En barndom i det grønne mindsker risikoen for psykisk lidelse som voksen

Ny forskning viser, at risikoen for at udvikle en psykisk lidelse bliver mindre, jo længere tid man har levet i grønne omgivelser som barn.

Share on Facebook
En barndom i grønne omgivelser reducerer risikoen for at få en psykisk lidelse som voksen, viser et omfattende studie fra Aarhus Universitet. Foto: Ulla Skovsbøl

Det er vigtigt at børn har mulighed for at opholde sig i grønne områder fra fødslen og op til tiårsalderen, for det påvirker deres psykiske sundhed som voksne. Det viser et nyt studie, som forsker fra Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet har gennemført sammen med Center for Registerforskning, oplyser universitetet i en pressemeddelelse.

I studiet har forskerne brugt satellitdata fra 1985 til 2013 til at kortlægge mængden af grønt omkring barndomshjemmet for knap en million danskere, og sammenholdt disse data med risikoen for at udvikle en af 16 forskellige psykiske lidelser senere i livet.

Hele barndommen skal være grøn

Studiet blev offentliggjort den 26. februar 2019 i det ansete amerikanske tidskrift PNAS og viser, at de børn, der har haft de grønneste omgivelser i barndommen, har op til 55 pct. mindre risiko for at udvikle en psykisk lidelse – selv når der er taget højde for andre risikofaktorer som socioøkonomisk status og tidligere tilfælde af psykiske lidelser i familien.

”Vi er blevet klar over, at vores omgivelser har større betydning, end man tidligere troede. Derfor er vores studie vigtigt, da det giver os en bedre forståelse for årsagerne til psykiske lidelser”, konstaterer postdoc ved
Institut for Bioscience Kristine Engemann, som har stået i spidsen for undersøgelsen.

Unikt datamateriale

”Vores data er ret unikke. Vi har haft mulighed for at trække på en stor mængde data fra danske registre om bl.a. opholdsadresser og sygdomsdiagnoser, og sammenligne det med satellitbilleder, der afslører den mængde grønne områder, hver enkelt har haft omkring sig gennem opvæksten,” fortæller Kristine Engemann.

Kristine Engemann tilføjer, at grønne omgivelser ikke påvirker risikoen for alle de undersøgte 16 psykiske lidelser i lige høj grad. Misbrugslidelser samt neurotiske, stress-relaterede og somatoforme lidelser påvirkes mest af en opvækst i grønne omgivelser, mens det ikke lader til at have betydning for mental retardering og skizoaffektivt syndrom.

Grønne og sunde byer

Forskerne vidste i forevejen, at f.eks. støj, luftforurening, infektioner og dårlige socioøkonomiske forhold øger risikoen for at udvikle psykiske lidelser. Omvendt har andre studier vist, at mere grønt i lokalområdet giver mere socialt sammenhold, øger folks fysiske aktivitetsniveau og kan forbedre børns kognitive udvikling. Det er alt sammen faktorer, der kan have betydning for ens psykiske helbred.

Derfor justerede forskerne bag det nye studie for de kendte faktorer, der øger risikoen for at udvikle en psykisk lidelse – eksempelvis socioøkonomisk status og tidligere psykiske lidelser i familien. De er derfor overbeviste om, at der er en tæt sammenhæng mellem byliv og psykiske sygdomme, og den viden er vigtig for den fremtidige byplanlægning. Ikke mindst fordi en større og større andel af befolkningen, også på verdensplan, bor i byer.

En større og større andel af jordens befolkning lever nu i byer, og ifølge WHO lider re end 450 millioner mennesker af en psykisk lidelse globalt – et tal, der forventes at stige.

Share on Facebook

Skolehaver i praksis – en bog om haven som læringsrum

Interessen for skolehaver spirer landet over. Bogen Skolehaver i praksis beskriver udviklingen og viser, hvordan haven bliver brugt i undervisningen både herhjemme og i udlandet.

Share on Facebook

- er en bog om haven som læringsrum.m Frydenlund, 2012
– er en bog om haven som læringsrum.m Frydenlund, 2012

Af Ulla Skovsbøl

Interessen for skolehaver spirer landet over. Bogen Skolehaver i praksis beskriver udviklingen og viser, hvordan haven bliver brugt i undervisningen både herhjemme og i udlandet.

Det er i høj grad interessen for økologi, bæredygtighed sundhed og madkvalitet, som har som givet skolehaverne nyt liv. Moderne børn har tit ingen føling med, hvor maden kommer fra og hvordan bliver til. Haven giver dem praktisk og håndgribelige erfaringer med at dyrke grønsager, og madlavning i haven giver appetit på sund mad.

Samtidig gør kravene om mere inkluderende undervisningen i folkeskolen skolehaven relevant som undervisningsmiljø på en ny måde. Haven taler til alle sanser, og eleverne kan bruge alle læringsstile i det det udendørs læringsrum.

Teori og praksis går op i en højere enhed, og det er netop hvad der er brug for i fremtidens skole, ifølge børne- og undervisningsminister Christine Antorini. Hun mener, skolehaven skal være en naturlig del af Ny Nordisk Skole, fremtidens uddannelsessystem.

Læs videre “Skolehaver i praksis – en bog om haven som læringsrum”Share on Facebook

Antorini interesseret i skolehaver

Skolehaver hører med til undervisningsminister Christine Antorinis vision om Ny Nordisk Skole.

Share on Facebook

Video om undervisningsministerens besøg i Københavns Skolehaver:

Børne- og undervisningsminister Christine Antorini besøgte  i maj 2012 én af de københavnske skolehaver for at lade sig inspirere til den kommende reform af folkeskoleloven, som hun kalder Ny Nordisk Skole.

– Jeg tror ikke, vi kan undvære skolehaverne i Ny Nordisk Skole, siger ministeren i denne video.Share on Facebook