tid at finde frem til. Skolehaver fandtes i hele Danmark, og formålet var at forsøge at give de unge en interesse i naturen og tilknytning til jorden. Desuden kunne de unge måske bruge haverne som en indgang til senere tiders fritidsbeskæftigelser.
Det gav også mulighed for at udvikle en fællesskabsfølelse, hvor der stadig var plads til individuelle udfoldelser. Eleverne havde nemlig et fælles areal, hvor alle deltog i arbejdet på lige vilkår, men samtidig havde den enkelte elev sit eget jordstykke, hvor han selv var ansvarlig for arbejdet og kunne tage afgrøderne med hjem til familien.
Eleverne kunne få en have, når de blev 11 år, og en del fortsatte med arbejdet til de blev 21. De kunne nemlig, når deres skoletid var ovre, få lov til at fortsætte med havearbejdet og få en ungdomshave.
Byrådsforhandlinger fortæller skolehavehistorie
Undersøgelsen omkring de lokale skolehaver er et helt studie i arkivteknik og begyndte i arkivets egne gemmer. Her viste det sig, at der ligger to beskedne avisudklip og tre fotografier af skolehaver i Randers. Det gav ikke mange oplysninger, men heldigvis blev haverne omtalt som de kommunale skolehaver, og så er vejen straks banet for yderligere oplysninger.
Arkivet har Randers Byråds forhandlinger stående på hylderne, og her findes en guldgrube af informationer. Kombineret med Randers Kommunes sag på haverne kan historien gradvist stykkes sammen.
Første skolehaver grundlagt i 1934
Skolehaverne startede ifølge aviserne i 1934. Haverne blev anlagt ved Hassagers Boulevard (nuværende Rådmands Boulevard) tæt ved Statsskolen. Det var, stadig ifølge avisen, stadsgartner Frøhlich, der stod for anlæggelsen af haverne.
I 1944 ønskede byens skoleudvalg at udvide haverne, men da der ikke var mulighed for at forøge deres areal på området ved boulevarden, måtte byrådet finde en alternativ løsning. Da der heller ikke på budgettet var afsat penge til formålet, blev resultatet, at den sum penge, der kom ind ved salget af jorden på Hassagers Boulevard, blev brugt til at opkøbe et nyt areal.
Gården Kærsminde rammen om de første skolehaver
Efter flere forslag blev det vedtaget, at en del af gården Kærsmindes jord skulle købes. Disse jorder lå, hvor senere Vestervangskolen blev bygget. Den eneste lille forhindring var en erstatning på ca. 200 kr. til hestehandler Andersen, der havde lejemål på arealet.
Da Randers Byråds Udvalg for Parker og Byens Jorder godkendte forslaget, og Ungdomsskolenævnet også havde anbefalet det, blev de nye haver etableret i foråret 1945.
‘For den sidste sæson på Hassagers Boulevard fremgår af byrådsbogen 1944/45, at arbejdet i haverne begyndte 12. april og sluttede 14. oktober. De to tilknyttede lærere, Knud Christensen og S.P. Pedersen, underviste hver i 200 timer, og ud over den egentlige undervisningstid udførte de hver 140 timers arbejde i fælleshaven.
Børnene var i haverne en time to gange om ugen, men en del elever mødte oftere og deltog i arbejdet med fælleshaven. Skolernes undervisningstid i efteråret 1944 var blevet omlagt, så en del børn mødte til arbejdet i haverne før skoletid og ikke som normalt mellem kl. 15 og 17. Der var i alt 158 skolehaver.
Haver flyttet til Gørrilds Alle
Efter flytningen til den vestlige del af byen var der ro omkring haverne i mange år og først i 1960, da Vestervangskolen skulle bygges, var der igen problemer med havernes beliggenhed. Etableringen af skolen gjorde det nødvendigt at inddrage det to hektar store areal, som haverne havde. Som alternativ anbefalede det kulturelle udvalg, at skolehaverne kunne flyttes til et areal, kommunen ejede ved Gørrilds Allé.
Arealet var på daværende tidspunkt udlejet til en gartner men kunne ret hurtigt frigøres. Flytningen ville selvfølgelig koste noget, og økonomiudvalget anbefalede en tillægsbevilling i 1960/61 på 8300 kr. Dette ville dække omkostningerne til flytning af de eksisterende læskure. Selve det at anlægge haverne på det nye sted ville koste 45.700,- kr. Beløbet blev bevilget i 1961/62. Arbejdet med anlæggelsen blev sat i gang 1. april 1961, og haverne var klar til brug en måned senere.
De nye haver blev anlagt efter en meget præcis tegning. I alt var der 150 haver á 15 m², 250 haver á 11 m² og 32 ungdomshaver á ca. 80 m². Desuden var der stadig fællesarealerne, hvor der ud over græsarealer var en hel del frugttræer og mange planter og frugtbuske med hindbær, solbær, jordbær og stikkelsbær.
Haverne nedlagt i 1973
Efter flytningen blev der igen stille omkring haverne. I marts 1973 meddelte skolevæsenet dog, at man havde opgivet driften af skolehaverne ved Gørrilds Allé og derfor stillede arealet til rådighed til andet formål.
Der var mange diskussioner om, hvad arealet kunne udnyttes til, og det syntes oplagt at udlægge området til parcelhusbyggeri. Teknisk udvalgs endelige anbefaling fra slutningen af marts blev dog et forslag om at anvende arealet til pensionisthaver.
Dette forslag blev godkendt, og i 1973 holdt pensionisterne deres indtog på området, hvor de stadig huserer. Kun pensionister, der bor i lejlighed, kan komme i betragtning til dette lille paradis, som udover at give mange dejlige oplevelser med arbejdet med jorden samtidig danner rammen om et meget stærkt og varmt socialt netværk.
Tina Knudsen Jensens artikel om skolehaverne i Randers har tidligere været bragt i Amtsavisen Randers.