I Fredericia udvikler museumsgården Kringsminde historieundervisning til skolehaven. Eleverne dyrker gamle køkkenurter og laver mad, som oldemor kunne lide den.
Af Ulla Skovsbøl
Grønkålssuppe og stuvede kålrabi. Man skulle måske ikke tro det ligefrem var et hit blandt moderne skolebørn, men når eleverne selv har dyrket kålen og kålroerne i deres egne haver, kan den gamle hverdagsmad nemt blive til livretter.
De gammeldags grønsager hører naturligt hjemme i haveplanerne på Kringsminde Museumsgård ved Fredericia. Museet har gennem flere år haft et skolehavetilbud til elever fra kommunens skoler i samarbejde med Naturskolen Treldenæs og med hjælp fra en gruppe frivillige.
En ny stor skolehave er på vej i København. Den 7. april 2017 bliver jorden, hvor Skolehaven Islands Brygge kommer til at ligge, indviet ved en festlig åbningsceremoni.
Af Ulla Skovsbøl
I årtier er det kun gået én vej med antallet af haver under foreningen Københavns Skolehaver: Tilbage! Men fredag den 7. april 2017 kan komme til at markere et vendepunkt, når en ny skolehave indvies på en stor græsplæne ved Ballonparken på Islands Brygge i København.
Københavns Børne- og Ungdomsborgmester Pia Allerslev, og formand for Københavns Lærerforening, Jan Trojaborg er med ved indvielsen, men det er børnene, der er i centrum.
Omkring 300 børn tager de første spadestik i den nye have for at symbolisere deres ejerskab til den nye have. Skolehaven Islands Brygge skal først og fremmest være børnenes, forklarer Johanna Lundell, som er initativtager og drivkraften bag haven.
“Den nye skolehave skal være en grøn oase for vækst, økologi, bæredygtighed, samarbejde, ro, livskunst og nydelse – med børnene i fokus,” siger hun.
Penge i pipeline
Skolehaven Islands Brygge lejer grunden på Artillerivej 69 H af Københavns Kommune, og den nye have bliver en del af den eksisterende forening København Skolehaver. Pengene til etablering og drift er dog ikke endeligt i hus, og haven forventer derfor først at tage imod børn i foråret 2018.
Støtteforeningen, som Johanna Lundell er formand for, har lagt budget for etablering og drift i 2018, og det er nu grundlaget for en ansøgning til Københavns Kommune.
Foreningen må vente lidt endnu på en endelig afklaring, men har positive forventninger om, at bevillingen går igennem i løbet af 2017. I mellemtiden er der nok at tage fat på:
”Der er mange ting, vi kan gå i gang med, inden de store økonomiske midler er i havn, og her er alle engagerede frivillige og aktive støttemedlemmer afgørende,” siger Johanne Lundell.
Lokal opbakning
Formanden for København Skolehaver Camilla Friedrichsen glæder sig også over det nye skud på skolehave-stammen:
”Skolehaver passer som hånd i havehandske i forhold til skolernes ønsker om at arbejde med inklusion, udeskole, understøttende undervisning og i det hele taget en mere varieret undervisning med bevægelse,” siger hun.
”Dertil kommer at skolehaver er nogle smukke oaser, som både børn og voksne trives i. Vi vil gerne etablereflere skolehaver, og på Islands Brygge er der et meget stort lokalt engagement og opbakning til en ny
skolehave.”
I lokalområdet har den nye have også fået stor opbakning bl.a. fra Amager Vest Lokaludvalg, Islands Brygges Lokalråd, Miljøpunkt Amager, Skolen på Islands Brygge, Parkbrugerrådet for udviklingen af Amager Fælled på Teknik- og Miljøforvaltningen, FK Hekla, Beboerforeningen Ballonparken, Børneinstitutionerne Thorshave/Thorsanna, Krudtuglen og Børnehuset Bryggen, Behandlingsskolerne og GenBryggen.
Rundt om i Randers lå tidligere skolehaver, der blev dyrket af elever fra byens skoler og gav et grønt supplement på familiernes middagsborde. Arkivar Tina Knudsen Jensen har fundet fundet historien om dem frem fra gemmerne i Randers Stadsarkiv.
Af arkivar Tina Knudsen Jensen, Randers Stadsarkiv for Amtsavisen Randers
Selve begrebet »skolehaver« er ikke ukendt, men hvor stort omfang skolehaverne havde i Randers, og hvornår haverne eksisterede, har det krævet lidt tid at finde frem til. Skolehaver fandtes i hele Danmark, og formålet var at forsøge at give de unge en interesse i naturen og tilknytning til jorden. Desuden kunne de unge måske bruge haverne som en indgang til senere tiders fritidsbeskæftigelser.
Det gav også mulighed for at udvikle en fællesskabsfølelse, hvor der stadig var plads til individuelle udfoldelser. Eleverne havde nemlig et fælles areal, hvor alle deltog i arbejdet på lige vilkår, men samtidig havde den enkelte elev sit eget jordstykke, hvor han selv var ansvarlig for arbejdet og kunne tage afgrøderne med hjem til familien.