En barndom i det grønne mindsker risikoen for psykisk lidelse som voksen

Ny forskning viser, at risikoen for at udvikle en psykisk lidelse bliver mindre, jo længere tid man har levet i grønne omgivelser som barn.

Share on Facebook
En barndom i grønne omgivelser reducerer risikoen for at få en psykisk lidelse som voksen, viser et omfattende studie fra Aarhus Universitet. Foto: Ulla Skovsbøl

Det er vigtigt at børn har mulighed for at opholde sig i grønne områder fra fødslen og op til tiårsalderen, for det påvirker deres psykiske sundhed som voksne. Det viser et nyt studie, som forsker fra Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet har gennemført sammen med Center for Registerforskning, oplyser universitetet i en pressemeddelelse.

I studiet har forskerne brugt satellitdata fra 1985 til 2013 til at kortlægge mængden af grønt omkring barndomshjemmet for knap en million danskere, og sammenholdt disse data med risikoen for at udvikle en af 16 forskellige psykiske lidelser senere i livet.

Hele barndommen skal være grøn

Studiet blev offentliggjort den 26. februar 2019 i det ansete amerikanske tidskrift PNAS og viser, at de børn, der har haft de grønneste omgivelser i barndommen, har op til 55 pct. mindre risiko for at udvikle en psykisk lidelse – selv når der er taget højde for andre risikofaktorer som socioøkonomisk status og tidligere tilfælde af psykiske lidelser i familien.

”Vi er blevet klar over, at vores omgivelser har større betydning, end man tidligere troede. Derfor er vores studie vigtigt, da det giver os en bedre forståelse for årsagerne til psykiske lidelser”, konstaterer postdoc ved
Institut for Bioscience Kristine Engemann, som har stået i spidsen for undersøgelsen.

Unikt datamateriale

”Vores data er ret unikke. Vi har haft mulighed for at trække på en stor mængde data fra danske registre om bl.a. opholdsadresser og sygdomsdiagnoser, og sammenligne det med satellitbilleder, der afslører den mængde grønne områder, hver enkelt har haft omkring sig gennem opvæksten,” fortæller Kristine Engemann.

Kristine Engemann tilføjer, at grønne omgivelser ikke påvirker risikoen for alle de undersøgte 16 psykiske lidelser i lige høj grad. Misbrugslidelser samt neurotiske, stress-relaterede og somatoforme lidelser påvirkes mest af en opvækst i grønne omgivelser, mens det ikke lader til at have betydning for mental retardering og skizoaffektivt syndrom.

Grønne og sunde byer

Forskerne vidste i forevejen, at f.eks. støj, luftforurening, infektioner og dårlige socioøkonomiske forhold øger risikoen for at udvikle psykiske lidelser. Omvendt har andre studier vist, at mere grønt i lokalområdet giver mere socialt sammenhold, øger folks fysiske aktivitetsniveau og kan forbedre børns kognitive udvikling. Det er alt sammen faktorer, der kan have betydning for ens psykiske helbred.

Derfor justerede forskerne bag det nye studie for de kendte faktorer, der øger risikoen for at udvikle en psykisk lidelse – eksempelvis socioøkonomisk status og tidligere psykiske lidelser i familien. De er derfor overbeviste om, at der er en tæt sammenhæng mellem byliv og psykiske sygdomme, og den viden er vigtig for den fremtidige byplanlægning. Ikke mindst fordi en større og større andel af befolkningen, også på verdensplan, bor i byer.

En større og større andel af jordens befolkning lever nu i byer, og ifølge WHO lider re end 450 millioner mennesker af en psykisk lidelse globalt – et tal, der forventes at stige.

Share on Facebook

Haver til Maver er rykket vestpå

For andet år i træk afprøver skolerne i Odense Kommune skolehave-konceptet Haver til Maver. I 2012 kan 20 af kommunens 38 skoler tilbyde skolehave som fag.

Share on Facebook

Elever høster_Falen Odense. Foto Ulla Skovsbøl
Elever høster deres afgrøder i Haver til Maver på Falen i Odense. Foto Ulla Skovsbøl Foto: Ulla Skovsbøl ©

Af Ulla Skovsbøl

De nye skolehavekoncept, Haver til Maver, er rykket mod vest. Haver til Maver er udviklet på Krogerupgård i Humlebæk i et samarbejde mellem Fredensborg Kommune og grønsagsfirmaet Aarstiderne.com.

Med støtte fra Trygfonden og midler fra Odense Kommunens bæredygtighedspulje er byens gamle traditionelle skolehaver på Falen ved at blive omskabt til et moderne undervisningstilbud.

Ideen bag Haver til Maver er at give børn mulighed selv at opleve og forstå sammenhængen mellem det der gror i jorden og den mad vi spiser. Haver til Maver går på tre ben: Børnene får erfaringer med at dyrke deres egne grønsager, de lærer at lave sund og lækker mad af havens produkter og de løser praktisk orienterede naturfagsopgaver i det fri.

I Odense er University Center Lillebælt partner i projektet, og pædagog- og lærerstuderende derfra skal undersøge børnenes brug af haven og det udendørs læringsrum i forbindelse med opgaver om fx maddannelse, haven i undervisningen, læringsstile og inklusion.

  • Skolehave, natur og udekøkken vægtes lige højt.
  • Pædagogikke skal være anerkendende og inkluderende
  • Børnenes læring skal være oplevelsesbaseret
  •  Haver til Maver drives økologisk.

Share on Facebook

Skolehaver i praksis – en bog om haven som læringsrum

Bogen Skolehaver i praksis giver overblik over erfaringer ind- og udland med haven som læringsrum. Af Ulla Skovsbøl, Forlaget Frydenlund, 2012 

- bogen om haven som læringsrum. Forlaget Frydenlund 2012
– bogen om haven som læringsrum. Forlaget Frydenlund 2012

Skolehaver hitter både i Danmark og i udlandet. Der er stor interesse for at bruge haven haven i undervisningen. I haven får børn jord under neglende og viden mellem ørerne. De lærer, hvor maden kommer fra, og får smag for gode råvarer. Haven kan bruges i natur-teknik og hjemkundskab, men også i mange andre fag.

Skolehaver i praksis er en inspirationsbog til lærere, der har lyst til at arbejde med haven i undervisningen og har brug for viden om hvordan.Læserne bliver med på en rundtur til en række meget forskellige skolehaver i ind- og udland og møder lærere og elever, der fortæller om deres haveerfaringer.

Bogen præsenterer skolehaven som et lystfyldt læringsrum, hvor alle sanser kommer i brug, og hvor børn kan få jord under neglene, viden i hovedet og sund og lækker mad til maven. Bogens mange konkrete eksempler viser, hvordan den moderne skolehave er integreret i undervisningen og involverer fag som hjemkundskab og natur/teknik. Men også dansk, historie og it er fag, der kan arbejdes med i haven. Den pædagogiske ramme er udeskolepædagogik, som taler til børns sanser og forskellige læringsstile på en anden måde end traditionel klasseundervisning.

Skolehaver i praksis indeholder eksempler på aktivitets- og læreplaner, som kan bruges til konkrete undervisningsforløb, og som gør det nemt og overskueligt selv at begynde på haveprojekter.

Bestil den hos Forlaget Frydenlund

 Share on Facebook