Af Ulla Skovsbøl
De første danske skolehaver blev grundlagt for godt 100 år siden. Initiativet kom fra kommunelærer P.W. Lindholm, som var idemanden bag Foreningen Skolehaven, der blev stiftet i 1903.
Lindholm havde set skolehaver i udlandet og var især optaget af de østrigske erfaringer med skolehaven i undervisningens og opdragelsens tjeneste. Den engagerede lærer fik både lærere og havefolk med på ideen og vandt støtte i samfundets øverste cirkler for skolehavesagen.
Arbejdet med jorden blev set som disciplinerende for de unge i byerne. Børnene skulle lære at værdsætte legemligt arbejde, de skulle væk fra byens skumle baggårde, ud i frisk luft, udvikle sunde interesser og kærlighed til naturen.
Lindholm, der var inspireret af Rousseaus tanker, så naturen som en læremester, og haven er et læringsmiljø, som kan appellere til de børn, der måske ikke rigtig trives i klassen.
Op- og nedtur for haverne
Op igennem 1920erne og 30eren opstod der skolehaver både i byerne og på landet. Haverne kom ikke kun til at spille en pædagogisk rolle, men fungerede også som nyttehaver for børnenes familier, især under første og anden verdenskrig.
I årene lige efter anden verdenskrig kulminerede interessen med 31 i København og ca. 200 ude i landet.
Men fra 1960erne gik det ned ad bakke. Skolehaverne blev inddraget som byggegrunde eller solgt fra. I dag er der kun otte af de gamle skolehaver tilbage i København. De fleste bliver frivillige som et fritidstilbud, mens Lersøparkens skolehave har udviklet et egentligt undervisningstilbud til skoler børn i de københavnske skoler.