Af Ulla Skovsbøl
Købehavns Skolehaver har oplevet en så markant stigning i interessen for at bruge haven i undervisningen, at efterspøgslen på skolehaveforløb nu overstiger havernes kapacitet.
I år har 33 københavnske skoleklasser skolehave på skemaet, og i alt 1500 børn deltager i et af Københavns Skolehaves tilbud. Det er ikke kun skoleelever, men også børnehavebørn og eftermiddagsbørn fra pasningsordninger, som får mulighed for at lære om dyrkning og natur.
”God skole handler om at koble teori med praksis, og her i skolehaven kan børn røre, gøre, føle, erfare. Det er ‘Learning by gardening’, og det giver fagligt dygtige og glade børn, ” siger Camilla Friederichsen, som er leder af Københavns Skolehaver.
Haven tænder lys i øjnene
De fysiske aktiviteter og læring gennem alle sanser er en uvurderlig kilde til læring, mener Camilla Friedrichsen, som glæder sig over, at flere og flere skoler ser kvaliteterne i haven som læringsrum:
”Kropsligt arbejde som at sprede møg, så, luge, fodre høns og plukke frugt kombineret med undervisernes evne til at koble hver aktivitet til teori om natur, miljø og fødevarer, giver en højpotent læringscocktail og tænder lys i børns øjne,” siger hun.
”Det er ægte aktiviteter. Det er nærværende, det er meningsfyldt, og det er så meget nemmere at forstå miraklet bag en kartoffel, når du selv har spredt møget, sat den, hyppet den, taget den op og lavet.”
Skolehaverne København er nogle af de ældste i Danmark, grundlagt i skolehavebevægelsens barndom. Skolehavetanken slog rod i Danmark i begyndelsen af 1900-tallet, oplevede sin storhedstid i 1950’erne. Interessen var stærkt faldende op gennem 1960erne og 70erne, men siden årtusindskiftet er skolehave igen blevet et plusord.
