Nye, moderne skolehaver spirer og gror på skoler over hele landet. Men ideen om at bruge haven i undervisningen er ikke ny. Der har været skolehaver i Danmark i mere end 100 år.
Holluf Pile Skolehave i Odense er en af de nyeste skolehaver i Danmark. Den åbnede for elever i 2016. Foto: Ulla Skovsbøl
Af Ulla Skovsbøl
De første danske skolehaver blev anlagt for hundrede år siden, og nogle de ældste, Københavns Skolehaver, findes endnu. Men som for så mange andre fænomener, går det op og ned med skolehaven: I perioder går den af mode – men så dukker den op i gen, bliver genopfundet, redefineret og italesætte på nye måder. Og det sker netop i disse år.
Skolehaven bliver nu tænkt ind i forhold til aktuelle problemstillinger i skolen og samfundet og ikke folkeskolereformen har været med til at gøre skolehaven interessant igen. Den er nemlig relevant i forhold til mange nye krav og vilkår: Skoledagene er blevet længere, og derfor er der behov for mere afvekslende indhold.
Filmcentralen har lagt en fin gammel film med optagelser 1927 af børn, og skolehavelærere i Københavns Skolehaver på nettet. Filmen viser nogle af de danske skolehavepionerer i aktion med elever fra Enghavevejens Skole.
Af Ulla Skovsbøl
Filmcentralen har offentliggjort en fin gammel film med optagelser fra 1927 af børn og skolehavelærere i Københavns Skolehaver. Det er en stumfilm, men forklarende tekst fortæller, hvad der foregår. Det er unikke optagelser, som giver et fantastisk indblik i, hvordan skolehaverne fungerede og blev brugt i skolehavebevægelsens barndom.
På et Danmarkskort ser man først, hvor i landet der var skolehaver, da filmen blev offentliggjrot i 1928.
Lærestyret undervisning
Billederne fra skolehaverne i København viser, hvordan børn i store flokke og lange rækker først bliver meldt ind og derefter lærer at grave, skuffe, rive, luge osv. I forhold til de moderne skolehaver er undervisningen særdeles lærerstyret. Alle skal gøre det samme på en gang og grave i takt, men børnene er alligevel yderst engagerede.
De bliver undervist i frugtræets forædling og barkpodning, såning af ærter og meget mere. Pigerne plukker blomsterbuketter til mor – i morgen er det søndag. Der prikles tomater, potteplanter omplantes, kål udplantes, gulerødder tyndes ud.
Skolehaverne har også bistader. Kartofler luges, vandes og hyppes. Endelig skal der høstes afgrøder, og der er så meget, at forældrene må hjælpe med transporten. Sæsonen afsluttes med præmieuddeling – flotte blomsterbuketter og store kålhoveder.
Billeder af skolehavepionerer
Der er også potteplanteudstilling i Zoologisk Have. De medvirkende er bl.a. børn fra Enghavevejens Skole på Vesterbro i København og deres viceskoleinspektør Thomas Thomsen, som var meget engageret i oprettelsen af skolehaveordningen.
Desuden ses skolelærer Folke Jacobsen (1890-1971) – ham, der hejser det håndkolorerede dannebrogsflag i begyndelsen af filmen. Folke Jacobsen grundlagde det der hed Den Unge Mands Have – en ungdomsskolehave for unge, der var gået ud af skolen.
I år deltager 1500 børn i et haveforløb i Københavns Skolehaver, og interessen er så stor, at der ikke er plads til flere elever i år.
Rababerhøst i Københavns Skolehaver. Foto: Camillla Friederichsen.
Af Ulla Skovsbøl
Købehavns Skolehaver har oplevet en så markant stigning i interessen for at bruge haven i undervisningen, at efterspøgslen på skolehaveforløb nu overstiger havernes kapacitet.
I år har 33 københavnske skoleklasser skolehave på skemaet, og i alt 1500 børn deltager i et af Københavns Skolehaves tilbud. Det er ikke kun skoleelever, men også børnehavebørn og eftermiddagsbørn fra pasningsordninger, som får mulighed for at lære om dyrkning og natur.
”God skole handler om at koble teori med praksis, og her i skolehaven kan børn røre, gøre, føle, erfare. Det er ‘Learning by gardening’, og det giver fagligt dygtige og glade børn, ” siger Camilla Friederichsen, som er leder af Københavns Skolehaver.
Haven tænder lys i øjnene
Børn for jord under neglene og lærdom mellem ørerne i skolehaverne. Foto: Camilla Friederichsen
De fysiske aktiviteter og læring gennem alle sanser er en uvurderlig kilde til læring, mener Camilla Friedrichsen, som glæder sig over, at flere og flere skoler ser kvaliteterne i haven som læringsrum:
”Kropsligt arbejde som at sprede møg, så, luge, fodre høns og plukke frugt kombineret med undervisernes evne til at koble hver aktivitet til teori om natur, miljø og fødevarer, giver en højpotent læringscocktail og tænder lys i børns øjne,” siger hun.
”Det er ægte aktiviteter. Det er nærværende, det er meningsfyldt, og det er så meget nemmere at forstå miraklet bag en kartoffel, når du selv har spredt møget, sat den, hyppet den, taget den op og lavet.”
Skolehaverne København er nogle af de ældste i Danmark, grundlagt i skolehavebevægelsens barndom. Skolehavetanken slog rod i Danmark i begyndelsen af 1900-tallet, oplevede sin storhedstid i 1950’erne. Interessen var stærkt faldende op gennem 1960erne og 70erne, men siden årtusindskiftet er skolehave igen blevet et plusord.
