Skolehaverne har mere end hundrede års historie i Danmark

”Børn glemmer lettest, hvad de har hørt, mindre let, hvad de har set, men aldrig hvad de har udført.” Det Rousseau-citat gjorde kommunelærer P.W. Lindholm til sit eget. Han blev først i 1900-tallet primus motor for den danske skolehavebevægelse, som bliver nytænkt i disse år.

Amager Strandpark Skolehave. Foto Ulla Skovsbøl
Amager Strandpark Skolehave. Foto Ulla Skovsbøl ©

Af Ulla Skovsbøl

Uddrag fra bogen “Skolehaver i praksis” (Forlaget Frydenlund, 2011):
Havelågen er høj og frønnet, og stakittet skjuler helt, hvad der gemmer sig på den anden side. Vejen her forbi ender i Øresund, og mågerne slår smut ind over land højt oppe på den grå-lyseblå sommerhimmel.

Lågen åbner ind til en hasselsti. Et tæt nøddehegn lukker sig over ens hoved derinde, og stien ender et sted, man ikke helt kan se. Går man derimod til højre, åbner der sig en anden verden her bag stakittet:

En stor have hvor sommerblomster, rødbeder, gulerødder og bønner, kartofler og løg gror lystigt på lige rækker. Tomatplanterne sætter røde frugter, mens squash og asier samler kræfter til at levere en bugnende høst, og et kolossalt kirsebærtræ drysser sine røde bær gavmildt i græsset.

DSC_0369
Arne og Jytte i bag majsen i Amagerstrand Skolehave, 2010. Foto: Ulla Skovsbøl ©

En mand ordner haveredskaber ved et lille skur. En kvinde kører med en trillebør længere nede i haven. Det er Arne Grønbæk og Jytte Palmelund. Læs videre “Skolehaverne har mere end hundrede års historie i Danmark”

Danske skolehaver i hundrede år

Københanvs Skolehavers fritidstilbud. Foto: Ulla Skovsbøl
Københanvs Skolehavers fritidstilbud. Foto: Ulla Skovsbøl  ©

Af Ulla Skovsbøl

De første danske skolehaver blev grundlagt for godt 100 år siden. Initiativet kom fra kommunelærer P.W. Lindholm, som var idemanden bag Foreningen Skolehaven, der blev stiftet i 1903.

Lindholm havde set skolehaver i udlandet og var især optaget af de østrigske erfaringer med skolehaven i undervisningens og opdragelsens tjeneste. Den engagerede lærer fik både lærere og havefolk med på ideen og vandt støtte i samfundets øverste cirkler for skolehavesagen.

Arbejdet med jorden blev set som disciplinerende for de unge i byerne. Børnene skulle lære at værdsætte legemligt arbejde, de skulle væk fra byens skumle baggårde, ud i frisk luft, udvikle sunde interesser og kærlighed til naturen.

Lindholm, der var inspireret af Rousseaus tanker, så naturen som en læremester, og haven er et læringsmiljø, som kan appellere til de børn, der måske ikke rigtig trives i klassen.

Op- og nedtur for haverne

Op igennem 1920erne og 30eren opstod der skolehaver både i byerne og på landet. Haverne kom ikke kun til at spille en pædagogisk rolle, men fungerede også som nyttehaver for børnenes familier, især under første og anden verdenskrig. Læs videre “Danske skolehaver i hundrede år”