Haver til Maver får 15 mio. fra Nordea

Foreningen Haver til Maver har endnu engang fået en stor bevilling fra Nordea-fonden til at udbrede og styrke sit skolehavekoncept yderligere – denne gang lyder beløbet på 15 mio. kroner.

haver-til-maver-piger
Haver til Maver, der er grundlagt på Krogerup Avlsgaard i Fredensborg Kommune, har med støtte fra Nordea-fonden udbredt sit skolehavekoncept til andre dele af landet. Her er det glade Haver til Maver elever på Falen i Odense. Foto: Ulla Skovbøl. ©

Af Ulla Skovsbøl

Nordea-fonden har bevilliget 15 millioner til yderligere udbredelse og udvikling af skolehavekoncept Haver til Maver. Pengene skal bruges til at fordoble antallet af skolehaver, som drives efter Haver til Mavers model. Målet er, at der skal være etableret i alt 40 Haver til Maver projekter ved udgangen af 2019.

Se hvor de eksisterende Haver til Maver projekter ligger

En del af midlerne fra Nordea skal desuden gå til at etablere foreningsliv for skolehaver i Danmark, til en indsats, som kan klæde flere folkeskolelærere på til at bruge skolehaven i undervisningen og til udvikling af digitale læringsforløb.

”Skolehaverne har vist sig at være en klar succes. Tusindvis af børn oplever glæden ved at dyrke, lave og smage mad sammen. Derfor er vi stolte over at være med til at skrue op for blusset, så endnu flere børn – og nu også voksne – kan tage del i de gode oplevelser,” siger Henrik Lehmann Andersen, direktør i Nordea-fonden i forbindelse med bevillingen.

tove-og-nordea
Henrik Lehmann Andersen, direktør i Nordea-fonden i samtale med Haver til Mavers projektchef Tove Preisler. Foto: Ulla Skovsbøl.

Læs Nordea-fondens pressemeddelelse, 24. nov. 2016

Glad projektchef

Haver til Mavers projektchef, Tove Preisler glæder sig over den nye bevilling og over de resultater, som allerede er opnået bl.a. takket være Nordea-fondens hjælp:

“Vi har på 10 år været med til at udvikle et undervisningstilbud, der kan lege læring ind i livet, og vi har erfaret, hvordan lokale initiativer i hele landet tager det til sig og udbreder det til flere børn,” siger Tove Preisler i en pressemeddelelse.

”I 2016 stod ’Haver til Maver’ på 10.000 elevers skoleskemaer, og vi tror på, at endnu flere børn vil have glæde af og lyst til at mærke naturen, haven og maden som en platform for fag som natur/teknologi og madkundskab, men også dansk og matematik,” siger hun.

dsc_1388
Projektchef Tove Preisler glæder sig over de resultater Haver til Maver har opnået gennem de seneste ti år. Foto: Ulla Skovsbøl.

Læs Haver til Mavers pressemeddelelse

Skolehave er ikke kun leg

Det er dog ikke nok, at skolehaver forsøger at lege læring ind i livet på børn, selv om den oplevelses- og aktivitetsbaserede undervisning i haven har mange kvaliteter. Evalueringen af den forrige bevilling fra Nordea-fonden (2013-15) konkluderede bl.a., at Haver til Mavers koncept, som det har været hidtil, ikke i tilstrækkelig grad tager afsæt i kravene til læringsmålsstyret undervisning i Folkeskolen i dag:

”Vi kan konkludere, at det for at fremme den faglige kobling og relevans af skolehaveprogrammet er nødvendigt, at haveundervisningen ændres fra at være aktivitetscentreret til at tage udgangspunkt i de forenklede fællesmål. Der må tilrettelægges og gennemføres en tydeligere læringsmålstyret haveundervisning,” hedder det bl.a. i evalueringsrapporten ”Haver til Maver Studie af udbredelse og effekter af kulinarisk skolehaveprogram”.

Rapporten er udarbejdet af tre forskere fra DPU ved Aarhus Universitet i København for Haver til Maver.

Rapporten: Haver til Maver. Studie af udbredelse og effekter af kulinarisk skolehaveprogram (2016)

Udfordringer for konceptet

soeren-nordea_500
Bestyrelsesformand i Haver til Maver Søren Eilersen har været drivkraft bag udviklingen og udbredelsen af Haver til Maver. Foto: Ulla Skovsbøl

Evalueringsrapporten konkluderede også, at der kan være udfordringer i at engagere lærerne tilstrækkeligt i skolehaveprojekterne, når de ligger uden for skolen.

Oprindeligt lagde Haver til Mavers koncept op til, at eleverne helst skulle ud på et økologisk landbrug og dyrke haver der, sådan som de gør på økologiske landbrug på Krogerup Avlsgård, hvor konceptet er grundlagt som et samarbejde mellem grønsagsfirmaet Aarstiderne og Fredensborg Kommune. Men i evalueringen skriver forskerne:

”De haver, der er etableret på gårde, i parker eller andre steder i lokalområdet, har stadig den udfordring, der er forbundet med at skabe sammenhæng mellem forberedelse, haveundervisning og opfølgning. Det er her vanskeligere for lærerne at integrere haveundervisningen i de forskellige fag, og haveunderviserne har sværere ved at målrette haveundervisningen skolens fælles mål. ”

Forskerne anbefaler derfor, at der arbejdes på bedre kommunikation og dialog mellem Haver til Mavers undervisere – i den første evalueringsrapport om konceptet kaldet ”autentiske personer” – og de lærere og pædagoger, som har ansvaret for, at aktiviteterne i skolehaverne understøtter de nye forenklede fællesmål.

I takt med at konceptet er blevet udbredt forskellige steder i landet, er der dog allerede afprøvet en række forskellige placeringer af haverne. Haver til Maver projekter ligger allerede nu i flere tilfælde på skoler eller lige i nærheden.

Læs også:
Nordea-fondens omtale af forrige bevilling på 10 mio. (2014)

Projektansøgningen inklusive budget til forrige bevilling 

Evaluering af bevillingen fra Nordea 2014-2016 (10 mio.):
Pernille Malberg Dyg, Karen Wistoft & Mikkel Christian Lassen:
“Haver til Maver. Studie af udbredelse og effekter af kulinarisk skolehaveprogram” (2016)

Evaluering af Haver til Mavers første projektperiode, finansieret af Tryg Fonden: Karen Wistoft, Camilla Roed Otte, Mikkel Stovgaard & Søren Breiting: ”Haver til Maver Et studie af engagement, skolehaver og naturformidling.”