Rhyle Primary School, London: Havetimer på samlebånd

Rhyle Primary School har engageret en freelance skolehavelærer, som hver onsdag fører ét hold elever fra 0. til 5. klassetrin gennem et nøje planlagt undervisningsforløb i haven.

Share on Facebook
Rhyle1_500 Foto. Ulla Skovsbøl
Skolehave i Rhyle Park. London. Foto: Ulla Skovsbøl ©

Af Ulla Skovsbøl

Rhyle Primary School har engageret en freelance skolehavelærer, som hver onsdag fører ét hold elever fra 0. til 5. klassetrin gennem et nøje planlagt undervisningsforløb i haven.

Haven på Rhyle Primary School i London ligger på selve skolen. Det er halvdelen af personalets parkeringsplads, som er inddraget til formålet. En smal sti mellem høje murer på begge sider fører ind til det grønne uderum med højbede, plantekrukker og en pergola, som er ombygget til drivhus for få midler. Der er ”ormeri,” bord og bænke og fem æbletræer plantet i store baljer.

Rhyle Primary priorterer haven højt

På Rhyle Primary har haven høj prioritet. Alle elever skal mulighed for at havetimer, og derfor har skolen ansat en skolehavelærer, Tom Moggach, på deltid. Hver anden onsdag tropper 80 børn efter tur op hos ham i haven i tidsrummet fra kl. 13 til 15.30 for at følge med på guidet tur i planternes verden. Der er en halv time pr. klasse fra børnehaveklassen til og med femte. Alle elever har stort set samme program, men tilpasset deres niveau, og i løbet af en måned har 320 børn et havebesøg på skoleskemaet.

For den udenforståendes blik virker det en smule samlebåndsagtigt. Der er ikke den store mulighed for fordybelse eller for at gøre egne erfaringer, men det tæller på plussiden, at mange elever kommer igennem et haveforløb og at det er nemt at tilpasse forløbet til pensumkravene på det enkelte klassetrin.

Tom Moggach er selv uddannet lærer og har undervist tolv år i grundskolen, men hans store interesse for mad fik ham til at skrifte branche. Han er nu freelance mad- og haveskribent og havekonsulent og står desuden for miljøorganisationens Captial Growth´ kurser i skolehave og urban gardeningen for lærere andre interesserede.

Guidet tur i skolehaven

Rhyle4_500
Skolehaven på Rhyle Primary, London. Foto: Ulla Skovsbøl ©

En typisk onsdag i oktober gør Tom sig klar til dagens første hold. Han er netop færdig med at skære æbler i mundrette stykker, og har stillet en tallerken frem med Belle de Booskop, da børnehaveklassen tropper op. De kommer på rad og række med deres lærer. ”Hallo gardener,” råber den første glad.

Eleverne myldrer nysgerigt ind og er ivrige efter at komme i gang. De starter ved rucculaen. ”Ved I hvad den hedder? Rocket! Det er fordi den vokser så hurtigt som en raket”. De laver raket: ned på hug og vokse op og hoppe højt i en fart.

Så går de tur langs højbedene. De skal lære at bruge sanserne og genkende planterne ved at se, smage, lugte, røre. De skal lære ord og lære at tælle.

”Kender I den her planter? Får I nogle gange curry, hjemme hos jer?” spørger Tom. Det gør de fleste. ”Så kender I måske den her smag”. Han plukker koriander og lader dem smage. Det er lidt stærkt. K-o-r-i-a-n-d-e-r. Børnene gentager efter Tom. Næste programpunkt er en tur gennem drivhuset.

”Hvorfor er planterne herinde stadig friske og grønne, når de er ved at visne udenfor? ” De snakker om, hvad det betyder for planterne, at de er i læ og får mere varme. Tom fortæller og stiller spørgsmål, og holdet slutter rundturen i haven ved bordet med æblerne: ”Red Boskoop – sig navnet. Æblerne kommer fra vores egne træer. Hvor mange er der?”

Børnene tæller, rækker hænder op. Der er fem. Og hvor mange æbler? Der er kun et eneste æble tilbage på et af træerne. Der skal smages på de syrlige madæbler – og så er det farvel. På vej ud af haven skal de lige prøve at røre ved lavendlerne i den store balje ved siden af bordet. Børnehaveklassen forlader haven ombølget af den parfumerede lavendelduft på rad og række ud gennem havelågen, mens Tom bliver tilbage og venter på næste hold, Year One.

Læseundervisning i haven

Det går slag i slag, nærmest på samlebånd. Næste hold kommer igennem et næsten identisk forløb. De skal dog først se på jordbær. Dem har de været med til at plante. Sidste gang var der jordbær på. Hvorfor er der ikke nogen nu? Nåh, det er efterår. Hvad var det sidst? Hvordan er det vejret forandrer sig fra sommer til efterår? Også denne klasse slutter af med æblerne. Og så skal de finde rosmarinen, inden de forlader haven.

Tredje hold er Year Two – det svarer til første klasse i danske skoler. Her skal der også trænes læsefærdigheder, og Tom har skrevet formålet med lektionen op på en tavle, som hænger i haven. De læser i kor. Lidt tøvende, men læse gør de alle:

  • We are having our outdoor classroom
  • We are remembering the names of the plants
  • We are learning how to plant out.

Det er dagens program. De kigger først på planterne i bedene og sætter sig så på den bænk bagest i haven, som pedellen har lavet i sommerferien. Her har de alle sammen godt udsyn til den kæmpe passionsplanter på muren.

Tom får først børnene til at lave sætninger: I can see it is a peachy orange fruit… Dert skal være helsætninger med grundled og udsagnsled og gerne flere tillægsord. Han plukker en frugt og lader alle undersøge den. Trykke på den, åbne den, kigge på den indeni. Der er frø i den. Hvorfor laver en plante frø?

Denne klasse skal træne planteteknik. Tom instruerer i, hvordan man planter en lille salatplante og trykker jorden passende fast omkring den. De fleste får lov at prøve, men alle når det ikke, for de skal også nå en tur i drivhuset.

Som de foregående hold skal denne klasse også mage på æblerne, men nu er der koblet sprogtræning på. ”I can see a round, smooth red-green apple. I can see a red line on the apple. I can see a round, red juicy apple.”

Sådan fortsætter dagen. Tom kobler mere sprogtræning og sværere spørgsmål på for hvert klassetrin. For den udenforstående virker det en smule rigidt og samlebåndsagtigt, og børnene får ikke de store muligheder for selv at prøve kræfter med plantedyrkning i praksis. Men Rhyle Primarys model sikrer, at alle elever får oplevelser i haven, og at undervisningen har et ensartet præg tilpasset pensumkravene.

Food-milage og carbon-footprint

For Tom Moggach er haven og maden uløseligt forbundet. Hans vision er at gøre op med mad-analfabetismen, lære børn om den miljøbelastning, vores madvaner udgør, om hvorfor det er bedre at spise lokalt producerede mad end at transportere fødevarer kloden rundt, om ”food-milage” og ”carbon foodprint.”

Han vil give dem viden om miljø og bæredygtig levevis gennem skolehaven på det mere overordnede plan. I den enkelte lektion er hans ambition, at få eleverne til at smage på nye og ukendte grønsager, undersøge hvor den mad, de selv spiser, kommer fra, og få en begyndende forståelse af fødevaresystemet.

Selv om rammerne på Rhyle Primary måske ikke er optimale, mener Tom Moggach, skolehaven her giver gode mulighederen god mulighed for at lære børnene om de gode, sunde råvarer, og hvor de kommer fra og at udvikle deres kvalitetssans og maddannelse. Det er der i høj grad brug for i Storbritannien, hvor mange børn er dårligt ernærede og overvægtige, og hvor fast food og underlødige råvarer fylder meget i hverdagen.

“Vi har brug for at udvikle bedre madkundskaber og for at engagere forældrene, men det kræver større vedholdenhed fra skolernes side,” siger han.

Kritisk blik på skolehaverne

Der er et stort læringspotentiale i skolehaven, men Tom Moggach mener, at mange af de skoler, som har etableret haver, slet ikke får nok ud af det. Gode intentioner er ikke nok til at forhindre, at et skolehaveprojekt løber ud i sandet, og det gør en del af de nystartede skolehaver efter hans vurdering.

”Jeg tror, der måske kun er ti pct. af de mange skoler med skolehave, som virkelig bruger den på en målrettet måde og får integreret haven i pensumplanerne. Mange bruger kun haven som fritidstilbud, som ”Garden Club,” ikke som egentlig udeskole. Det skyldes ikke mindst, at grundskolelærerne i den grad er overbebyrdede af arbejde. De har svært ved at finde overskuddet til at gøre mere end det, de skal, og det er kompliceret at få lavet om på,” siger han.

”Skolehaven har mange fordele. Det er ”powerful learning” og ”hands on” undervisning på en meningsfuld måde, men det tager lang tid at bygge det op.”

 

 

Share on Facebook

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *