Forfatter: Ulla Skovsbøl

3000 børn i Furesø Kommune har haft økologisk skolehave på skemaet

Furesø Kommune har med hjælp fra Haver til Maver etableret 60 skolehaver og gjort skolehave obligatorisk for alle elever i folkeskolerne.

Furesø Kommune har de seneste år satset på at gøre økologisk skolehave til en integreret del af folkeskoleelevernes hverdag. Kommunen har etableret ikke mindre end 60 skolehaver rundt om på skoler, daginstitutioner og fritidsordninger i samarbejde med Haver til Maver.

Skolehaverne er blevet en obligatorisk del af undervisningens i folkeskolerne, og haverne bliver brugt til både undervisning, til leverandrø af den daglige skolemad og som rammen om høstfester og andre arrangementer for børn og forældre.

De mange skolehaver skal styrke børn og unges engagement i bæredygtighed, madkultur og sundhed, og der er nu en kommunal beslutning om, at alle elever i løbet af deres skoletid skal igennem mindst ét skolehaveforløb. Tallet har allerede passeret 3000 børn.

”Langt de fleste børn vil gerne endnu mere ud i skolehaverne, og det siger både noget om, hvor gode vores skolehaver er, og hvor meget undervisningen taler til børnene,” siger Stine Rahbek Pedersen, der er projektleder for grøn omstilling i Furesø Kommune.

Stor diversitet

Det skærper nysgerrighed og madmod hos børnene, når de har dyrket grønsagerne selv. Foto: Furesø Kommune.

De kommunale institutioner har i vid udstrækning fået frihed til selv at beslutte, hvordan de vil drive skolehaverne, og det har skabt stor diversitet mellem skoler, daginstitutioner og fritidsordninger.

Nogle klasser har egne højbede at passe lige ude foran klasseværelserne, mens andre besøger kommunens store, centrale skolehaver, hvor de kan lære om og høste grøntsager til for eksempel at servere i deres helt egen elevdrevne en-dags-kantine.

”De føler sig som små konger, når de står der og serverer mad, de selv har sået, dyrket, høstet og tilberedt i deres egen lille virksomhed. Den helhed giver dem et helt nyt syn på fødevaresystemet, som man aldrig kunne lære i et klasseværelse,” forklarer Irene Jacobsen, som er koordinator for projektet “Kantinehaver” på Stavnsholtskolen.

Efteruddannelse hos Haver til Maver

Det er bred politiske opbakning om skolehaverne i Furesø Kommune. Udgifterne til haverne er finaniseriet af Udvalget for Natur, Miljø og Grøn Omstilling, som sammen med Udvalget for Skole og Ungdomsuddannelser har drevet den markante skolehaveudvikling.

”Folkeskolen handler ikke kun om undervisning, men også om dannelse og personlig udvikling. Det er vigtigt for os, at eleverne lærer, hvordan de kan påvirke den verden, de lever i, også fra et bæredygtighedsperspektiv,” siger Henrik Poulsen, formand for Udvalget for Skole og Ungdomsuddannelser.

Haver til Maver har gennem forløbet bidraget med råd og vejledning, og har stået for efteruddannelse af 21 kommunaltansatte lærere og pædagoger. Derigennem er de blevet klædt fagligt på til både at kunne undervise og lede skolehaverne, og det har vist sig at være et stort plus, forklarer udvalgsformanden.

”Havde vi trukket et rigidt koncept ned over hovedet på dem, havde vi aldrig fået de her resultater. Vi stoler på at lærerne er klogere, end vi er – især når de har så meget faglighed med fra Haver til Maver. Deres bidrag har gjort arbejdet for at få skolehaverne ud i kommunen til en både nemmere og mere inspirerende opgave at løfte,” siger Henrik Poulsen.

Inspiration til andre kommuner

Den markante satsning på skolehaver har bidraget til at gøre Furesø til foregangskommune på området, og Haver til Mavers leder Susanne Leegaard håber, Furesø-modellen kan inspirere flere kommuner til at bevæge sig i samme retning. “Det er fantastisk at se en så ambitiøs kommune som Furesø, der tager ejerskab og anerkender børns behov for jordforbindelse – og for en have.

Kommunens arbejde bekræfter vores indtryk af, at flere kommuner tager skolehaver og bæredygtighed til sig, blandt andet som en del af arbejdet med FN’s verdensmål. Det ser vi gerne fortsætte, og vi står altid klar til at hjælpe kommuner med at etablere skolehaver som fagligt stærke klasselokaler under åben himmel,” siger Susanne Leegaard.

Haver til Maver tilbyder alle kommuner gratis rådgivning i etablering, start og drift af skolehave samt facilitering af møder i forbindelse med de nødvendige aftaler, som skal på plads, før en skolehave kan blive virkelighed.

Yderligere information:

Stine Rahbek Pedersen, projektleder for grøn omstilling, Furesø Kommune, Mail: srp1@furesoe.dk. Tlf.: 7216 4142

Marie Sainabou Jeng, PR- og kommunikationsmedarbejder, Haver til Maver: Mail: mj@havertilmaver.dk, tlf.: 2614 7260

Artiklen er skrevet ud fra en pressemeddelelse fra Haver til Maver og Furesø Kommune.

Syriske børn i Libanon finder frirum i en skolehave

Den danske organisation Zaher – Grow to Learn har sammen med en NGO i Libanon skabt et populært alternativt læringsrum til syriske børn.

Af Ulla Skovsbøl

Læs mere om Zahers arbejde i Libanon

En skolehave på et biodynamisk landbrug i Bekaa-dalen er blevet et populært frirum for en gruppe syriske børn i Libanon, som lever et hårdt og presset hverdagsliv.

Deres have er blevet til på initiativ af en lille dansk NGO “Zaher – Grow to Learn” i samarbejde med den lokale organisation Buzurna Juzurna, som driver landbruget.

Børnene og deres familier har som en del andre syrere på flugt fra krigen i hjemlandet slået sig ned i Libanon. De lever ofte under interimistiske boligforhold, og børnene har i mange tilfælde ikke mulighed for at gå i skole. Netop derfor er skolehaven blevet så poulær som fristed og alternativt læringsrum for børnene, vurderer initiativtagerne i Zaher – Grow to Learn.

PERMAKULTUR OG TRADITIONELLE DYRKNINGSMETODER

Børnene dyrker hver især deres eget lille jordstykke i haven. Foto: Zaher – Grow to Learn.

I skolehaven får børnene hver især et lille stykke stykke jord, som de omhyggeligt dyrker med tomater, auberginer, løg, radiser, kål og andre afgrøder.

De lærer om planternes liv, vanding, insekter, jord og kompost og bliver undervist i permakultur og traditionelle, mellemøstlige landbrugsmetoder. Underviserne tager dem også tit med rundt på landbruget, hvor de hilser på får, geder og andre dyr.

Lokal forankring er afgørende

Under en teltdug foregår den teoretiske del af undervisningen, og i haven omsætter børnene det lærte til praksis, der både hviler på permakultur-principper og traditionelle, mellemøstlige landbrugspraksisser. Foto: Zaher – Grow to Learn.

Zaher – Grow to Learn er en dansk NGO grundlagt i 2016 af to danske studerende, som begge var frivillige på uddannelsescentre for syrere. Her blev de opmærksomme på børnenes store behov for meningsfulde aktiviteter og stiftede Zaher med det formål at udbrede skolehaver til børn og unge i Libanon.

Grundprincippet for organisationen er, at aktiviterne skal være lokalt forankrede, og at lokale organisationer og aktører skal være drivkraften bag haverne .

Zaher – Grow to Learn vil skabe en platform for samarbejde mellem forskellige aktører i Libanon og opsamle og dele viden. Ativiteterne i haven skal derudover motivere børn og unge for selv at tage aktivt del i deres lokalsamfund.

En barndom i det grønne mindsker risikoen for psykisk lidelse som voksen

Ny forskning viser, at risikoen for at udvikle en psykisk lidelse bliver mindre, jo længere tid man har levet i grønne omgivelser som barn.

En barndom i grønne omgivelser reducerer risikoen for at få en psykisk lidelse som voksen, viser et omfattende studie fra Aarhus Universitet. Foto: Ulla Skovsbøl

Det er vigtigt at børn har mulighed for at opholde sig i grønne områder fra fødslen og op til tiårsalderen, for det påvirker deres psykiske sundhed som voksne. Det viser et nyt studie, som forsker fra Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet har gennemført sammen med Center for Registerforskning, oplyser universitetet i en pressemeddelelse.

I studiet har forskerne brugt satellitdata fra 1985 til 2013 til at kortlægge mængden af grønt omkring barndomshjemmet for knap en million danskere, og sammenholdt disse data med risikoen for at udvikle en af 16 forskellige psykiske lidelser senere i livet.

Hele barndommen skal være grøn

Studiet blev offentliggjort den 26. februar 2019 i det ansete amerikanske tidskrift PNAS og viser, at de børn, der har haft de grønneste omgivelser i barndommen, har op til 55 pct. mindre risiko for at udvikle en psykisk lidelse – selv når der er taget højde for andre risikofaktorer som socioøkonomisk status og tidligere tilfælde af psykiske lidelser i familien.

”Vi er blevet klar over, at vores omgivelser har større betydning, end man tidligere troede. Derfor er vores studie vigtigt, da det giver os en bedre forståelse for årsagerne til psykiske lidelser”, konstaterer postdoc ved
Institut for Bioscience Kristine Engemann, som har stået i spidsen for undersøgelsen.

Unikt datamateriale

”Vores data er ret unikke. Vi har haft mulighed for at trække på en stor mængde data fra danske registre om bl.a. opholdsadresser og sygdomsdiagnoser, og sammenligne det med satellitbilleder, der afslører den mængde grønne områder, hver enkelt har haft omkring sig gennem opvæksten,” fortæller Kristine Engemann.

Kristine Engemann tilføjer, at grønne omgivelser ikke påvirker risikoen for alle de undersøgte 16 psykiske lidelser i lige høj grad. Misbrugslidelser samt neurotiske, stress-relaterede og somatoforme lidelser påvirkes mest af en opvækst i grønne omgivelser, mens det ikke lader til at have betydning for mental retardering og skizoaffektivt syndrom.

Grønne og sunde byer

Forskerne vidste i forevejen, at f.eks. støj, luftforurening, infektioner og dårlige socioøkonomiske forhold øger risikoen for at udvikle psykiske lidelser. Omvendt har andre studier vist, at mere grønt i lokalområdet giver mere socialt sammenhold, øger folks fysiske aktivitetsniveau og kan forbedre børns kognitive udvikling. Det er alt sammen faktorer, der kan have betydning for ens psykiske helbred.

Derfor justerede forskerne bag det nye studie for de kendte faktorer, der øger risikoen for at udvikle en psykisk lidelse – eksempelvis socioøkonomisk status og tidligere psykiske lidelser i familien. De er derfor overbeviste om, at der er en tæt sammenhæng mellem byliv og psykiske sygdomme, og den viden er vigtig for den fremtidige byplanlægning. Ikke mindst fordi en større og større andel af befolkningen, også på verdensplan, bor i byer.

En større og større andel af jordens befolkning lever nu i byer, og ifølge WHO lider re end 450 millioner mennesker af en psykisk lidelse globalt – et tal, der forventes at stige.