P1: Børn skal da have jord i hovedet
P1-programmet Natursyn har været en tur på Krogerupgaard og talt med uddannelsesforsker Karen Wistoft om Haver til Mavers skolehavekoncept.
Natursyn: ‘Børn skal da have jorden i hovedet
(Redigeret genudsendelse fra 2012)
Børn skal da have jord i hovedet siger folkene bag ‘Haver til Maver’, der kombinerer økologiske skolehaver med oplevelser for børnene i både udekøkken og natur. Uddannelsesforsker Karen Wistoft fortæller om de pædagogiske effekter. Vært og tilrettelægger: Dorte Dalgaard.
Lyt til: Børn skal da have jord i hovedet
Stjernekok sender skolebørn i grønsagshaven
The Edible Schoolyard i Berkely er den første skolehave etableret af gourmetkokken Alice Waters. Der lærer eleverne sunde kostvaner og respekt for naturen.
Af Ulla Skovsbøl
Stjernekokken Alice Waters er primus motor bag The Edible Schoolyard i Berkely, Californien. Hun vil lære børnene sunde kostvaner og respekt for naturen.
I skolehaven ved Martin Luther Jr. Middle School gror 50 forskellige slags grøntsager, blomster og krydderurter, frugtbuske og træer. Den spiselige skolehave er et 5.000 kvadratmeter stort, udendørs klasserum, hvor eleverne lærer om økologi og biologi i praksis.
De skal prøve at have jord under neglene og lave sund og lækker mad af grønsager, de selv har dyrket. På den måde oplever de ved selvsyn, at maden ikke gror i supermarkedets kølediske eller opstår ud af ingenting i burgerbarens frituregryde og mikrobølgeovn.
Alice Waters, som har grundlagt haven, er et stort navn i USA. Hun er en primus motor i slow-food bevægelsen i USA og driver en berømt restaurant, Chez Panisse, i universitetsbyen Berkeley. Siden 1995 har hun brugt en del af sit overskud på skolehaver forskellige steder i USA. Hendes mål er at gøre op med den usunde amerikanske burgerkultur ved at give børnene smag for gode råvare og mad med kvalitet.