Både fødevareminister Dan Jørgensen og undervisningsminister Christine Antorini bød velkommen til de to ministeriers fælles skolehavekonference den 28. april 2015 – men kun på video.
Af Ulla Skovsbøl
I 2013 lancerede undervisningsminister Christine Antorini sammen med daværende fødevareminister – nuværende direktør i landbrugets organisation Fødevarer og Landbrug – Karen Hækkerup et skolehaveinitiativ, som fik stor bevågenhed: De to ministeriet afsatte til sammen to millioner kroner til fremme af skolehaver i Danmark.
Nu halvandet år efter foreligger resultatet, der primært består af et inspirationsmateriale til lærere, der vil i gang med at bruge haven i undervisningen. Det er 17 undervisningsforløb og en skolehavemanual, som skal gøre det lettere at komme i gang.
”Skolehaver er et konkret bud på, hvordan læringen kan tilrettelægges med udgangspunkt i anvendelsesorienterede metoder og ved at afprøve teori i praksis,” sagde undervisningsminister Christine Antorini i forbindelse med præsentationen af de nye materialer.
Madkulturen, der er en selvejende organisation under Fødevareministeriet, lancerede i dag en ny serie pædagogiske hæfter til inspiration for skolehavelærere
En serie hæfter med 17 konkrete undervisningsforløb blev i dag lanceret af Madkulturen, der hører under Fødevareministeriet. Det skete på en konference i Odense den 28. april 2015.
Materialerne er udarbejdet af som led i et samarbejde mellem Fødevareministeriet og Undervisningsminsteriet, som blev lanceret i november 2013 af daværende fødevareminister Karen Hækkerup og undervisningsminister Christine Antorini.
To millioner kroner fra Undervisnings- og Fødevarministeriet skal styrke folkeskolernes interessen for skolehaven som grønt læring.
Af Ulla Skovsbøl
Undervisningsministeriet og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har hver sat en million kroner af til udbredelse af skolehaver i hele landet. Tallene viser nemlig, at danske skolebørn lader noget tilbage at ønske, når det kommer til udeliv og viden om og engagement i madlavning og råvarer.
Det skaber risiko for en fremtidig generation, der ved alt for lidt om, hvor vores mad kommer fra, og hvad der er kvalitet. Samtidig er undervisning i skolehaven et godt udgangspunkt for, at børnene bevæger sig uden for klasserummet og lærer nyt ved selv at få mulighed for at afprøve teorier i praksis og ved at skolens omverden – fx lokale landbrug – kan bringes i spil.
Oplevelser, eksperimenteren og nydelse
”I skolehaver får eleverne lov til at dyrke deres egne tomater og gulerødder, få oplevelser i naturen og mulighed for at eksperimentere med at lave og nyde maden. Det giver plads til at lære på en anden måde med nysgerrighed og kreativitet, og så lærer børnene noget om, hvor råvarerne kommer fra”, siger Karen Hækkerup, minister for fødevarer, landbrug og fiskeri i de to ministeriers fælles pressemeddelelse.