Historisk film om danske skolehaver på nettet

Filmcentralen har lagt en fin gammel film med optagelser 1927 af børn, og skolehavelærere i Københavns Skolehaver på nettet. Filmen viser nogle af de danske skolehavepionerer i aktion med elever fra Enghavevejens Skole. 

 

Af Ulla Skovsbøl

Filmcentralen har offentliggjort en fin gammel film med optagelser fra 1927 af børn og skolehavelærere i Københavns Skolehaver.  Det er en stumfilm, men forklarende tekst fortæller, hvad der foregår. Det er unikke optagelser, som giver et fantastisk indblik i, hvordan skolehaverne fungerede og blev brugt i skolehavebevægelsens barndom.

På et Danmarkskort ser man først, hvor i landet der var skolehaver, da filmen blev offentliggjrot i 1928.

Lærestyret undervisning

Billederne fra skolehaverne i København viser, hvordan børn i store flokke og lange rækker først bliver meldt ind og derefter lærer at grave, skuffe, rive, luge osv.  I forhold til de moderne skolehaver er undervisningen særdeles lærerstyret. Alle skal gøre det samme på en gang og grave i takt, men børnene er alligevel yderst engagerede.

De bliver undervist i frugtræets forædling og barkpodning,  såning af ærter og meget mere. Pigerne plukker blomsterbuketter til mor – i morgen er det søndag.  Der prikles tomater, potteplanter omplantes, kål udplantes, gulerødder tyndes ud.

Skolehaverne har også bistader. Kartofler luges, vandes og hyppes. Endelig skal der høstes afgrøder, og der er så meget, at forældrene må hjælpe med transporten. Sæsonen afsluttes med præmieuddeling – flotte blomsterbuketter og store kålhoveder.

Billeder af skolehavepionerer

Der er også potteplanteudstilling i Zoologisk Have. De medvirkende er bl.a. børn fra Enghavevejens Skole på Vesterbro i København og deres viceskoleinspektør Thomas Thomsen, som var meget engageret i oprettelsen af skolehaveordningen.

Desuden ses skolelærer Folke Jacobsen (1890-1971) – ham, der hejser det håndkolorerede dannebrogsflag i begyndelsen af filmen. Folke Jacobsen grundlagde det der hed Den Unge Mands Have – en ungdomsskolehave for unge, der var gået ud af skolen.

Levefællesskabet Hertha inviterer lokal folkeskole til samarbejde om skolehaver

Levefællesskab for udviklingshæmmede byder lærere og elever fra Herskindskolen indenfor til samarbejde om skolehaver og udskole til elever på alle klassetrin i biodynamiske landbrug og gartneri.

Erik Clauson-Kaas, der er med i ledelsen af Levefællesskabet Hertha, har indledt samarbejde med Herskind skolens lærere Dorte Søndergaard Poulsen, Stine Bundgaard og Pernille Bruun Jensen. Foto: Ulla Skovsbøl

Af Ulla Skovsbøl

Ni gumlende køer i en halmstrøet stald bliver den udsigt, som børn fra Herskindskolen får i et nyt og temmelig usædvanligt klasseværelse, der i øjeblikket er på vej fra tegnebræt til virkelighed i Levefællesskabet Hertha vest for Aarhus. De nye rammer til undervisning skal indgå i et ambitiøst samarbejde mellem Hertha og Herskindskolen om udeskole og skolehaver.

Hertha er et minisamfund, et landsbyfællesskab inspireret af Rudolf Steiners antroposofi, hvor almindelige mennesker bor i et tæt og involverende naboskab med voksne udviklingshæmmede. De kalder det selv for omvendt integration. Der bor knap 150 personer i fællesskabet, hvoraf de 25 er udviklingshæmmede, og der er beskyttede arbejdspladser også til udviklingshæmmede udefra i Herthas biodynamiske landbrug, gartneri, bageri, mejeri og i et stort fælleskøkken. Læs videre “Levefællesskabet Hertha inviterer lokal folkeskole til samarbejde om skolehaver”

Venteliste til Københavns Skolehaver

I år deltager 1500 børn i et haveforløb i Københavns Skolehaver, og interessen er så stor, at der ikke er plads til flere elever i år.

Rababerhøst i Københavns Skolehaver. Foto: Camillla Friederichsen.

Af Ulla Skovsbøl

Købehavns Skolehaver har oplevet en så markant stigning i interessen for at bruge haven i undervisningen, at efterspøgslen på skolehaveforløb nu overstiger havernes kapacitet.

I år har 33 københavnske skoleklasser skolehave på skemaet, og i alt 1500 børn deltager i et af Københavns Skolehaves tilbud. Det er ikke kun skoleelever, men også børnehavebørn og eftermiddagsbørn fra pasningsordninger, som får mulighed for at lære om dyrkning og natur.

”God skole handler om at koble teori med praksis, og her i skolehaven kan børn røre, gøre, føle, erfare. Det er ‘Learning by gardening’, og det giver fagligt dygtige og glade børn, ” siger Camilla Friederichsen, som er leder af Københavns Skolehaver.

Haven tænder lys i øjnene

Børn for jord under neglene og lærdom mellem ørerne i skolehaverne. Foto: Camilla Friederichsen

De fysiske aktiviteter og læring gennem alle sanser er en uvurderlig kilde til læring, mener Camilla Friedrichsen, som glæder sig over, at flere og flere skoler ser kvaliteterne i haven som læringsrum:

”Kropsligt arbejde som at sprede møg, så, luge, fodre høns og plukke frugt kombineret med undervisernes evne til at koble hver aktivitet til teori om natur, miljø og fødevarer, giver en højpotent læringscocktail og tænder lys i børns øjne,” siger hun.

”Det er ægte aktiviteter. Det er nærværende, det er meningsfyldt, og det er så meget nemmere at forstå miraklet bag en kartoffel, når du selv har spredt møget, sat den, hyppet den, taget den op og lavet.”

Skolehaverne København er nogle af de ældste i Danmark, grundlagt i skolehavebevægelsens barndom. Skolehavetanken slog rod i Danmark i begyndelsen af 1900-tallet, oplevede sin storhedstid i 1950’erne. Interessen var stærkt faldende op gennem 1960erne og 70erne, men siden årtusindskiftet er skolehave igen blevet et plusord.