Af Ulla Skovsbøl
I foråret 2014 kom mere end 600 børn fra 25 århusianske skoleklasser i gang med at dyrke skolehaver med få måneders varsle. Der har været stor interesse for at være med i projektet, selv om det koster skolerne 10.000 kr. pr klasse for en sæson, hvor børnene har 8-10 besøg i skolehaven.
I maj åbnede rådmand på børn- og ungeområdet Bünyamin Simsek det første af tre nye skolehavecentre efter Haver-til-Mavers konceptet ved Brabrand Sø. Kort efter var yderligere to centre – et i nord og et i syd – klar til at tage imod elever.
Haver til Maver i Aarhus
• 4 klasser på Lykkegården i Skæring (nord)
• 6 klasser på Natursamarbejdet i Brabrand (midt)
• 16 klasser i Beder ved Jordbrugets Uddannelsescenter (syd)
Før sommerferien var alle tre centre godt i gang og kunne melde om begejstrede lærer og elever, der har fået grønsagerne til at gro i højbedene, og gryderne til at boble på udekomfurene.
”Det er gået over al forventning godt med at få gang i dyrkningen og den udendørs madlavning, men vi har selvfølgelig måttet justere nogle ting under vejs her i den første fase”, siger Anne Dissing Rasmussen, som er projektkoordinator og pædagogisk konsulent i Aarhus Kommune.
”Vi er blandt andet blevet klar over, at der skal være to fagpersoner, som tager mod børnene hver gang alle tre steder. Børne får for lidt ud af det, hvis der kun er én ”autentiske fagperson”, til 100 børn”, siger hun.
Travlt forår for gartneren
Det betyder først og fremmest at Gartner Mette Buch fra Jordbrugets Uddannelsescenter i Beder har haft mere end nok at gøre i foråret. ”En autentisk fagperson” er i Haver til Mavers begrebsverden, en person, der ikke er lærer, men for eksempel kok, gartner eller landmand.
Mette Buch var først ansat til at hjælpe de 15 klasser, som har skolehaver i Beder, men fik i løbet af foråret udvidet sit arbejdsområde til også at omfatte de fire klasser fra Skæring Skole, som har haver på Lykkegården i den nordlige del af kommunen.
I Natursamarbejdet ved Brabrand Sø, som har seks klasser fra Aarhus Midtby og den vestlige del af byen, er der ikke ansat en gartner, men klasserne får hjælp af tre kompetente naturvejledere i haven og i naturen ved søen.
”Det fungerer vældig godt med fagpersonerne, og til efteråret vil vi udbygge det endnu mere. Vi har booket en jæger, som kommer alle tre steder og fortæller om vildt og jagt. Til det arrangement har vi også bestilt 200 ænder, som børnene skal tilberede, og vi vil også gerne have et samarbejde i stand med en landmand”; siger Anne Dissing Rasmussen.
Tre vidt forskellige centre
De tre skolehavecentre er meget forskellige. I det nordlige Aarhus er haverne blevet anlagt i forbindelse med den pædagogiske legeplads Lykkegården – et nedlagt landbrug midt i Aarhus-forstaden Skæring. Her var i forvejen gode rammer for udendørs aktiviteter, gamle frugttræer, høns, kaniner og bålplads.
Nu er der også sat primitive udekomfurer op til madlavningen, opført en pavillon, hvor man kan opbevare haveredskaber og gå ind, når det regner, men først og fremmest er der etableret grønsagsbede, hvor eleverne passer deres afgrøder, hver gang de er i haven sammen med gartner Mette Buch.
Mette Buch tager sig ellers først og fremmest af eleverne, som har haver í forbindelse med Jordbrugets Uddannelsescenter i Beder, men på længere sigt er det meningen, at studerende fra uddannelsescenteret skal involveres i Haver til Maver og måske assistere hende, når klasserne er i haven.
Haver til Maver i Beder er ind til videre den største af de tre afdelinger med 15 klasser tilknyttet. Derfor har der været 2-3 klasser i haven hver eneste dag hele foråret.
Det tredje skolehavecenter er Natursamarbejdet ved Brabrand Sø. Det har lige som Lykkegården eksisteret længe som fritidstilbud med dyr og haver, som har stået til rådighed for daginstitutioner og SFOer. Stedet har længe tilbudt faste aktiviteter som dyrefodring, hestepasning og årstidsbestemte aktiviteter, når fårene skal klippes, honningen skal slynges eller kyllingerne tages ud af rugemaskinen.
Nu er stedet blevet opgraderet med skolehaveanlæg og større kapacitet til udendørs madlavning. Tre kommunale naturvejledere underviser i forbindelse med Haver til Maver.
Haver til Maver på tre ben
Haver til Maver er et skolehavekoncept som er udviklet på Krogerupgård i Nordsjælland. Det hele centrale er at børnene skal opleve lyst og glæde ved udeliv og god mad og forstå sammenhængen mellem jorden, plantedyrkning og maden på tallerkenen.
Det er meningen, at haveforløbene skal være relevante i flere fag – først og fremmest natur-teknik og madkundskab (tidligere hjemkundskab). Derfor går konceptet på tre ben.
Haver til Mavers tre ben:
• Natur – oplevelser og opgaver i det fri
• Mad – erfaring med madlavning af egne råvarer
• Have – grønsagsdyrkning, have- og plantekundskab
De tre elementer skal være til stede i undervisningsforløbene, for at man kan bruge navnet Haver til Maver, men de enkelte projekter kan sagtes tilpasse og udvikle konceptet inden for de overordnede rammer, som også forudsætter, at der er tale om:
Haver til Mavers tre principper:
• Anerkendende og inkluderende pædagogik
• Oplevelsesbaseret læring
• Økologisk dyrkning
I Århus formulerer Haver til Maver selv projektets målsætninger.
Mål for Haver til Maver Aarhus:
• Bæredygtig adfærd
• Naturfaglig dannelse
• Viden om mad
• Forståelse for sammenhænge