USA: Skolehaver forbedrede læring, sundhed og trivsel hos fattige børn

Skoleleder Raymond Isola fra San Francisco så markant bedre præstationer, motivation, sundhed og trivsel hos sine fattige og dårligt stillede elever,efter at skolehave kom på skemaet. Nu lærer han andre amerikanske skoleledere samme lektie.

Share on Facebook
Raymond Isola var skoleleder i 13 år på Sanchez skolen i et af San Fransisco dårligst stillede kvarterer. Foto: Ulla Skovsbøl
Raymond Isola var skoleleder i 13 år på Sanchez skolen i et af San Fransiscos dårligst stillede kvarterer. Foto: Ulla Skovsbøl ©

Af Ulla Skovsbøl

Raymond Isola sagde ja til en af sit livs største udfordringer, da han i 1999 accepterede jobbet som skoleleder på Sanchezskolen i et fattigt skoledistrikt i San Francisco, Californien. De fleste indbyggere i kvarteret var latinamerikanere og mexicanere med dårlige jobs og lave lønninger, og skolen var fuld af børn, der ikke klarede sig særlig godt på nogen måder.

80 pct. af eleverne kom fra hjem med lav indkomst. 60 pct. havde engelsk som fremmedsprog og hver fjerde elev var et diagnose-barn med behov for specialundervisning. Dertil kom at mange af børnene var dårligt ernærede og ikke fik nok at spise derhjemme.

Den situation er ikke usædvanlig for en amerikansk skoleelev, for hvert fjerde barn i USA er ifølge Raymond Isola ”food insecure” og kan altså ikke være sikker på, at der er mad på bordet ved næste måltid – endsige sund mad.

Have i stedet for asfalt

unnamed
Plan for de første forandringer af asfalt-skolegården på Sanchezskolen i Missions i San Francisco, Californien

Det slog imidlertid ikke Raymond Isola ud.

”Den første og største udfordring var at skabe rammer, hvor eleverne havde lyst til at komme i skole og lyst til at lære” forklarer han.

Derfor besluttede han sammen med sin lærerstab at skabe en spiselig skolegård – edible schoolyard – som kunne give både elever og lærere adgang til frisk frugt og grønt og samtidig gøre skolegården til et smukkere sted.  Og som tænkt, så gjort: Et par mindre bygninger blev væltet, asfalten blev brudt op, en have blev anlagt – og en lang transformationsproces begyndte for hele skolen.

Der blev ansat en skolehavelærer, som kunne samarbejde med naturfagslærerne og børnehavepædagogerne. Skolen er en grundskole med klasser op til 5. klassetrin i kombination med en børnehave, og der er i alt 280 elever i alderen tre til 11 år, og haven kunne let bruges til alle klassetrin.

Gode resultater på kort tid

skolegaaard-sanchez
Sanchezskolen i San Francisco i skolehavens tidlige fase.

Efter Sanchez skolen aktivt begyndte at bruge haven i mange fag til børn i alle aldre, skete der store ting:

”Vi oplevede mange effekter. Markant bedre sprogudvikling, øget interesse for naturfag, større motivation og bedre testresultater fortæller den forhenværende skoleleder Raymond Isola.

”Haven vækkede en stor nysgerrighed i forhold til naturfag, og efter vi var begyndt at bruge haven i undervisning oplevede vi, at præstationerne ved den obligatoriske naturfagseksamen efter femte klasse blev forbedret dramatisk. Vores elever klarede sig bedre en elever på lignende skoler, selv om de fleste havde engelsk som andet sprog. De klarede sig på samme niveau som landsgennemsnittet.”

Raymond Isola forklarer de gode effekter af skolehaven med et samspil af forskellige faktorer:

”Der var lærere og forældre, som blev meget optaget projektet, det motiverede i høj grad eleverne. Undervisningen ude var engagerende og spændende, de fik sundere mad og bedre madvaner, efter vi fik etableret haverne – det var med andre ord en helhedseffekten, som gav resultatet.”

Mange elever havde desuden svært ved engelsk, som var deres andet sprog, men i haven fik de brug for sproget i forhold til et praktisk behov, det hævede deres engelskniveau og de forbedrede sprogkundskaber gjorde også andre fag lettere.

Samspil mellem ude og inde

sanchez-eleverRaymond Isola mener, at en anden vigtig faktor for den store succes, som skolehaven fik på Sanchez skolen, er at den ligger lige uden for døren. Den kom til at spille en utroligt vigtig rolle i undervisningen, fordi eleverne havde adgang til den hele tiden.

”De kunne komme derud til hver en tid, bruge haven som et levende laboratorium, og så komme tilbage i klassen for at tjekke opslagsbøger eller internettet og finde svar på de spørgsmål, som de var stødt på i haven,” forklarer han.

”Vi anlagde for eksempel en insekthave med masser af bier og andre bestøvere. Børnene blev meget fascinerede af dem, og det åbner jo en fantastisk indgang til at lære om betydningen af bestøvning for fødevareproduktionen. ”

Skolelederen er alfa og omega

boern-paa-sanchezEfter 13 år på posten forlod Raymond Isola Sanchezskolen, ikke fordi han var træt af eleverne, men fordi han mener, der er et eklatant behov for uddanne andre skoleledere til at bruge lignende redskaber og metoder på deres skoler.

Skolelederen er efter hans mening alfa og omega i forhold til, om skolehaven bliver en succes eller en fiasko. Skolelederen skal være i stand til at motivere lærerne for at bruge haven, give dem mulighed for at udvikle deres kompetencer, ansætte de rette fagfolk, involvere forældrene og gøre de lokale skolemyndigheder interesserede. Og så skal skolelederen selvfølgelig ikke mindst sørge for at rammerne er til stede for at børnene kan have det godt og blive mødt på den rette måde i deres nysgerrighed og lærelyst ude som inde.

”Mange skoleledere vil gerne gøre tingene anderledes, men de har ikke viden og uddannelse til det. Skolelederen skal virkelig forstå, at det her kræver en ny måde at tænke på,” siger han.

Da den nødvendige uddannelse ikke fandtes i forvejen, har han derfor grundlagt en skolelederkurset Green School Yards America sammen med landskabs- og byplanlægger Sharon Denken, der er specialiseret i grønne lege- og læringsrum. Desuden arbejder han sammen med professor Jim Cumming fra Toronto Universitet, Canada på bogen “Shared Leadership and Urban Educational Reform: The Story of Sanchez School.”

Voksende ulighed i USA kræver bedre skoler

Og det haster med at få spredt erfaringerne, mener han.

”Vi oplever, at den økonomisk ulighed i USA vokser, og det indtægtsgab, som blive større og større, kan vi kun lukke, hvis vi giver flere børn med fattig baggrund mulighed for bedre uddannelse, og det må starte nedefra på den enkelte skole, med den enkelte elev,” siger han.

”Vores lands fremtid er afhængig, at vi bliver i stand til at uddanne langt flere unge til at leve et succesfuldt, produktivt og lykkeligt liv. Og det starter i den tidligere barndom med en solid skolebaggrund. ”

Raymond Isola håber og tror, at samarbejde og uddannelse af skolelederne er svaret på nogle af de store udfordringer i det amerikanske skolevæsen – ikke mindst på skoler i fattige kvarterer.

”Jeg tror, det er muligt at ændre skolevæsnet i USA nedefra. Det kræver støtte ovenfra, men forandringerne skal, som Gandhi sagde, starte hos den enkelte.

Raymond Isola og prof. emeritus Jim Cumming, Toronto holder i sommeren 2017 et kursus for skoleledere, der vil bruge skolehaver. Det finder sted i Italien. Se programmet her:

“Expanding Our Leadership Capabilities Through Collaboration, Exploration and Reflection”.

Share on Facebook