Aarhus satser stort på skolehaver

I 2014 får 30 skoleklasser I Aarhus deres egne haver i tre nye skolehave-centre, som kommunen etablerer efter ”Haver til Mavers” opskrift.

Handsker
Foto: Ulla Skovsbøl ©

Af Ulla Skovbøl

Skoleelever i Aarhus Kommune skal have adgang til skolehaver, hvor de kan få jord under neglene, sund mad i maverne og ny viden mellem ørerne. Det besluttede kommunalpolitikerne sidste år, og allerede til marts bliver det en realitet for de første 30 skoleklasser. Hele tre skolehavecentre skal inden foråret være klar til at tage imod skoleklasser fra lokalområdet.

Anne Dissing Rasmussen, konsulent i Aarhus Kommune
Anne Dissing Rasmussen, konsulent i Aarhus Kommune ©

”Kommunen er rent geografisk lang og smal, og derfor vælger vi at etablere skolehaver tre forskellige steder, så transporten ikke bliver en hindring for at være med. Ideelt set skal der være en skolehave i gå- eller cykelafstand fra alle skoler, ” siger Anne Dissing Rasmussen, konsulent i kommunens Børne- og ungeforvaltning.

Skolehaver tre steder i kommunen

Det ene skolehavecenter kommer til at ligge i nord ved Egaa, men aftalen er endnu ikke helt på plads. Det anden ved Brabrands Sø, hvor der allerede er forskellige grønne fritidstilbud til børn, og det tredje skal ligge i forbindelse med Jordbrugets uddannelsescenter i Beder, tidligere Beder Gartnerskole. Læs videre “Aarhus satser stort på skolehaver”