Af Ulla Skovsbøl
Helle Bojsen har haft et travlt forår helt besat af børn. Ikke kun hendes egne fire, men også 19 fjerdeklasser fra 15 skoler i Sønderborg Kommune og en hel børnehave. Hun har lært dem at så og plante, luge og vande. De har lavet mad og passet høns og mange andre ting, de ikke anede, de kunne.
”Jeg må sige, jeg var godt brugt, når jeg nåede til fredag, og jeg fik stort set ikke tid til planlægning, da det først kørte, men det har været både sjovt og spændende,” siger Helle Bojsen.
Hun er agronom, har en diplomuddannelse i erhvervspædagogik, og ind til for nylig var hun lærer på Gråsten Landbrugsskole. Hendes arbejdsplads har ikke flyttet sig mange meter, men nu er hun leder af et af de nyeste økologiske skolehavetilbud i foreningen Haver til Mavers regi. Gråsten Landbrugsskole stiller jord, bygninger og andre faciliteter til rådighed for den nye skolehave, mens Sønderborg Kommune og Friluftsrådet betaler for Helless løn. Fiskbæk Naturskole indgår også i samarbejde.
Haver til Maver Classic
Haven i Gråsten er en af 36 Haver til Maver skolehaver i Danmark, men i modsætning til tidligere er der nu ikke længere starthjælp til de nye haver fra Haver til Mavers pengekasse. Foreningen Haver til Maver – oprindeligt grundlagt i et samarbejde mellem Fredensborg Kommune og Aarstiderne på Krogerupgaard i Humlebæk – modtog ganske vist 15 millioner fra Nordea Fonden i efteråret 2016, men de skal ifølge lederen af Haver til Maver Susanne Leegaard primært gå til udbygning af organisationen og udvikling af materialer.
De nye skolehaveprojekter kan dog trække på et tilbud om rådgivning, og Helle Bojsen synes, hun har fået god hjælp fra de erfarne skolehavefolk på Krogerupgaard i Nordsjælland, hvor foreningen er startet, og af Thomas Høgedal, der er leder af Haver til Maver i Odense. Hun har også taget Haver til Mavers skolehavekoncept til sig, og ser en fordel i at kunne bruge en velafprøvet model. Det indebærer bl.a., at alle klasser kommer på otte besøg i haven i løbet af dyrkningssæsonen.
Haver til Mavers skolehavemodel går desuden på tre ben: Det er obligatorisk med både havedyrkning, madlavning med egne grønsager og naturfagsundervisning i haven og den omgivende natur. Ind til videre har dyrkningen haft første prioriteret i Gråsten. Faciliteterne til madlavning ude og inde er dog på plads, og maden kommer naturligt til at spille en større rolle til efteråret, når der er mere at høste i haverne. Udviklingen af egentlige naturfagsforløb må vente til næste år.
Gode fysiske rammer
Skolehaven i Gråsten har gode fysiske rammer og nyder godt af at kunne bruge en del af landbrugsskolens faciliteter.
Uden for i en nedlagt plansilo, hvor der før var ensilage til skolens køer, er der nu borde og bænke og et drivhus. Der er også dyrkningskasser, hvor børnene kan hente friske krydderurter til maden – hvidløg, purløg, persille, timian og mynte – og primitive komfurer lavet af gamle olietønder. Med mindre det styrter ned, kan madlavningen foregå i det fri.
Haveprojektets høns har fået deres helt egen silo, og indenfor er der er indrettet et stort og rummeligt undervisningslokale i en af driftsbygningerne, som ikke bliver brugt mere.
Landbrugsskoleeleverne har hjulpet med at lave borde og bænke, hvor skolebørnene kan sidde. På væggene hænger plancher og eksempler på opgaver, de har lavet i løbet af forårets løb. Her er opskrifter, arbejdsinstruktioner og rababerrim, som vidner om forårets undervisningstemaer i haven.
Samarbejdet med lærerne skal udvikles
Det er Helle Bojsen, som vælger undervisningstemaerne, så de passer til de aktuelle opgaver i haven – for eksempel at høste rabarber – og det er hende, der tilrettelægger undervisningen.
”Jeg vil gerne inddrage lærerne mere, end jeg har gjort her i de første måneder og have et tættere samarabejde. Nu hjælper de mest med det praktiske,” siger hun.
Hun oplever, at der er stor forskel på lærernes respons og engagement. Nogle overlader helt skolehaveundervisningen til hende, andre er meget interesserede og sørger for at eleverne godt er forberedt til besøget, og lærernes indstilling smitter i høj grad af på eleverne.
Helle Bojsen håber, at samspillet mellem havebesøg og klasseundervisning vil udvikle sig, når skolehavesamarbejdet bliver mere veletableret. Ideelt set skal der være en balance, som sikrer, at udendørs og indendørs undervisning supplerer hinanden optimalt. Den læring, eleverne henter i det ene læringsrum, skal kunne bruges i det andet – og omvendt. Den seneste evalueringsrapport fra Haver til Maver, peger netop på, at det er en vigtig pointe, hvis eleverne skal have det fulde læringsmæssige udbytte af skolehaven.