Aarhus satser stort på skolehaver

I 2014 får 30 skoleklasser I Aarhus deres egne haver i tre nye skolehave-centre, som kommunen etablerer efter ”Haver til Mavers” opskrift.

Share on Facebook
Handsker
Foto: Ulla Skovsbøl ©

Af Ulla Skovbøl

Skoleelever i Aarhus Kommune skal have adgang til skolehaver, hvor de kan få jord under neglene, sund mad i maverne og ny viden mellem ørerne. Det besluttede kommunalpolitikerne sidste år, og allerede til marts bliver det en realitet for de første 30 skoleklasser. Hele tre skolehavecentre skal inden foråret være klar til at tage imod skoleklasser fra lokalområdet.

Anne Dissing Rasmussen, konsulent i Aarhus Kommune
Anne Dissing Rasmussen, konsulent i Aarhus Kommune ©

”Kommunen er rent geografisk lang og smal, og derfor vælger vi at etablere skolehaver tre forskellige steder, så transporten ikke bliver en hindring for at være med. Ideelt set skal der være en skolehave i gå- eller cykelafstand fra alle skoler, ” siger Anne Dissing Rasmussen, konsulent i kommunens Børne- og ungeforvaltning.

Skolehaver tre steder i kommunen

Det ene skolehavecenter kommer til at ligge i nord ved Egaa, men aftalen er endnu ikke helt på plads. Det anden ved Brabrands Sø, hvor der allerede er forskellige grønne fritidstilbud til børn, og det tredje skal ligge i forbindelse med Jordbrugets uddannelsescenter i Beder, tidligere Beder Gartnerskole. ”Vi vil bruge skolehavekonceptet Haver til Maver, men vi tilpasser det, så det passer til de lokale forhold og vores egne ideer. Bl.a. vil vi satse meget på at samarbejde med uddannelsesinstitutioner, så studerende fra fx pædagog- og læreruddannelsen bliver involveret, og så gartnerelever og studerende på jordbrugsteknologuddannelserne kan være med som frivillige eller som en del af deres uddannelse, ” forklarer Anne Dissing Rasmussen.

Tilpasning af Haver til mavers koncept

Skolehavekonceptet Haver til Maver er udviklet af grønsagsfirmaet Aarstiderne i samarbejde med Fredensborg Kommune, og Haver til Maver har netop fået 10 mio. kr. af Nordea fonden til at udbrede konceptet til andre dele af landet. Aarhus får derigennem et tilskud til etablering af haverne, men kommunen bidrager selv med sammenlagt ca. 700.000 til formålet i 2014.

Hvordan finansieringen bliver på længere sigt er dog uafklaret. De børn, der skal have skolehave på skemaet, vil få havedag 8-9 gang i løbet af dyrkningssæsonen, hvor de dyrker deres egne køkkenhaver, laver mad i et bålkøkken med en professionel kok og løser naturfagsopgaver. Forløbet kan især indgå i natur-teknik og hjemkundskab, men også bruges i forhold til andre fag.

Skolehavetilbuddet i Aarhus bliver først og fremmest rettet mod mellemtrinnet, det vil sige 3.-4. klasser eller 4.-5. klasse, men andre klassetrin, børneinstitutioner og fritidsordninger skal også have mulighed for at være med, så haverne bliver et pædagogisk tilbud for hele aldersgruppen fra 0 til 18 år.

Natursamarbejdet i Brabrand indgår i skolehaveprojektet med gode facilliteter. . Foto: Ulla Skovsbøl
Natursamarbejdet i Brabrand indgår i skolehaveprojektet med gode facilliteter. Foto: Ulla Skovsbøl ©

Sundhed og faglighed i haven

Det overordnede formål med skolehaverne er at skabe et udendørs undervisningstilbud med fokus på bæredygtig adfærd, sund levevis og naturfaglige dannelse. Haverne skal være et læringsrum, hvor børn og unge få praktisk erfaring med naturfag og viden om fødevarekvalitet ved selv at dyrke og tilberede grønsager.

”Skolehaverne giver os nogle nye muligheder for at indfri folkeskolereformens intension om, at give børn en mere alsidig skoledag, og det er også vigtigt argument for at satse på haver som en del af undervisningen, ” forklarer Anne Dissing Rasmussen.

Hun forventer desuden, at skolehaverne, der skal dyrkes økologisk, kan være med til at skabe positiv opmærksomhed om økologi, så det bliver nemmere at virkeliggøre kommunens beslutning om, at mindst 60 pct. af alle madvarer i offentlige køkkener skal være økologiske fra 2020.   

HavertilMaverLOGO_500
Foto: Ulla Skovsbøl ©

Det vil Haver til Maver, Aarhus:

  •  Haver til maver vil styrke børn og unge i deres bevidsthed om sundhed, bæredygtig livsstil, fødevarekvalitet og økologi med større mental og fysisk sundhed og mere bæredygtig adfærd som resultat.
  •  Haver til maver vil give anledning til en tæt tværfaglig og virkelighedsrelevant kobling mellem naturfagene, madkundskab, biologi, natur/teknik, dansk og matematik.
  • Haver til maver vil styrke det pædagogiske fokus på overgangen til mindst 60 pct. økologi i offentlige køkkener i 2020.
  • Styrke børns trivsel og læring i et alternativt læringsrum/udeskole
  • Stimulere børns ordforråd og begrebsforståelse via aktiviteter og sanseoplevelser i naturen. Børn skal helst se, høre, mærke, smage og gøre ordet
  • Styrke børns sundhed via bevægelse, viden om økologiske råvarer og deres oprindelse og erfaringer med fødevarekvalitet
  • Imødekomme børn på deres forskellige læringsstile
  • Styrke den naturfaglige dannelse og skabe større søgning til naturfaglige uddannelser
  • Stimulere ansvarlighed og forståelse for naturen via det tilbagevendende arbejde i køkkenhaven og den tværfaglige undervisning.
  • Give en konkret anledning til områdesamarbejde ved at skabe et fælles fysisk mødested.
  • Skabe rammerne for samarbejde mellem dagtilbud og skole – lette overgangen for barnet og styrke 0 til 18 års perspektivet.
  • Dyrke muligheden for at unge og ældre mødes og drager nytte at hinandens kompetencer

 

Share on Facebook

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *