Af Ulla Skovsbøl
Undervisningsministeriet og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har hver sat en million kroner af til udbredelse af skolehaver i hele landet. Tallene viser nemlig, at danske skolebørn lader noget tilbage at ønske, når det kommer til udeliv og viden om og engagement i madlavning og råvarer.
Det skaber risiko for en fremtidig generation, der ved alt for lidt om, hvor vores mad kommer fra, og hvad der er kvalitet. Samtidig er undervisning i skolehaven et godt udgangspunkt for, at børnene bevæger sig uden for klasserummet og lærer nyt ved selv at få mulighed for at afprøve teorier i praksis og ved at skolens omverden – fx lokale landbrug – kan bringes i spil.
Oplevelser, eksperimenteren og nydelse
”I skolehaver får eleverne lov til at dyrke deres egne tomater og gulerødder, få oplevelser i naturen og mulighed for at eksperimentere med at lave og nyde maden. Det giver plads til at lære på en anden måde med nysgerrighed og kreativitet, og så lærer børnene noget om, hvor råvarerne kommer fra”, siger Karen Hækkerup, minister for fødevarer, landbrug og fiskeri i de to ministeriers fælles pressemeddelelse.
Anvendelsesorienteret undervisning
Og undervisningsminister Christine Antorini ser i skolehaver et stort potentiale for tværfaglighed:
”Skolehaven er et konkret bud på, hvordan læringen kan tilrettelægges med udgangspunkt i anvendelsesorienterede metoder og ved at afprøve teori i praksis. I skolehaven kan man smage, røre, lugte og observere, hvad der sker i naturen,” siger hun.
“Det giver muligheder for, at man kan lære på forskellige måder, hvilket er en forudsætning for, at alle bliver så dygtige, de kan. Skolehaven kan bruges i undervisning i alle skolens fag. Det gælder både i fag som madkundskab og naturfagene, men også fag som dansk og matematik.”
Der er allerede erfaringer med skolehaver i Danmark. Dels er der en mere end 100 år gammel skolehavetradition, som lever videre i de Københavnske Skolehaver, i Odense og på Lindvangsskolen på Frederiksberg. I de senere år har konceptet Haver til Maver desuden haft stor succes. Haver til Maver er udviklet i et samarbejde mellem grønsagsfirmaet Aarstiderne i Humlebæk og Frendensborg Kommune og er et tilbud til samtlige folkeskoler i kommunen.
Analyse og formidling
Lektor Karen Wistoft fra Aarhus Universitet har lavet en meget positiv evalueringsrapport for Haver til Maver, men der er brug for egentlig forskning i, skolehavedidaktik i, hvordan skolehaver for alvor kan integreres meningsfuldt i undervisningen.
De to millioner fra Fødevareministeriet og Undervisningsministeriet skal gå til at indsamle, systematisere, analysere og formidle viden om skolehaver til aktører, der arbejder for at udvikle, styrke og udbrede skolehaver for børn og unge i alderen 0-15 år. Madkulturen – en institution under Fødevareministeriet – skal stå for arbejdet, og målet er at få flere kommuner og skoler til at arbejde med skolehaver.
Kilde: Pressemeddelelse fra Fødevarministeriet