En barndom i det grønne mindsker risikoen for psykisk lidelse som voksen

Ny forskning viser, at risikoen for at udvikle en psykisk lidelse bliver mindre, jo længere tid man har levet i grønne omgivelser som barn.

Share on Facebook
En barndom i grønne omgivelser reducerer risikoen for at få en psykisk lidelse som voksen, viser et omfattende studie fra Aarhus Universitet. Foto: Ulla Skovsbøl

Det er vigtigt at børn har mulighed for at opholde sig i grønne områder fra fødslen og op til tiårsalderen, for det påvirker deres psykiske sundhed som voksne. Det viser et nyt studie, som forsker fra Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet har gennemført sammen med Center for Registerforskning, oplyser universitetet i en pressemeddelelse.

I studiet har forskerne brugt satellitdata fra 1985 til 2013 til at kortlægge mængden af grønt omkring barndomshjemmet for knap en million danskere, og sammenholdt disse data med risikoen for at udvikle en af 16 forskellige psykiske lidelser senere i livet.

Hele barndommen skal være grøn

Studiet blev offentliggjort den 26. februar 2019 i det ansete amerikanske tidskrift PNAS og viser, at de børn, der har haft de grønneste omgivelser i barndommen, har op til 55 pct. mindre risiko for at udvikle en psykisk lidelse – selv når der er taget højde for andre risikofaktorer som socioøkonomisk status og tidligere tilfælde af psykiske lidelser i familien.

”Vi er blevet klar over, at vores omgivelser har større betydning, end man tidligere troede. Derfor er vores studie vigtigt, da det giver os en bedre forståelse for årsagerne til psykiske lidelser”, konstaterer postdoc ved
Institut for Bioscience Kristine Engemann, som har stået i spidsen for undersøgelsen.

Unikt datamateriale

”Vores data er ret unikke. Vi har haft mulighed for at trække på en stor mængde data fra danske registre om bl.a. opholdsadresser og sygdomsdiagnoser, og sammenligne det med satellitbilleder, der afslører den mængde grønne områder, hver enkelt har haft omkring sig gennem opvæksten,” fortæller Kristine Engemann.

Kristine Engemann tilføjer, at grønne omgivelser ikke påvirker risikoen for alle de undersøgte 16 psykiske lidelser i lige høj grad. Misbrugslidelser samt neurotiske, stress-relaterede og somatoforme lidelser påvirkes mest af en opvækst i grønne omgivelser, mens det ikke lader til at have betydning for mental retardering og skizoaffektivt syndrom.

Grønne og sunde byer

Forskerne vidste i forevejen, at f.eks. støj, luftforurening, infektioner og dårlige socioøkonomiske forhold øger risikoen for at udvikle psykiske lidelser. Omvendt har andre studier vist, at mere grønt i lokalområdet giver mere socialt sammenhold, øger folks fysiske aktivitetsniveau og kan forbedre børns kognitive udvikling. Det er alt sammen faktorer, der kan have betydning for ens psykiske helbred.

Derfor justerede forskerne bag det nye studie for de kendte faktorer, der øger risikoen for at udvikle en psykisk lidelse – eksempelvis socioøkonomisk status og tidligere psykiske lidelser i familien. De er derfor overbeviste om, at der er en tæt sammenhæng mellem byliv og psykiske sygdomme, og den viden er vigtig for den fremtidige byplanlægning. Ikke mindst fordi en større og større andel af befolkningen, også på verdensplan, bor i byer.

En større og større andel af jordens befolkning lever nu i byer, og ifølge WHO lider re end 450 millioner mennesker af en psykisk lidelse globalt – et tal, der forventes at stige.

Share on Facebook

Haver på skolen virker bedre i undervisningen end besøgshaver

Skolehaven på selve skolen er lettere at integrere i undervisningen og i forskellige fag end haver på f.eks. et landbrug, og den lader sig bedre forene med de nye faglige fællesmål, konkluderer ny evalueringsrapport om skolehavekonceptet Haver til Maver.

Share on Facebook

Haver til Maver, Krogerup Avlsgaard, Humlebæk. Foto: Ulla Skovsbøl
Haver til Maver, Krogerup Avlsgaard, Humlebæk. Foto: Ulla Skovsbøl ©

Af Ulla Skovsbøl

Tre pædagogiske forskere fra henholdsvis Metropol og Aarhus Universitet konstaterer i en netop udgivet rapport, at lærere og pædagoger involverer sig mere i skolehaven, hvis den ligger på selve skolen, end hvis de skal ud på en gård, et naturcenter eller lignende med eleverne for at få jord under neglene.

Når haven ligger på skolen eller i umiddelbar tilknytning til den, bliver haveundervisningen nemmere integreret i de øvrige fag, sammenhængen mellem udendørs og indendørs undervisning bliver stærkere, og det bliver nemmere at leve op til de forenklede fællesmål, sådan som folkeskolereformen kræver.

Det konkluderer rapporten med titlen ”Haver til Maver udbredelse – Studie af udbredelse og effekter af kulinarisk skolehaveprogram,” Forskerne bag den er Pernille Malberg Dyg fra HP Metropol og Karen Wistoft Christoffersen og Mikkel Lassen, begge fra Aarhus Universitet.

De anbefaler at Haver til Maver fremover ikke tager afsæt i haveaktiviteterne, men af det, eleverne skal lære af den – det vil sige i de forenklede fællesmål.

Læs rapporten her

Læs videre “Haver på skolen virker bedre i undervisningen end besøgshaver”Share on Facebook