Af Ulla Skovsbøl
I hundreder af år græssede alle Ladbys køer og får sammen på en fælles mark, fælleden, midt i den lille sydsjællandske landsby. Fra april 2017 er det imidlertid ikke husdyr, men skolebørn, der skal fylde den gamle byfælled.
Produktionsgartner Chantelle McLean, som selv bor i byen, åbner en ny afdeling af Hver til Maver med plads til ti klasser fra Næstveds skoler. Hun har fået tilladelse til at bruge en hektar af den gamle fælled til skolehaverne, selv om den er bevaringsværdig kulturarv. Jorden hører til ejendommen Vildmosegaard, som hun ejer sammen med sin mand og et andet par. I første omgang er tre klasser fra Næstved meldt til.
Bæredygtigheden er central
Chantelle McLean er uddannet som planteskolegartner, og er udlært bl.a. hos Camilla Plum på det økologiske landbrug Fuglebjerggård. Der var det arbejdet med den 2000 kvadratmeter store køkkenhave og produktion i drivhuse, der gav hende lysten til at arbejde med børn og unge i haven og inspirerede hende til ideen om selv at etablere en skolehave.
”Jeg er selv dybt fascineret af planteverdenens kompleksitet og med forståelsen af den grønne verden, har jeg også fået en dyb respekt og ydmyghed over for den. Jeg har virkelig lyst til at lære børn at drage omsorg for det, der nu engang er vores livsgrundlag,” forklarer Chantelle McLean.
”Der bliver snakket så meget om de byrder, fremtidens generationer, skal løfte. Men hvordan skal de blive i stand til det, hvis vi ikke ruster dem bedre det? Det er det, jeg gerne vil bidrage til.”
Det var bl.a. tv-programmerne, hvor kokken Jamie Oliver laver mad med børn i engelske arbejderkvarterer, der åbnede hendes øjne for, for hvor lidt mange moderne børn ved om mad, og hvor afkoblede de er fra naturen.
”Jeg håber at kunne så et lille frø af nysgerrighed i børnene og på den måde åbne deres øjne for naturen. For mig er det bæredygtighed, omsorg, forståelse og respekt for den helhed, vi alle er en del af, der er det centrale i ven skolehave,” siger hun.
Haver til Mavers principper
Undervisningen i Ladbyhaverne skal følge Haver til Mavers principper, sådan som de er udviklet på det økologiske landbrug Krogerup Avlsgaard, hvor konceptet er blevet til.
Principperne indebærer, at forløbene i haven går på ”tre ben:” Llæring i haven, udekøkkenet og opgaver naturen. Eleverne skal både dyrke grønsager, lave mad af deres egne produkter og arbejde med naturfaglige temaer. Det kan handle om regnorme, bier og insekter, planters vækst og mange andre temaer. Der skal være kompostbeholdere med glassider, insekthoteller i haven og på længere sigt også bistader.
Suseåen løber desuden igennem Ladby, og landsbyen er omgivet af marker og der er økologiske landbrug i nærheden, så lokalområdet byder på mange relevante muligheder for udeskole i forhold i forskellige fag.
Økonomiske udfordringer
Haven i Ladby bliver til på Chantelle McLeans eget initiativ men under Haver til Mavers paraply. Hun er glad for at være kommet med i Haver til Mavers netværk, men det har ikke været nogen hjælp økonomisk. Haver til Maver, som er udsprunget af skolehaveprojektet på Krogerupgaard i Nordsjælland har haft midler fra Nordea Fonden, til at udrulle konceptet til andre dele af landet, men pengene var brugt, da Chantelle meldte sig på banen.
Skolehaveprojektet i Ladby er derfor afhængigt af fondsmidler og kommunal velvilje. Ind til videre er der udsigt til, at bl.a.Agenda 21 og Klimarådet i Næstved Kommune vil støtte projektet, og skolerne må betaler 17.000 kr. plus moms i brugerbetaling pr. klasse for otte besøg i haven.
Have for socialt truede børn
Chantelle McLean fokuserer imidlertid ikke udelukkende på tilbud til elever i folkeskolen, men retter derfor også blikket andre steder hen, når det gælder samarbejdspartnere og målgrupper.
Netop derfor var det fantastisk for hende at opleve, hvor glade eleverne blev for haven under vejs i forløbet.
”De unge var virkelig pågående, men det endte med at blive SÅ godt. De blev vilde med det!” siger hun.
Kulturhistorie i lokalområdet
Chantelle McLeans ambition rækker imidlertid ud over grønsagsdyrkning og mad fra haven. Hun har mange flere ideer til, hvordan Ladby kan indgå i skolernes undervisning som et udendørs læringsrum.
”Der er en masse spændende ting at udforsker i lokalområdet både historisk og kulturhistorisk, og vi er så heldige, at skolerne i Næstved ligger i cykelafstand fra Ladby,” siger hun.
I en af Vildmosegårds udlænger er hun og hendes mand ved at indrette et undervisninglokale, hvor eleverne kan arbejde med for eksempel naturfagsopgaver, og hvor klasser på ekskursion kan sætte sig ind for at spise madpakker eller få undervisning – også hvis det ikke er skolehaverne, de skal besøge.
Ladby og omegn er også et spændende mål for udeskole i historieundervisningen. Byen adskiller bl.a. sig fra de andre landsbyer i Næstved Kommune ved at have bevaret en meget gammel struktur, den oprindelige regulære ringforte-bystruktur med en klar cirkelform omkring fælleden, hvor skolehaverne skal være.
En it-udvikler i landbyen er ved at lave en app, der kan guide både skolelever og andre besøgende i udforskningen af lokalområdets historie, og Chantelle McLean håber, at den også kan styrke Ladby profil som et center for udeskole i kommunen.