Ny håndbog til fælleshaver i boligforeningen fra BoGro

Projektet BoGro, som udspringer af skolehaveorganisationen Haver til Maver, lancerer en nyttig håndbog i fælleshaver for folk i almennyttige boliger.

Download håndbogen her fra den 14.11.2017

Projektet BoGro er startet af Haver til Maver med det formål at skabe grobund for fælleskaber og bedre livskvalitet i udsatte boligområder med haven som omdrejningspunkt. Foto: Ulla Skovsbøl

Dyrk en fælleshave og lær hinanden bedre at kende. Det kunne være sloganet for organisationen BoGro, som den 14. november lancerer en ny håndbog til ildsjæle, der vil starte fælleshaver i almennytte boligområder sammen med andre beboere.

Håndbogen bygger på to års samarbejde mellem Haver til Maver,  Områdesekretariat Helsingør og beboere i tre almennyttige boligeområder i Nordsjælland: Tibberupparken, Vapnagaard og Nøjsomhed. Nordeafonden har støttet projektet med 6,7 mio. kr.

Formålet med det fælles projekt BoGro har været at  vise, hvorfor og hvordan dét at dyrke grønsager og lave mad sammen kan blive grobund for fællesskaber, forklarer Daniel Hervik, Udviklingschef Haver til Maver og medforfatter af håndbogen.

“Fællesskab kan være nøglen til et godt, trygt boligområde. Med hele opblomstringen af byhaver og vores egne erfaringer med skolehaver havde vi en formodning om, at haven kunne være med til at skabe fællesskab,” forklarer han. Læs videre “Ny håndbog til fælleshaver i boligforeningen fra BoGro”

Børn får jord under neglene og myrer i maven i Helles skolehave

Der er gulerodsdyrkning på skemaet og skovmyrer til madpakken, når agronom Helle Bojsen underviser folkeskoleelever i havedyrkning, madlavning og naturfag i skolehaven på Gråsten Landbrugsskole.

Læs historien i Jord & Viden
Se bladet som pdf

Helle Bojsen har haft et travlt forår i 2017 med 2 klasser i skolehaven alle hverdage. 19 skoler fra Sønderborg Kommune er med. Foto:Ulla Skovsbøl

 Af Ulla Skovsbøl

Helle Bojsen har travlt med at forberede sig til dagens arbejde: Bålet skal lægges til rette, der skal rives i hønsegården, hvor nogen har smidt alt for meget grønt affald, bistaderne skal tjekkes, og så skal skovmyrer og buffaloorm gøres klar til smagstest.

Hun har afleveret sine egne fire børn i skole og børnehave klokken syv, og om lidt skal hun tage imod to femteklasser, når de kommer myldrende ind på Fiskbæk Naturskole, der holder til på landbrugsskolen i Gråsten.  Det er to af 19 klasser, som hun siden april har undervist i havedyrkning, madlavning i udekøkken og naturfag under åben himmel i et nyt skolehaveprojekt i foreningen Haver til Mavers regi.

”Det er virkelig et super godt undervisningskoncept,” siger hun med eftertryk, og hun har ikke et øjeblik fortrudt, at hun har byttet sit job som husdyrbrugslærer på landbrugsskolen ud med jobbet i skolehaven.

Skolehaven er et nyt tilbud til alle skoler i Sønderborg Kommune fra 2017. Børnene får otte hele skolehavedage på landbrugsskolen i løbet af dyrkningssæsonen, hvor de ud over at dyrke grønsager og have også passer høns, holder bier og spiser myrer. De lærer en masse og har det sjovt samtidig. Tilbuddet er allerede så populært, at der er venteliste til næste sæson.

Læs videre “Børn får jord under neglene og myrer i maven i Helles skolehave”

Flyvende start for skolehaver på Gråsten Landbrugsskole

Et nyt Haver til Maver-tilbud på Gråsten Landbrugsskole har kæmpe tilslutning fra starten. 19 klasser fra 15 skoler i Sønderborg Kommune er tilmeldt skolehaven i første sæson.

I sommerferien passer Helle Bojsen skolehaven sammen med sine egne fire børn. Sofus er den mindste. Foto: Ulla Skovsbøl

Af Ulla Skovsbøl

Helle Bojsen har haft et travlt forår helt besat af børn. Ikke kun hendes egne fire, men også 19 fjerdeklasser fra 15 skoler  i Sønderborg Kommune og en hel børnehave. Hun har lært dem at så og plante, luge og vande.  De har lavet mad og passet høns og mange andre ting, de ikke anede, de kunne.

”Jeg må sige, jeg var godt brugt, når jeg nåede til fredag, og jeg fik stort set ikke tid til planlægning, da det først kørte, men det har været både sjovt og spændende,” siger Helle Bojsen.

Læs videre “Flyvende start for skolehaver på Gråsten Landbrugsskole”